Hardenpont.
Synonymer. Beurré d'Hardenpont, Glou Morceau, Hardenponts Winterbutterbirne.
Historie. Sorten er tiltrukket omkring 1750 af den belgiske Abbed i Mons, Nicolas Hardenpont, der var Banebryder for belgisk Frugtavl og navnlig arbejdede med Sortstiltrækning ved Frøudsæd; han døde i 1774. Sorten blev kendt i 1759. I 1810 indførte den tyske Pomolog A. F. A. Diel den til Tyskland. Til England kom den i 1820 som Glou Morceau. Hvornår den er kommet til Danmark, vides ikke; men den fandtes i Haveselskabets Have i 1840. I 1895 fraråder Det jydske Haveselskab Dyrkning af Sorten i Jylland. I 1914 anbefaledes den, overvejende til forsøgsvis Plantning. Den blev ikke anbefalet efter Frugtsortsundersøgelsen i 1918—22. Den var dengang Nr. 36 i Planteskolerne efter Antal Pæretræer under Tiltrækning med ialt 257 Træer. Ved Tællingen i 1937—40 er Sorten ikke medtaget. Hardenpont kan ikke rigtig nøjes med de Dyrkningskår, Danmark kan byde den. I Frankrig, Belgien og andre Steder dyrkes den i stor Udstrækning, til Dels i Espalierhaver. I »Bozner und Meraner Obstsorten« karakteriseres den som en af de fineste Taffelpærer for Juletiden.
Træet.
I Planteskolen er Sorten let at tiltrække, den danner ranke, kraftige Træer med udbredt Vækst og tynde, noget hængende Grene.
Grundstamme. Trives både på Vildstamme og Dværgrod. Da Sorten kræver megen Varme og ofte espalieres, bør den fortrinsvis formeres på Dværgstamme. Sandsynligvis bør der til denne kraftigvoksende Sort helst anvendes den svagtvoksende Kvæde, Type C.
Beskrivelse af Træet. Hardenpont danner en regelmæssig, rigt forgrenet
Krone, der snart bliver noget hængende. Årsskuddene er middellange.
Barken er chokoladebrun, senere grå med en blylignende Glans. Har mange,
men ikke fremtrædende Barkporer. Bladene er middelstore, noget bølgede;
de sidder temmelig spredt, er ægformede til ovale, lidt hjerteformede
ved Grunden. Oversiden friskgrøn og meget glinsende, Undersiden lysegrøn
med hvidligt Skær. Randen er forsynet med små, afrundede Takker.
Bladpladen fladt udbredt eller lidt rendeformet og ofte tilbagebøjet
i en Bue. Bladstilken er på Dværgskuddene lang og tynd; på
Langskuddene er den kortere. Akselbladene er små og smalle. Der er kun
få Knopskælsblade. Bladknopperne er, store, kortspidsede, lidt udstående.
Frugtknopperne er ægformede og mørkegrønne, Sorten blomstrer
middeltidligt. Knopperne er næsten hvide. Blomsterne, der sidder i store
Stande, er store og smukke og kommer samtidigt med, at Løvbladene er
fuldt udfoldede. Kromosomtallet er normalt, hvilket vil sige, at den er diploid
med 34 Kromosomer. Befrugtningen volder ingen Vanskelighed.
Dyrkningsforhold. Sorten må betegnes som hårdfør, selv om den stedvis tog Skade i Vintrene 1940—42. Bør dog kun plantes i de gode Egne og på de gunstigste Steder. Kan blive gammel, 100 år eller mere. »Her er Espaliertræer på 50 år, men de bærer kun lidt«. Sorten kræver godt Læ og god, meget varm Jord. Vildstammetræer kræver en Slutafstand af mindst 8 m, Dværgtræer ca. 6 m. Formtræer kræver og tåler godt stærk Beskæring. Fritstående Træer kræver ikke megen Beskæring. Kan ompodes og udmærket bruges til Indpodning i andre Sorter. Frugtbarheden er middelgod. Unge Vildstammetræer lader dog vente noget på sig. Da kun veludviklede og fejlfrie Frugter har videre Værdi, bør mindre veludviklet Frugt fjernes ved Udtynding.
Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Hardenpont er en kraftig og sund Sort. Dens værste Fjende er Skurvsvampen, hvorfor der må sprøjtes ofte i vanskelige år. Sprøjteskade er ikke almindelig. Af andre Sygdomme er noteret om Kræft.
Frugten.
Størrelsen. På unge og yngre Træer stor til middelstor. 7,5—9 cm høj og 6—7 cm bred.
Formen.
Nogle Frugter er pæreformede og ligner i moden Tilstand Soldat Laboureur,
de fleste Frugter er dog uregelmæssige, mindende om Kvæder. Bugen
under Midten, derfra tilspidset mod Bægeret; den brede Stilkende er indbuet.
De fleste Frugter stærkt uregelmæssige, kantede og bulede. Er en
karakteristisk Pære, men ikke af særlig smuk Form.
8-årigt Træ af Hardenpont, 3,5
m højt og 3 m bredt.
Farven. Den græsgrønne Grundfarve bliver efterhånden gulgrøn til strågul. Nogle Frugter har en Antydning af brunrødt på Solsiden. Huden er tyk og sej g, ru og tør; den har talrige små, brune Hudpunkter. Omkring Stilken kan der være lidt brungrå Rust, ligesom der kan ses Rusttegninger andre Steder på Frugten.
Bægeret er middelstort, lukket eller halvåbent, dets Blade er smalle og spidse. Den hårede Bægerhule er dyb, ofte snæver og er omgivet af meget fremtrædende Ribber og Biribber.
Stilken er 2,5—4,5 cm lang, meget tyk, ofte lige, men kan også være krum. Stilkhulen oftest lille og flad, tit omgivet af grove Bukler, af hvilke en kan trykke Stilken ud i skrå Stilling.
Kødet er snehvidt og fint, ret saftigt og med sødlig, lidt ram Smag og ringe Aroma. Kan i ugunstige år være roeagtigt.
Kærnehuset er ovalt-elliptisk. Kun ringe Stencelledannelse. Kamrene er helt fyldt af de store, veludviklede, brunsorte, lange, brede og spidse Kærner.
Modningstid. Skal plukkes senest muligt, hvilket vil sige sidst i Oktober. Heldigvis blæser Frugten ikke let ned. Den har Sæson i Måne-derne December—Januar, men kan dog opbevares længere. Er let at opbevare i alm. luftventileret Frugthus. Bliver som mange andre Pærer let mørkfarvet i Huden efter Udtagning fra Lageret og efter Berøring.
Anvendelse. Dyrket længere mod Syd, f. Eks. i Tyrol, bliver Hardenpont en meget fin Spisepære. Allerede i Tyskland kniber det noget med Kvaliteten og hos os endnu mere. Under heldige Omstændigheder kan danskavlede Hardenpont være fine; men oftere og især i kolde år er Kvaliteten kun andenklasses.
Handelsværdien er god, når Frugten ikke skal konkurrere stærkt med udenlandske Vinterpærer. I de senere år har der været voksende Interesse for Sorten fra Erhvervsfrugtavlens Side. Er meget let at sortere og pakke.
Dyrkningsværdi.
Hardenpont er så værdifuld en Sort, at den fortsat må dyrkes her i Landet. Kan anbefales til Privathaver i de gode Frugtegne, men kun ved Espalier; Må have megen Plads til Siderne og opad, da Træet vokser kraftigt og er noget sent og sparsomt bærende, når det beskæres for stærkt. Viser Træet sig uvilligt til at bære, kan Anbringelse af et »Frugtbælte« omkring Stammen eller Rodbeskæring forsøges Anbefales til Erhvervsdyrkning i mindre Stil som Dværgtræ på meget lune Lokaliteter, eventuelt som fritstående Espaliertræ.
Af Sorten findes en Variant, en kimærisk
Form med gulstribede Frugter: Beurré
d'Hardenpont panaché, som dog
næppe er i Kultur i Danmark.
Hardenpont. 60-årigt Vildstammetræ
i Landbohøjskolens Have i København. 10 m højt og 9 m bredt.