Herrepære.

Synonymer. Belle lucrative, Bergamote lucrative, Fondante d'automne, Seigneur, Seigneur Esperen, Esperen Herrenbirne, Esperens herrepäron, Esperens herre.

Historie. Sortens Oprindelse er ikke klarlagt. Den omtaltes af Englænderen Lindley i 1831 som en belgisk Sort, der muligvis er tiltrukket af Major Esperen i Louvain. Den er nu udbredt til alle pæredyrkende Lande. Til Bredsteds Planteskole kom den i 1856 fra Heinr. Behrens' Planteskole i Travemünde, en Planteskole, der ofte leverede Frugttræer til Danmark. Bredsted bruger Seigneur som Hovednavn med Herrepære i Parentes. Nogle af Sortens mange Synonymer bruges her i Landet, men Betegnelsen Herrepære er almindeligst. Som Esperens Herrepære er den beskrevet i Den danske Frugthave af Slotsgartner J. L. F. David, Tåsinge. På den store Frugtudstilling i København i 1875 var der udstillet 26 Numre af Bergamotte lucrative, deraf l fra Norge og l fra Sverige. Af Fondante d'automne var der 10 Prøver. Af Hensyn til Faren for Forveksling med Esperens Bergamot bør Navnet Esperen ikke anvendes. På Haveselskabets Fortegnelse fra 1840 er opført Fondante d'automne. Er ofte blevet anbefalet til Dyrkning her i Danmark. Efter Frugtsortsundersøgelsen i 1918—22 blev den anbefalet til Dyrkning forskellige Steder i Landet. Den udgjorde da 2,2 pCt. af de undersøgte Træer og var i Planteskolerne Nr. 9 efter Antal Pæretræer under Tiltrækning med ialt 4300 Træer, deraf flest på Vildstamme. Ved Tællingen i 1937—40 var den Nr. 11 med 6000 Træer. Til Sverige kom den i Midten af det 19. årh. og værdsættes nu der som en af de bedste Efterårspærer.

Træet.

I Planteskolen giver Sorten spinkle, velformede Træer af lidt kort, opret Vækst.

Grundstamme. Synes at trives lige godt på Vildstamme og Kvæde. Til Erhvervs dyrkning er Vildstammetræer formentlig de værdifuldeste.

Beskrivelse af Træet. Danner mange og tynde Grene. Træet er først opret, senere bredt og i Frugttiden noget hængende. Årsskuddene lange, ret korte og spinkle. Barken lysebrun med små Porer. Bladene er talrige, små, ovale til elliptiske, rendeformede og tilbagebøjede, på Oversiden glinsende grønne, på Undersiden blågrønne. Bladranden uregelmæssigt og grovt takket. Stilken lang til meget lang, ret kraftig. Ingen Akselblade. Bladknopperne er små, afrundede, aske-grå. Frugtknopperne smalle og spidse, mørkebrune. Blomstrer midt på Sæsonen. Knopperne hvide eller let rosa. Blomsterne kønne, middelstore, næsten fladt udbredte. Støvknapperne rosafarvede. Kromosomtallet er 34, og Frugtsætningen er der intet i Vejen med. Regnes for at være en god Bestøversort.


Dyrkningsforhold. Herrepære er en hårdfør Sort, selv om den tog nogen Skade i de strenge Vintre 1940—42. Den vil kunne dyrkes allevegne her i Landet. Kan blive gammel, »Vildstammetræer 70—100 år og Dværgtræer 60—70 år«. Træet bliver ikke højt, men ret bredt og må derfor have temmelig megen Plads. 8 m for Vildstammetræer og 5—6 m for Dværgtræer er formentlig passende Slutafstand. Læforholdene bør være gode, selv om Frugten, når den plukkes i Tide, ikke er slem til at falde ned. Er ikke meget fordringsfuld med Hensyn til Jordbunden, men trives dog bedst på en mild og varm Jord, vel bedre på Sandmuld end på stiv og kold Bund. Må gødes godt, da Frugten ellers bliver for lille. Ønskes et stift Træ, må der beskæres stærkt. Udover Formningen kan man dog godt nøjes med en Udtynding. Skal Frugtudtynding undgås, må Træet ikke være for tæt. En stærk Beskæring kan give Anledning til en voldsom Grenvækst. Er god at bruge til Ompodning. Bærer tidligt og rigt — dog undertiden kun hvert andet år. Frugtudtynding ofte nødvendig af Hensyn til Frugtens Størrelse og Vægt.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er en sund og letdyrkelig Sort. Kan dog blive en Del angrebet af Skurv. Kræft og Monilia optræder også, ligeså Spindemider og Galmider. Sprøjtningen volder som Regel ingen Skade på Træ eller Frugt. De søde Frugter efterstræbes undertiden af Hvepse.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, på unge Træer lidt over. 6,5—7,5 cm høj og 5,5—7 cm bred.

Formen er noget forskellig. De fleste Frugter er topformede med tyk Bug og jævnt og kort tilspidsede mod Stilken, medens andre er mere langstrakte, snart spidse, snart brede i Stilkenden. Må helst sorteres godt. Omkredsen lidt uregelmæssig og kantet.

8-årigt Dværgtræ, 3 m højt og 2 m bredt.

Farven. Grundfarven mat græsgrøn, senere lidt mere gullig. Enkelte Frugter har på Solsiden en lidt gråviolet, senere gulligorange Tone. Andre er svagt olivengrønne på Solsiden. Huden er tynd og ru, den er tæt oversået med temmelig store, grålige Hudpunkter og har undertiden Rustfigurer, især ved Stilkenden.

Bægeret er middelstort og åbent. Dets lidt rosafarvede Blade, der oftest er knækket af, er som Regel oprette, men kan også være bøjet fladt ud til Siden. Bægerhulen er flad og meget bred, næsten glat. Støvdragerne sidder på Randen af det lille grydeformede Bægerrør. Griflerne kan sidde i et langt og snævert Rør.

Stilken er 2—2,5 cm lang, tyk og ofte indleddet skævt i Frugten og er da krum; den kan også sidde mere oven på Frugten. Sidder som Regel i en lille Fordybning eller omgivet af en Kødbulk. Den er kødet og vortet.

Kødet er hvidt med svagt grønligt Skær, især under Huden og ved Karstrengene; det er temmelig fast i halvmoden Tilstand, men bliver smeltende og meget saftigt. Smagen er sød og aromatisk.

Kærnehuset er ikke meget fremtrædende. Stencelledannelse sparsom. Kamrene små, indeholder fåtallige, men veludviklede, store og spidse, sortebrune Kærner.

Modningstid. Plukkes i sidste Halvdel af September. »Kræver Erfaring, da den skal tages på en ganske bestemt Tid for at blive god«. Den modne Frugt rådner meget hurtigt ved Kærnehuset. Må derfor sælges og bruges straks efter Plukningen. Ved tidlig Plukning kan Frugterne holde nogen Tid, men nogen egentlig Lagring kommer ikke i Betragtning. Synes ikke velegnet til Nedkøling; men endelige Forsøgsresultater desangående foreligger dog ikke.

Anvendelse. Er en fin Spisepære. Bredsted undervurderer ikke Frugten, når han siger, at den i god Udvikling overgår alle samtidige Sorter i Velsmag.

Handelsværdien er ret god. Frugten er lovlig lille og uanselig samt holder sig for kort. Må pakkes og behandles varsomt. Er vanskelig at lave helt ensartede Sorteringer af.

Dyrkningsværdi.

Herrepære har en Række gode Egenskaber, der gør den fortjent til fortsat Dyrkning. Modningstiden falder desværre sammen med mange andre Sorters, og da Frugten kun holder sig kort Tid, kan der ikke blive Tale om Masseplantning. Til Dyrkning i såvel store som små Privathaver er den selvskreven. Til Erhvervsdyrkning i større Stil kan den næppe anbefales. Er velegnet til Espaliering ved Mur og som fritstående.

Herrepære. 70-årigt Vildstammetræ i GI. Hestehauge Frugtplantage ved Svendborg. 9 m højt og 7 m bredt.