Marguerite Marillat.

Synonymer. Ingen.

Historie. Sorten er tiltrukket af en Havebruger ved Navn Marillat i Villeurbanne nær ved Lyon i Frankrig og beskrevet af Viviand-Morel i Tidsskriftet »Lyon Horticole«. Frugten var første Gang udstillet i 1872. Efter nærmere Prøve blev den anbefalet af den franske pomologiske Forening og derefter i 1883 beskrevet og afbildet i »Revue Horticole«. Den synes ikke at være blevet meget dyrket hverken i Tyskland, England eller Amerika. Til Sverige skal Sorten være kommet omkring århundredskiftet. Her til Lands er den formentlig kommet noget før den Tid; den er opført i Kataloget fra Mathiesens Planteskole i Korsør for 1899—1900. Den nævnes dog allerede i Fortegnelsen fra Det jydske Haveselskab i 1895 og opføres mellem Espaliersorterne. Nogen stor Betydning har den ikke fået. Ved Frugtsortsundersøgelserne noteredes der meget lidt om den, og den nævnes ikke ved nogen af de to foretagne Planteskoletællinger.

Træet.

I Planteskolerne er Sorten kun meget lidt kendt; de fleste fører den slet ikke.

Grundstamme. Trives bedst på Vildstamme. Gror i Planteskolen ganske godt på Kvæde, men er upålidelig på denne Grundstamme, hvorfor Dværgtræer bør mellempodes.

Beskrivelse af Træet. Sorten danner et højt og ret smalt Træ med stærke, noget uregelmæssige Grene. Årsskuddene er fåtallige, men tætsiddende, tykke og korte. Barken er gulbrun og har mange, langstrakte Porer. Bladene er talrige, store, ovale med lang Spids eller mere ægformede, de er udpræget rendeformede og tilbagebøjede. Oversiden er dybgrøn og glinsende, Undersiden blågrøn. Bladranden med finere eller grovere Takker. Bladstilken er lang og kraftigt udviklet. Akselbladene er små. Bladenes Høstfarve er gulgrå til gul. Bladknopperne er små, brede og tilliggende; Frugtknopperne er runde med kort Spids. Blomstrer omtrent midt i Sæsonen. Knopperne er hvide eller letrosa. Blomsterne, der sidder i tætte Stande, er store, næsten helt udbredte og kønne. Støvknapperne er stærkt røde. Sorten er triploid og danner derfor dårligt Blomsterstøv; ved Undersøgelse i Sverige fandt man, at Støvets Spireevne var lig 0. Må plantes sammen med gode Bestøvningssorter.

Dyrkningsforhold. Marguerite Marillat bør formentlig kun dyrkes som Dværgtræ. Synes at kunne blive ret gammelt; »et 30årigt Træer kraftigt og sundt«. Vildstammetræer kræver en Afstand af 6—7 m og Dværgtræer 4—5 m. Bør kun plantes under gode Jordbunds- og Læforhold og i Landets gode Frugtegne, selv om der intet er i Vejen med dens Hårdførhed. Kræver ikke megen Beskæring, men bør gødes godt. Unge Træer bærer tidligt enkelte, meget store Frugter, men efter de foreliggende Erfaringer er Frugtbarheden gennemsnitlig ikke særlig stor; ofte bærer Træerne kun hvert andet år. Frugtudtynding upåkrævet. Ønsker man at prøve Sorten, kan det hurtigst ske ved at pode den ind i et ungt Dværgtræ.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er sund og let at have med at gøre. Skurv kan angribe den, men holdes let i Ave ved rettidig Sprøjtning. Sprøjteskade kan forekomme efter Brugen af Bordeauxvædske.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor. 8—11 cm høj og 7—9 cm bred, men kan dog blive betydeligt større.

Formen er meget uregelmæssig og grov. Hovedformen er Kegleform, meget bred forneden og jævnt afsmalnende mod Stilken eller noget indbuet på den ene Side. Bugen sidder under Midten, Bægerenden er fladrund. Stilkenden er ofte ombøjet og danner ligesom et Næb. Overfladen noget buklet. Er en i Formen og Farven meget karakteristisk Pære, der minder om de kendte Sorter Congres og Clairgeau.

Farven. Grundfarven bliver efterhånden hvidlig citrongul. Solsiden har på umodne Frugter en brunlig Dækfarve, som senere bliver livlig rødorange. I Dækfarven ses Striber og Stænk af den gule Grundfarve. Huden er tyk og ru, den er oversået med små brune Hudpunkter; større eller mindre Rustpartier ses ofte.

Bægeret er lille og halvåbent, dets Blade er korte og forneden tykke, grønne til gule med sort Spids. Bægerhulen er meget vid og flad, den er temmelig regelmæssig, men ujævn i Randen af grove, ulige store Ribber, der fortsætter noget op ad Frugten og gør den lidt kantet.Bægerrøret er en bred Kegle med dybtsiddende Grifler og Støvtrå-dene over midtstillede.

15-årigt Dværgtræ, 3,5 m højt og 2 m bredt.

Stilken er l—2 cm lang, den er som Regel meget tyk og kødet. Stilkhulen kan være temmelig regelmæssig og med en Kødbulk i den ene Side, men oftest har Frugten ovennævnte Næb, og Stilken sidder da i Forlængelse af dette vinkelret ud fra Frugten eller helt nedadbøjet.

Kødet er hvidgult og meget saftigt, det er temmelig fast og af grov Konsistens. Smagen er sød med en noget stram Aroma. Også Lugten er lidt stram.

Kærnehuset er lille og ovalt, det er omgivet af Stenceller og afsluttes i de fremtrædende Karstrenge. Kærnerne, der, som hos andre triploide Sorter, ikke altid er veludviklede, er ægformede med lang Spids og olivenfarvede.

Modningstid. Plukkes midt i September og har Sæson i ca. en Må-ned. Der bliver således ikke Anledning til nogen egentlig Opbevaring. Fra tysk Side fremhæves, at Plukningen skal finde Sted forholdsvis tidligt, men Frugten skal først bruges, når den begynder at skrumpe ind ved Stilken. Dette sidste gælder for flere andre Pæresorter.

Anvendelse. Er en ganske god Spisefrugt, men vel dog især udmærket til Pyntning af Frugtkurve og lignende.

Handelsværdien har været god for de Småpartier, der hidtil har været fremme. Da Frugten er af forskellig Størrelse, og der ofte er mere eller mindre misdannede Frugter imellem, bliver der mange Sorteringer. Får i moden Tilstand let Trykpletter.

Dyrkningsværdi.

Marguerite Marillat er ikke gennemprøvet her i Landet, men da den har været kendt ret længe og ingen større Udbredelse har fået, ligger heri en ret sikker Bedømmelse af dens Værdi. Mange af Frugterne er store og flotte, men der bliver også mange små og dårligt udviklede Frugter, hvortil kommer, at Gennemsnitsudbyttet er lovlig lille, og kvalitetsmæssigt kan der let findes bedre Pærer. Endvidere må nævnes, at der ofte bliver en stor Procentdel Faldfrugt. Sorten hører nærmest hjemme i Sortimentshaver, men er dog også værd at forsøge som fritstående Snortræ i erhvervsmæssige Espalierhaver.

Marguerite Marillat. Ældre Dværgtræ.