Comice.

Synonymer. Doyenné du Comice, Vereins-Dechantsbirne.

Historie. Et fransk Haveselskab, Comice horticole d'Angers, udsåede i sin Tid Pærefrø i Frugthaven i Angers. I 1849 viste det sig, at et Træ herfra gav udmærkede Frugter. Man kaldte Sorten Doyenné du Comice, der altså er det ældste Navn. I Overensstemmelse med den her i Værket fulgte Praksis er Navnet forkortet. — Det franske Comice står her for den pågældende Forening og Doyenné for Formandsværdigheden, deraf det tyske »Forenings-Dekan«. Denne fortrinlige Sort blev hurtigt udbredt til og skattet i alle pæredyrkende Lande. Bredsted fik den i 1861 fra den franske Pomolog André Leroy. Til Alnarp i Sverige synes den at være kommet i 1874. På Udstillingen i København 1875 var der 5 Prøver af Sorten. I 1888 anbefalede Alm. dansk Gartnerforening Comice til Plantning på Øerne. I 1914 angives den at være sikrest ved Espalier. Efter Frugtsortsundersøgelsen 1918— 22 blev den anbefalet til Plantning på Øerne og i Østjylland. Den udgjorde 1,1 pCt. af de undersøgte Pæretræer og var Nr. 14 i Planteskolerne efter Antal Pæretræer under Tiltrækning med ialt ca. 2700 Træer om året, deraf Halvdelen på Dværgrod. I 1937—40 er den rykket op til at blive Nr. 4 med 14000 Træer. Sortens Popularitet er i Stigning. Til De forenede Stater i Amerika kom Sorten allerede omkring 1850, og i 1862 kom den på det amerikanske pomologiske Selskabs Sortsliste. Har fået og ikke med Urette Prædikatet: »Verdens fineste Pære« og dyrkes nu overalt, hvor den kan trives. Dens Frugter er særdeles velkendte i den internationale Frugthandel.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, den giver lidt spinkle Træer med uregelmæssig Krone.

Grundstamme. Trives godt både på Vildstamme og Kvæde. Er dog mest tilfredsstillende som Dværgtræ både hvad Frugtbarheden og Frugtens Udvikling angår.

Beskrivelse af Træet. Kronen er stiv og opret. I Ungdommen er Træet smalt, senere bliver det forholdsvis bredere. Årsskuddene er fåtallige, de er knasede og kan være meget kraftige. Barken er lysebrun til rødbrun og sølvglinsende; har mange store, noget udviskede Porer. Bladene er tætsiddende, middelstore, ægformede til ovale og har hjerteformet Grund. Oversiden matgrøn, Undersiden lidt lysere. Bladpladen noget rendeformet og buet; i Randen mange små Takker. Stilken kort (på Langskuddene) til lang (på Dværgskuddene), tynd, rødlig ved Basis. Akselbladene er korte og smalle. På kraftige Skud udvikles der Knopskælsblade. Bladknopperne er brede og butte. Frugtknopperne små, langt ægformede. Blomstrer omtrent midt i Sæsonen. Knopperne hvide, Blomsterne temmelig små, skålformede. Sorten har normal Kromosombesætning; men den danner dårligt Blomsterstøv og er ikke meget villig til at bære Frugt.

Dyrkningsforhold. Skønt Sorten i mange Henseender hører til de sarte, er Træet dog hårdført; der meldes ikke om Skade af Betydning i de strenge Vintre 1940—42. Træerne kan blive gamle, 50—75-årige Træer er endnu i fuld Kraft. Kan vokse allevegne her i Landet, men kun tilfredsstillende i de bedste Frugtegne. Træet bliver ikke bredt og kan på Vildstamme nøjes med en Slutafstand af 6—8 m. Dværgtræer kan anvendes til Tætplantning, »har dem på 2X4 m«. Træet er vindført, og Frugten blæser ikke slemt ned, hvorfor Læ ikke er strengt påkrævet alle Steder. Af Hensyn til Frugtens Udvikling bør Voksepladsen dog være vindbeskyttet. Er ikke fordringsfuld med Hensyn til Jordbunden, men skal helst vokse i en varm Jord. Ældre Træer bør gødes godt for at holde Væksten i Gang og for at få Størrelse på Frugten. Af samme Grunde kan en ret stærk Beskæring være påkrævet. Kan sporebeskæres, men også klare sig uden. Egner sig formentlig godt til Indpodning i andre Sorter. Frugtbarheden er desværre ikke tilfredsstillende, selv om den kan være god, »jævnt god; den giver altid noget, ofte meget». Frugtudtynding meget sjældent påkrævet. Det synes ikke udelukket, at Comice på særlig gunstig Vokseplads og ved den omhyggeligste Kultur kan blive en temmelig sikker og pålidelig Bærer. Der findes da også allerede små Plantninger, Comice-Haver, af den her i Landet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er egentlig sund, hvilket især viser sig efter en Række gode Somre i Træk. Modsat kan en Række dårlige år medføre slemme Angreb af Skurv på Frugten, der så bliver lille og revnet. Kræft kan forekomme, ligesom der er noteret om Spindemider på Espaliertræer. Sprøjtning virker bedre end Pudring. Kan få Bladfald efter Sommersprøjtning, især ved Brug af Svovlkalk.

10-årigt Dværgtræ, 4 m højt og 2 m bredt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til stor. 7,5—10 cm høj og 6,5—7,5 cm bred. Giver en noget uregelmæssig Vare.

Formen. Topform, uregelmæssig kantet og buklet. Bugen sidder på eller under Midten, derfra aftager Frugten ret pludseligt mod den brede Bægerende. Nogle Frugter er jævnt tilspidsede mod Stilken, medens andre er indbuede og brede, noget fladtrykte.

Farven. Grundfarven er matgrøn med gråt Skær af de talrige små brungrå Hudpunkter. Senere bliver Frugten strågul eller grønliggul. Nogle Frugter har en mat, brunligrød Solside, der senere bliver lysere og flammet. Huden, der er temmelig tyk, er ofte omkring Bægeret beklædt med en karakteristisk gulbrun Rust, der også kan findes andre Steder på Frugten.

Bægeret er lille og lukket; dets Blade er korte. Bægerhulen er meget dyb, ret snæver, foldet og ribbet. De fem Hovedribber er store, men forskelligt udviklede.

Stilken er 2—4 cm lang, den er middeltyk, knortet og som Regel lidt buet; den er skævt indsat i Frugten. Der er ingen egentlig Bægerhule; men Stilken er omgivet af Kødbulke, af hvilke en kan være særlig stor, næsten næb dannet.

Kødet er gulhvidt og mere gult ved Kærnehuset, fint, meget saftigt og smeltende. Smagen sød, lidt syrlig og meget aromatisk og yderst delikat.

Kærnehuset er lille og næsten uden Stendannelse. Kærnerne er store og veludviklede, langt tilspidsede og brunsorte.

Modningstid. Plukkes omkring Midten af Oktober eller henimod Slutningen af denne Måned. Den egentlige Brugstid er November— December. Den kan dog være spisetjenlig allerede sidst i Oktober; ved kølig Opbevaring kan den gemmes til Jul og undertiden betydeligt længere. Ved Lagring i Kølerum kan Sæsonen forlænges et Par Måneder. Forsøgene hermed bør fortsættes.

Anvendelse. Spisepære af første Kvalitet, hvorfor den bør finde almindelig Udbredelse.

Handelsværdien er meget stor. Pæren er meget efterspurgt og bringer de højeste Priser hjem. Er temmelig let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Comice er, sin noget sparsomme Frugtbarhed til Trods, en meget værdifuld Sort, som bør plantes overalt, især i de gode Frugtegne. I Privathaver må den helst espalieres, hvortil den egner sig godt, når den kan få Lov til at fylde en stor Plads. Kan også anbefales til Erhvervsdyrkning under gode Forhold, men må helt igennem behandles på det omhyggeligste.

Comice. 7-årigt Vildstammetræ i Vipperød Frugtplantager. 5,5 m højt og 3 m bredt.