Comtesse de Paris.

Synonymer. Gräfin von Paris.

Historie. Sorten er tiltrukket af en Havebruger ved Navn H. Foureine i Dreux i Frankrig. Den er beskrevet i »Catalogue descriptif des fruits adoptés par le Congrés Pomologique« 1927, men der siges intet om, hvornår den er tiltrukket. I den hollandske »Rassenlijst voor Fruit« 1948 bemærkes, at Sorten er fremkommet omkring 1882, medens årstallet angives til omkring 1893 i »The pears of New York«. I »Birnensorten der Schweiz« 1948 nævnes også 1893. Forklaringen er vel den, at den fremkom i 1882 og blev sat i Handelen i 1893. Sorten omtales i »Revue Horticole« 1898 af Georges Bellair, der meddeler, at den har været undersøgt af det pomologiske Selskab siden 1893. Ved Frugtsortsundersøgelsen 1918—22 blev der noteret om Comtesse de Paris i Sorø Distrikt, hvor den fandtes i Mathiesens Planteskole i Korsør. Firmaet har den opført i sit Katalog 1904—05 under nyere og lidet kendte Sorter. Comtesse de Paris er endnu meget lidt udbredt i Danmark.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskeligheder.

Grundstamme. På Vildstamme vokser Sorten kraftigt til, men af Hensyn til dens store Fordringer til Læ og Lunhed bør lavtvoksende Træer foretrækkes. Trives ikke særlig godt direkte på Kvæde, men efter Mellempodning tilfredsstillende.

Beskrivelse af Træet. Til at begynde med vokser Træet opret med lange, tynde Grene, der under Frugtvægten bøjes ud- og nedad. Har spids gaffelformig Forgrening. Årsskuddene er lange og tynde. Barken er brun og har mange iøjnefaldende Porer. Bladene, der er talrige, er små, tynde, rendeformede og tilbagerullede samt noget krøllede; de er ægformede med hjerteformet Grund og helrandede. Bladspidsen er snart lang og snart kort. Bladoversiden er lysegrøn og glinsende, medens Bladundersiden er hvidgrøn; den er meget synlig, hvorfor Træerne får et karakteristisk Udseende. Bladstilken er middellang til lang og tynd, rødlig ved Basis. Akselbladene er lange og spidse. Bladknopperne er små og spidse. Frugtknopperne er lange, tynde, spidse samt gulbrune. Blomstrer tidligt til middeltidligt. Knopperne er hvide, Blomsterne middelstore, næsten helt udbredte og stjerneformede. Støvknapperne er skarlagenrøde. Har normalt Antal Kromosomer og danner godt Blomsterstøv. Sætter villigt Frugt.

Dyrkningsforhold. Dyrket som Dværgtræ vil Comtesse de Paris kunne nøjes med en Afstand af 4—5 m. Sorten synes at være hårdfør, men de Oplysninger, der foreligger om Træernes Størrelse, Levealder m. v. er meget sparsomme. Den bør kun plantes på Steder med godt Læ og varm, frugtbar Jord, altså kun på Lokaliteter, hvor man kan gøre sig Håb om at få sildige og fordringsfulde Vinterpærer til at trives. På Dværgunderlag synes Træerne hurtigt at standse i Væksten; her vil Beskæring og rigelig Gødning være på sin Plads. løvrigt tåler Sorten Beskæring godt og er derfor egnet til Espaliering. Frugtbarheden er tidligt indtrædende, regelmæssig og rig. Frugtudtynding kan blive nødvendig. Egner sig godt til Indpodning i andre Sorter.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Comtesse de Paris er en sund Sort. Frugten kan blive angrebet af Skurv og må derfor sprøjtes; kan få Sprøjteskade, og Frugten revner undertiden.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor på unge Træer. 8—10 cm høj og 6,5—7 cm bred. Ældre Træer er tilbøjelige til at bære temmelig små Frugter.

Formen er langagtig Pæreform. Bugen sidder omtrent på Midten, mod Bægeret er Frugten afrundet eller tilspidset og ofte skæv, mod Stilkenden er den afsmalnende og ofte lidt indsnøret. Er en smuk og regelmæssig Pære, der kan minde noget om Sorten Curé.

Farven. Grundfarven er matgrøn, senere bliver den hvidgrøn til gul. På Solsiden kan den have en let rosa Dækfarve. Er tæt besat med store, iøjnefaldende Hudpunkter og brunlige Rusttegninger, der ved Stilk og Bæger kan danne sammenhængende Partier, Huden er ru, tør og stærk.

Bægeret er stort og åbent, Bægerbladene er tynde og stjerneformigt udstående. Hos nogle Frugter mangler Bægerhulen næsten helt, andre Frugter har en meget flad Nedsænkning, der er temmelig regelmæssig. Bægerrøret er en lille bred Skål med lange Grifler og højtsiddende Støvtråde.

Gammelt, omplantet Træ, 3 m højt, 3 m bredt.

Stilken er ca. 1,5 cm. lang, tynd og lidt krum. Ofte er der ingen Stilkgrube. Stilken, der er ujævn og nubret, er ofte skævt indsat i Frugten overfor en Kødbulk.

Kødet er hvidgult, men kan få en laksfarvet Tone, især efter Kogning. Det er noget grovt, saftigt og af en syrligsød Smag. Under meget gode Dyrkningsforhold bliver Kødet fint, saftigt og af sød, aromatisk Smag; under uheldige Forhold kan det næsten være roeagtigt.

Kærnehuset er lille og har små, veludviklede, brune, tilspidsede og i den brede Ende med Næb forsynede Kærner.

Modningstid. Plukkes senest muligt, d. v. s. sidst i Oktober Måned. Har Sæson i November—December; men godt udviklet kan den gemmes til ind i Januar eller længere. I Holland kan Pæren holde sig i Kølehus til i Februar. Som fuldmoden er Frugten meget blød at føle på.

Anvendelse. Comtesse de Paris er en Spisepære, der vel ikke kan sættes højere end til 2. Klasse. Dens Godhed er meget afhængig af Årets Vejrforhold og andre Ting. God i Køkkenet.

Handelsværdien. Frugten, der er meget karakteristisk, er ikke særlig anselig af Ydre, men den kommer på en Tid, der er fattig på Pærer, hvorfor den antagelig let vil kunne sælges. Er nem at sortere, pakke og forhandle. Endnu har der kun været små Partier fremme af den. Den har i nogen Grad sin Farve mod sig, selv om den må siges at være en køn og iøjnefaldende Pære."

Dyrkningsværdi.

I Holland er Comtesse de Paris en hyppigt plantet Sort; i 1946 var 3,1 pCt. af de Pærer, der tilførtes Auktionerne, af denne Sort. Fra Tyskland anbefales den også til Dyrkning under gode Forhold. I Danmark er Sorten nær ved sin Nordgrænse. »Vi fører den ikke mere, da den ikke modner hvert år«. Den bør dog fortsat plantes til nøjere Afprøvning. Som fritstående Krontræ kan den kun dyrkes på Dværgrod og på de allergunstigste Steder, f. Eks. varmt og sydskrånende Areal. Til Espaliering er den fortrinlig egnet både ved Mur og som frit-stående; under sådanne Forhold bør den også forsøges i Privathaver, eventuelt som Erstatning for den tidligere modne Soldat Laboureur. Som fritstående kræver Sorten godt Læ, da mange af Frugterne ellers let falder ned under stærk Blæst.

Comtesse de Paris. 20-årigt Vildstammetræ i Vipperød Planteskole. 6 m højt og 5 m bredt.