Liegel.

Synonymer. Liegels Vinterpære, Liegels Vinterpäron, Colomas köstliche Winterbirne, Liegels Winterbutterbirne, Suprême Coloma. Er opkaldt efter den tyske Pomolog G. Liegel.

Historie. Sorten skal være fremkommet ved Frøudsæd i 1788 i en Have i Malines i Belgien. Bredsted anfører, at Haven havde tilhørt Urbanist-Munkene, men var gået over i Grev Colomas Besiddelse, da Træet kom frem. Det bar første Gang Frugt i 1802—04. I »Deutschlands Obstsorten« anføres, at Sorten sandsynligvis stammer fra Bøhmen. Den er nu alm. udbredt og velkendt i den internationale Frugthandel; til Danmark er Frugten ofte blevet indført fra Bøhmen under Navnet Amuretter. I Fortegnelsen fra Haveselskabet i 1840 er der både Colomas Vinter og Colomas kostelige Vinterpære, der formentlig begge er Liegel. I »Den danske Frugthave« skriver D. Eltzholtz om den under Navnet Liegels Vinter Smørpære. På Udstillingen i København i 1875 var der l Prøve af Colomas köstliche Winterbirne fra Norge, og af Liegels Vinterpære var der 4 Prøver. I 1895 frarådede Det jydske Haveselskab den til Plantning i Jylland, og heller ikke siden synes den at være blevet anbefalet til Plantning. Ved Frugtsortsundersøgelsen kom den ikke i Forgrunden. I Planteskolerne var den i 1920 Nr. 43 efter Antal Træer under Tiltrækning. I 1927 var den Nr. 28 med 240 Træer, mest på Dværgrod.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at arbejde med, den forgrener sig allerede første år.

Grundstamme. Trives godt både på Vildstamme og Kvæde. Hos os vil det være rimeligt at anvende Dværgtræer, med mindre en stor Espalierflade skal dækkes.

Beskrivelse af Træet. Liegel danner en bred, mangegrenet og tæt Krone. Årsskuddene er lange, kraftige og oprette. Barken er først rød, senere rødbrun og gråbrun, den er forsynet med mange store Porer, Bladene små, elliptiske, i Udspring er de af smuk rød Farve, senere friskgrønne og glinsende, de er stærkt rendeformede, noget drejede og elegant buede. Bladranden med grove, afrundede Takker. Bladstilken middellang eller lang, ret kraftig. Akselbladene er korte og spidse. Der er mange Knopskælsblade. Bladknopperne spidse og udstående. Frugtknopperne små, spidse og mørkebrune. Blomstringen, der begynder tidligt, strækker sig over en lang Periode; Blomsterne sidder i store Stande. Blomsterknopperne er hvide, og Blomsterne er næsten fladt udbredte og med talrige rosafarvede Støvknapper. Sorten har 34 Kromosomer; den danner godt Blomsterstøv og bærer villigt Frugt.


Dyrknings-forhold. Træet kan formentlig blive gammelt og ret stort på Vildstamme. 8 m nævnes som passende Slutafstand. Hos os vil der fortrinsvis blive Tale om at dyrke Dværgtræer, dels fritstående på særlig gunstige Lokaliteter og dels espalierede. Hårdførheden er god. Bærer tidligt og rigt samt ret regelmæssigt. Frugten er tilbøjelig til at blive lille, og Træet må derfor gødes godt, og Frugten eventuelt udtyndes. Skal efter tysk Angivelse ikke være god at bruge til Ompodning.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Kan blive slemt angrebet af Skurv på Skud, Blade og Frugter og må derfor passes med Sprøjtning, helst Bordeauxvædske, mange Gange i Sommerens Løb. Espaliertræer er dog forholdsvis lette at holde rene for Svampen.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, på ældre Træer kun lille, medens unge Træer og Espaliertræer kan bære store Frugter. 6,5—8,5 cm høj og 5,5—7 cm bred.

Formen. Bred Kegleform til rundagtig Ægform eller oval. Bugen sidder lidt under Midten; mod Bægeret tilspidset afrundet, mod den brede Stilkende jævnt afsmalnende, lidt indbuet. Som Regel lidt skæv. Er en regelmæssig og ensartet Pære; kun lidt bulet og kantet.

Farven. Den græsgrønne, lidt glinsende Grundfarve går ved Modenhed over i gulliggrønt til matgult, undertiden med grønne Pletter. Huden, der er ret tyk og se j g, men uden ubehagelig Smag, er tæt oversået med fine brungrå Hudpunkter, der på Stilkpartiet kar være ret store og sammenflydende til en svag Rustdannelse På den modne Frugt er Hudpunkterne iøjnefaldende og om kredset af lidt grønt. Kun undtagelsesvis er der på Solsiden lidt Brunfarvning.

15-årigt Dværgtræ, 3 m højt og 2 m bredt.

Bægeret er middelstort og åbent, det er stjerneformet med udadrettede, lidt opstående, brede, korte og spidse Blade. Bægerhulen er meget lille eller undertiden næsten manglende; kar være lidt foldet og med afrundede Kanter, der kan forfølges lidt op ad Frugten. Bægerrøret er en meget lille, kort Kegle med højtstillede Støvtråde.

Stilken er l—2 cm lang, tynd, lidt krummet. Den sidder i en dyb Grube, der i den. ene Side ofte er forsynet med en høj og kraftig Kødbulk.

Kødet er hvidgult, før fuld Modenhed med grønligt Skær, det er fast, lidt kornet, saftigt og af en sød Smag med en fin Aroma.

Kærnehuset er afgrænset af et Lag med ret store Stenceller. De fuldt udviklede Kærner er store, lysebrune og langt tilspidsede. Mange Kærner er golde.

Modningstid. Liegel plukkes i sidste Halvdel af Oktober. Den modnes omkring Midten af November og kan haves til Brug December Måned ud. Undertiden holder den sig til lidt ind i Januar. Vil sandsynligvis egne sig for Kølelagring.

Anvendelse. Liegel er i god Udvikling en udmærket Spisepære. I vanskelige år kniber det med at få den moden og fin.

Handelsværdien. Pæren er eller var før i Tiden velkendt af de Handlende og af Publikum. Den er for lille og grøn til at falde stærkt i Øjnene, men da den kommer på en Tid, hvor det begynder at knibe med Spisepærer, vi den sikkert kunne indarbejdes.

Dyrkningsværdi.

Dyrket på Dværgrod, på varmt Sted og med fuldstændig Bekæmpelse af Skurven synes der intet at være til Hinder for, at Liegel kan udvikle sig godt som fritstående Træ på varm Jord. Den hører dog kun hjemme i Landets gode Frugtegne. Den er velegnet til Espaliering og kan i denne Form og plantet ved Sydmur dyrkes overalt i Landet.

H. C. Bredsted oplyser, at Liegel i sin Tid blev plantet i større Antal i Frugthaverne ved Svendborg, men Gartner Jørgensen, GI. Hestehauge, meddelte i 1888, at næppe en Tiendedel af de høstede Frugter havde været brugelige, hvorfor næsten alle Plantagens fritstående Træer af Sorten er ryddede. — Det var den dengang overmægtige Skurvsvamp, man gav op overfor. Nu kan denne Plage nok holdes nogenlunde i Ave.

Liegel. Ældre, højstammet Træ på Vildstamme ved Landevej i Tyskland.