Dobbelt Philip.

Synonymer. Philip, Filip, Doppelte Philippsbirne, Double Philippe, Doyenné du Boussoch (eller Boussock), Doyenné de Mérode, Beurré de Mérode.

Historie. Sorten stammer fra Belgien og skal være tiltrukket eller i hvert Fald udbredt af van Mons, som bragte den i Handelen i 1819 under Navnet Doyenné de Mérode til Ære for Grev de M. af Waterloo. Senere har den fået mange andre Navne. »Dobbelt« skal hidrøre fra, at man i Belgien havde en Sort »Philippe le bon« med mindre Frugter. Denne Sort er under Navnet Guter Philipp beskrevet i Illustrirtes Handbuch der Obstkunde som småfrugtet og ret værdiløs; den er ikke kendt her i Landet, hvorfor en Forkortelse af Navnet på den her omtalte Pære til Philip, således som H. C. Bredsted har det, ikke kan give Anledning til Forvekslinger. Dobbelt Philip blev hurtigt udbredt til de pæredyrkende Lande. Til Sverige skal den være kommet først i det 19. årh. Her til Landet synes den at være kommet senere, idet den ikke findes på Haveselskabets Sortsliste fra 1840. I »Den danske Frugthave« er den heller ikke omtalt. På Udstillingen i 1875 var der 19 Prøver af Douenné Boussoch, deraf l fra Sverige. I Det jydske Haveselskabs Fortegnelse fra 1873 findes Sorten ikke; derimod anbefaler Selskabet i 1899 Dobbelt Philip til Plantning på bedre Jord. I 1914 anbefales den til almindelig Plantning. Ved Frugtsortsundersøgelsen 1918—22 kom den imellem Hovedsorterne; den repræsenterede da ca. 3 % af Pæretræerne. I Planteskolerne var den Nr. 8 efter Antal Træer under Tiltrækning, medens den i 1937 var Nr. 11 med 7000 Træer, hvoraf 26 % var Dværgtræer.

Træet.

I Planteskolen forholder Sorten sig omtrent som Grev Moltke, som den iøvrigt ligner i så mange Henseender, at man fristes til at tro, at den er Modersort til denne.

Grundstamme. Trives godt på Vildstamme, men mindre godt på Kvæde; »slår elendigt an« på denne Grundstamme. Mellempodning må derfor anbefales.

Beskrivelse af Træet. Dobbelt Philip ligner i Træet Grev Moltke så meget, at det kan være vanskeligt at se Forskellen. D. P. har dog rødbrun Bark, medens G. M. har gulligbrun Barkfarve. På Frugterne er der stor Forskel. — Kronen bliver som Regel noget afrundet. Årsskuddene ret kraftige. Barkporene ses ikke meget. Bladene ovale til langovale, matgrønne på Oversiden og grågrønne på Undersiden. Randen savtakket. Bladpladen fladt udbredt eller rendeformet. Bladstilken kort og kraftig. Akselbladene lange og smalle. Bladknopperne er store og brede. Frugtknopperne spidse, mørkebrune og glatte. Sorten blomstrer tidligt eller middeltidligt på Sæsonen. Blomsterknopperne hvide. Blomsterne er store og har runde, brede Kronblade og stærkt farvede Støvknapper. Er smuk i Blomstringstiden, meget smukkere end Grev Moltke. Sorten er triploid og er en dårlig Befrugter af andre Pærer. Befrugtes af de almindeligt dyrkede, diploide Sorter.


Dyrkningsforhold. Træerne af Dobbelt Philip kan blive gamle, »her er et ca. 100-årigt Træ, som endnu er sundt, men som nu bærer sparsomt«. »Dværgtræer på 40—50 år ses ofte«. Træerne kan blive meget store, i Haven ved Oreby måltes et 75-årigt Træ til at være 12 m højt og 8 m bredt. 10 m vil være en passende Slutafstand for Vildstammetræer; for Dværgtræer det halve. Viste sig i de strenge Vintre mere hårdfør end Grev Moltke. Der konstateredes dog i en Plantage Barkrevner i Stammerne, og et andet Sted døde alle sommerbeskårne Snortræer, medens fritstående Træer intet led. Træet er robust og kræver i og for sig ikke meget Læ, men da de tunge Frugter let blæser ned, må det alligevel stå beskyttet. Trives i enhver Jordbund, på let Jordbund farves Frugten bedst, men her melder Vandmanglen sig først. Rigtbærende Træer gødes stærkt, »medens unge Træer bør sultes«. Beskæring kun nødvendig for unge Træer og for Dværgtræer, der skal animeres til Vækst. Om Frugtbarheden er Meningerne noget delte, men som Helhed bærer unge Vildstammetræer noget sent og ikke rigt, medens ældre Træer kan være meget frugtbare, »et Træ har i enkelte år givet 750 kg Frugt«; dog således at et rigt Frugtår ofte efterfølges af et sparsomt. Hvis man på stærkt frugtbærende Træer kunde fjerne overflødige, små og vanskabte Frugter, vilde det være en stor Fordel, men det lader sig vanskeligt praktisere på høje Pæretræer. Er man ked af Sorten, kan den let ompodes; et Sted har man haft godt Resultat af hertil at bruge Charneu og Colorée de Juillet. Kan naturligvis også bruges til Indpodning, »her vokser 12-årige Ompodninger godt, bærer stor Frugt, men ikke overvældende meget«.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er sund og let at dyrke. Skurv kan forekomme, Frugtskimmel ligeledes. Af Skadedyr er noteret Mideskurv på Bladene, Galmyg og »Orme« i Frugterne samt Spindemider. Sprøjteskade forekommer ikke eller er sjælden.

.32-årigt Vildstammetræ, 6,5 m højt og 6 m bredt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til temmelig stor. 7—8,5 cm høj og 6,5—7,5 cm bred.

Formen. Afstumpet Kegleform. Bugen sidder under Midten, hvorfra Frugten er jævnt og smukt afrundet mod Bægeret; mod Stilken er den stærkere aftagende, undertiden lidt indbuet. Enkelte Frugter er stærkt tilspidsede og topformede. Er en afrundet, regelmæssig og ensartet Pære.

Farven. Den gulgrønne Grundfarve går efterhånden over i en varm citrongul til grønliggul Farve. Nogle Frugter er helt uden Dækfarve, men de fleste er mere eller mindre brunfarvede på Solsiden. Dækfarven, der forekommer i Striber og sammenhængende Partier af varierende Størrelse, bliver brunrod. Frugten er dækket af en lys Dug, der giver den en mat Farve. Huden er tyk og sej g. Den har meget synlige, grå Hudpunkter samt ofte Rustfigurer.

Bægeret er middelstort, åbent eller halvåbent, dets Blade er korte, ret smalle, spidse, grønlige eller rødlige. Bægeret sidder i en bred og undertiden ret dyb, men som Regel flad Nedsænkning, der er forsynet med små Folder og enkelte, stærkt afrundede Ribber. Bægerrøret er en kort og bred Kegle med højtstillede Støvtråde.

Stilken er 1,5—2 cm lang, brun, tyk, grå og lidt knortet. Den sidder i en temmelig dyb og regelmæssig Hule, oftest forsynet med en Kødsvulst samt Rusttegning. Stilkpartiet og Frugternes Form iøvrigt gør Sorten let kendelig; dog kan den forveksles med Beurré blanc.

Kødet er hvidgult, noget grovt og kornet, men saftigt og af en behagelig, sødligsur Smag med en aromatisk, lidt ram Bismag. Lugten svag.

Kærnehuset er løgformet, omgivet af et ikke meget fremtrædende Lag af Stenceller. Kamrene er her som i andre Pærer små. Kærnerne, der ofte er dårligt udviklede, er lange, smalle, sortbrune med lys Spids.

Modningstid. Plukkes i sidste Halvdel af September, lidt før eller senere efter lokale Forhold. Brugstiden er hovedsagelig Oktober Må-ned. På ventileret Lager holder den sig indtil l Måned. Vil som andre Pærer rådne indvendig fra ved fuld Modenhed. Skal være særlig velegnet til Kølelagring, hvorved Sæsonen kan forlænges et Par Måneder.

Anvendelse. Dobbelt Philip har noget for grovt og grynet Kød af en syrlig, lidt stram Smag til at være en førsteklasses Spisepære. Til Henkogning er den fortrinlig; den holder sig smukt hvid. Skal også være god til Syltning m. m.

Handelsværdien er god til jævn god. Kan gemmes lidt længere end Grev Moltke, som den ellers har lidt svært ved at konkurrere med. Handelens Folk stiller sig noget reserverede over for Sorten. En amerikansk Karakteristik passer også her: »Dersom Frugten var af bedre Kvalitet og kunde holde sig lidt længere, vilde Dobbelt Philip tælle mellem de bedste Erhvervssorter, for Frugten er smuk og Træet næsten uden Fejl.« Er meget let at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Dobbelt Philip kan dyrkes i alle Landets Egne og i såvel Privathaver som i Plantager. Skal Pæresortimentet indskrænkes stærkt, må Sorten dog falde ud, da den på Grund af dens Sæson og ikke helt fine Kvalitet ikke har nogen stor Konkurrenceevne. I små Haver, hvor der kun kan afses Plads til eet stort Pæretræ, vil man foretrække Grev Moltke fremfor Dobbelt Philip. For Erhvervsdyrkning vil mellempodede Dværgtræer måske være bedst egnede. Til Espaliering ved Væg er Sorten ikke værdifuld nok, hvorimod den kan anvendes til fritstå-ende Espalier.

Dobbelt Philip. 75-årigt Vildstammetræ i Haven ved Orebygård. 9 m højt og 7 m bredt.