Diel.

Synonymer. Beurré Diel, Diels Butterbirne.

Historie. Overgartner Meuris hos den belgiske Pomolog van Mons fandt i 1805 Sorten ved Slottet Perck ved Vilvorde i Belgien. Van Mons sendte den efter at have givet den Navnet Beurré Diel til den tyske Pomolog A. F. A. Diel, der beskrev Sorten i 1816. Van Mons sendte i 1817 Kviste af Sorten til London Horticultural Society. I 1823 sendte den engelske Pomolog Thomas Andrew Knight Kviste af den til Massachusetts Agricultural Society. Til Sverige kom den omkring 1850. Sorten er nu udbredt i alle pæredyrkende Lande. H. C. Bredsted anfører, at Diel var ved at blive alm. her i Landet før 1850, og mener, at den er kommet hertil 1830—40. Den fandtes i Haveselskabets Have i 1840 og blev i 1861 beskrevet af J. A. Bentzien under Navnet Diels Smørpære og særlig anbefalet til Espaliering. Samme Navn blev anvendt af Slotsgartner David i »Den danske Frugthave« i 1870. Den anbefaledes her til Plantning i enhver Have. På Udstillingen i København i 1875 var den repræsenteret med 55 Numre, deraf 6 fra Sverige og l fra Norge. Det jydske Haveselskab opfører den 1895 som særlig egnet for Jylland. I 1914 anbefaledes Diel til alm. Plantning, men dog helst ved Espalier. Ved Frugtsortsundersøgelserne i 1918—22 kom den ikke mellem de anbefalede Sorter. Den var dengang Nr. 26 i Planteskolerne efter Antal Pæretræer under Tiltrækning. I 1937 var den Nr. 23 med 650 Træer, deraf 2/3 på Vildstamme.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at tiltrække; den giver kraftige Træer med noget hængende Skud og skal helst bindes til Stok.

Grundstamme. Diel trives godt både på Vildstamme og Kvæde, måske dog bedst på Kvæde, hvilket passer godt med dens hyppige Anvendelse til Espaliering.

Beskrivelse af Træet. Sorten danner kraftige Træer, der kan blive høje, men som almindeligvis er brede. Har noget hængende Grene. Træerne kan blive gamle, Vildstammetræer sikkert 100 år eller mere og Dværgtræer det halve. Årsskuddene er ret korte, men kraftige, noget knæede. Barken er gråbrun og med hvidlig Filt. Porerne ses kun lidt. Bladene er læderagtige, talrige, store, ovale til elliptiske og med kort Spids; de er friskgrønne og glinsende på Oversiden og grågrønne på Undersiden. De er svagt rendeformede eller næsten fladt udbredte. Bladstilken er middellang til lang og tynd, den er rødlig. Akselbladene er lange og smalle. Badknopperne er små og tilliggende. Frugtknopperne er næsten rent hvide, Blomsterne skålformede, middelstore med brede Kronblade og smukt rosafarvede Støvknapper. Sorten har 51 Kromosomer; den danner dårligt Blomsterstøv og kan ikke anvendes som Fadersort. Er som Regel frugtbar .

Dyrkningsforhold. Diel danner kraftige, undertiden høje og smukke, i Ungdommen noget hængende Træer af Type som Grev Moltke og Dobbelt Philip. Maksimumsafstand for Vildstammetræer er ca. 10 m, 8 m er mere alm., og 5—6 på Kvæde. Hårdførheden er tilfredsstillende, men der noteredes dog Frostskade i de strenge Vintre, navnlig på sentbeskårne Espaliertræer. Kræver varm og næringsrig Jord, synes at ynde megen Fugtighed. På kold Jord kan Frugterne blive små og af ringe Kvalitet. Læ er fordelagtigt, da de store Frugter let blæser ned, og desuden også på Grund af Sortens store Varmekrav. Beskæringen volder ingen Vanskelighed, ældre Træer kan helt undvære Beskæring, og Espaliertræer tåler den godt. Bør gødes godt, for at Frugterne kan blive store. Frugtbarheden indtræder tidligt og er god, »årlig og meget stor«, men også »under Middel«. Frugtudtynding sjældent nødvendig. Fritstående Træer bliver måske ofte podet om.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Diel kan angribes slemt af Skurv og må derfor sprøjtes omhyggeligt og gives en ekstra Gang Bordeauxvædske. Kræft er også noteret. Må dog betegnes som en •sund og letdyrkelig Sort; den tåler godt Kemikalier, selv om Sprøjteskade kan forekomme.

Frugten.

Størrelsen. Stor, 7,5—8 cm høj og 6—6,5 cm bred. Formen. Tykbuget og afstumpet Pæreform. Nogle Frugter er korte og tykke, nærmende sig Ægformen, andre er forholdsvis lange og med indbuet Stilkende. Bugen sidder under Midten. Bægerhulen er ofte noget tilspidset, Stilkenden er bred. Er en i Formen foranderlig og noget grovt udseende, lidt kantet Pære.

Farven. Grundfarven er mat, lys græsgrøn. Under Modningen skifter den ret hurtigt over i Gult, hos nogle Frugter Strågult, hos andre lyst Smørgult. På Solsiden kan der være en lille Antydning af mat Orangerødt. Huden ru og tyk. Den er forsynet med et stort Antal karakteristiske, store Hudpunkter, der er brungrå og længe omgivet af lidt Grønt. Nogle af Frugterne har Rustfigurer, især ved Stilken. En Antydning af rød Dækfarve kan forekomme.

8-årigt Dværgtræ, 2 m højt og 2 m bredt.

Bægeret er middelstort, halvåbent eller lukket, dets Blade er ret lange, spidse og opadrettede, tykke og gulliggrå; nogle af Folderne fortsættes nedover Frugten og gør denne afrundet kantet. Støvdragerne sidder højt i det lille, bredt grydeformede Bægerrør. Griflerne sidder dybt i en rørformet Forlængelse af Bægerrøret.

Stilken er meget tyk og kraftig, 2,5—3,5 cm lang, krum, forsynet med Længdefurer og har en bred Basis. Stilkhulen er ret dyb og bred samt regelmæssig. Undertiden er Stilken skævt fæstnet i Frugten ved Siden af en Kødbulk.

Kødet er hvidgult, grovt og udpræget kornet, det er ret saftigt og har en sød Smag med bitter Eftersmag. Huden er ram og bitter, hvorfor Frugten bør skrælles. Stendannelser i Kødet almindelig. Lugten sød og ram.

Kærnehuset er ægformet og stærkt markeret ved Stencelledannelse. Kærnerne er lange og store, forneden forsynede med et krumt Næb og foroven med en fremtrædende Pukkel. De er sortebrune, en Del af dem er golde.

Modningstid. Diel plukkes i sidste Halvdel af Oktober, helst så sent som muligt. Den har Brugssæson i November—December. Opbevaringen er let, indtil Frugten er spisemoden; derefter skal den som de fleste Pærer behandles med Varsomhed for ikke at blive mørk i Huden. Kan udmærket kølelagres ved 3—4°. Efter Udtagningen må den ikke pludselig udsættes for høj Temperatur.

Anvendelse. I sydligere Lande regnes Diel for en fin Pære. Hos os bliver den kun af 2. Kvalitet som Spisefrugt, undertiden derunder. Kan da kun regnes som Kogepære, men er god som sådan.

Handelsværdien er jævnt god. Frugtens Holdbarhed bøder noget på den ikke fine Kvalitet. Mangler Dækfarve. Frugterne kan blive af ret forskellig Størrelse, fraregnet dette er Diel let at sortere og pakke. I umoden Tilstand let at forsende.

Dyrkningsværdi.

Diel, der tidligere var alm. dyrket, plantes nu sjældnere, den er overfløjet af andre og bedre Sorter. Den kan trives overalt i Landet, men hører dog hjemme i de gunstigste Egne. Som fritvoksende Træ kan den næppe anbefales. Som espalieret kan den dyrkes i såvel Privathaver som Erhvervsplantninger. Bør være på Dværgstamme. Er let at forme til smukke Espaliertræer; bør dog ikke skæres på korte Sporer.

Diel. 28-årigt Vildstammetræ i Vipperød Frugtplantage. 6,5 m højt og 4 m bredt.