Marie Louise d'Uccle.

Synonymer. Ingen

Historie. Skal være fremkommet ved Udsæd af Kærner af Pæresorten Marie Louise, foretaget af en Hr. Gambier i Nærheden af Bryssel i Belgien. Bar første Gang Frugt i 1846. Beskrevet i The Gardeners' Chronicle 1865. Medtaget i Bredsteds Håndbog i Dansk Pomologi i 1890, men der nævnes intet om, hvornår Sorten er kommet her til Landet. Ved Frugtsortsundersøgelserne i 1918—22 er der noteret om Sorten i Landbohøjskolens Have; synes ellers ikke at være omtalt i dansk Frugtavlslitteratur.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at arbejde med.

Grundstamme. Trives både på Vildstamme og Dværg.

Beskrivelse af Træet. Væksten kraftig med tykke oprette Grene med udspærrede Sidegrene. Årsskuddene er lange, Barken er mørkebrun med mange små Porer. Bladene store og tætsiddende, langovale, tilspidsede, stærkt buede, rendeformede og noget vredne, i Randen grovtakkede. Bladstilken middellang til lang. Knopperne er små, spidse og tilliggende. Sporerne er ofte lange. Frugtknopperne er små, ægformede og spidse. Blomstrer midt i Sæsonen. Blomsterne er store, halvåbne og med lidt krøllede Kronblade. Har 34 Kromosomer. Sætter meget villigt Frugt.

MarieLouise1.jpg

Dyrkningsforhold. På Dværgstamme vil Træet kunne nøjes med en Afstand af ca. 5 m. Det er sundt og hårdført og derfor let at dyrke. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og rig. Frugtudtynding kan være nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Kan blive slemt angrebet af Skurv.

MarieLouise2.jpg Marie Louise d'Uccle, 3 m højt, 2 m bredt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til stor. 7—9 cm høj og 5—7 cm bred.

Formen. Pæreform. Fra Bugen jævnt afrundet mod den brede Bægerende, mod Stilken mere eller mindre tilspidset og indbuet. Er en jævn og smukt formet Pære.

Farven. Grundfarven bliver gullig, men er for en stor Del dækket af Rust, der på den modne Frugt er kanelbrun. Af rødt er der intet Spor. Huden er ru, tynd og uden ubehagelig Smag.

Bægeret er middelstort, åbent, dets Blade er store og ender i en lang Spids, der dog ofte er brækket af. Bægerhulen er bred og flad, omgivet af enkelte, stærkt afrundede Ribber. Bægerrøret er en flad Skål med højtsiddende Støvtråde.

Stilken er 3 cm lang eller længere, krum og som Regel skævt indsat i Frugten og uden Stilkhule.

Kødet er hvidt med svagt laksfarvet Skær omkring Kærnehuset. Det er skørt og saftigt og af en behagelig sød Smag med nogen Aroma.

Kærnehuset er lille og med ret kraftige Stencelledannelser. Kærnerne som Regel veludviklede, store og langt tilspidsede.

Modningstid. Plukkes omkring l. Oktober og har Sæson i denne Måned og lidt ind i November. Har ikke nogen lang Holdbarhed.

Anvendelse. Er en god Spisepære.

Handelsværdien burde være god for denne smukke, særprægede og velsmagende Pære, men den noget uheldige Sæson og den forholdsvis ringe Holdbarhed trækker fra.

Dyrkningsværdi.

Marie Louise d'Uccle, der ikke må forveksles med den gammelkendte og som Regel stærkt stenede Marie Louise, synes at være for god til helt at blive glemt, hvorfor den er medtaget her og anbefales til forsøgsvis Plantning.