Paaskepære.

Synonymer. Doyenné d'hiver, Bergamotte de la Pentecôte, Easter Beurré, Winter Dechantsbirne og Påskpäron.

Historie. Er af belgisk Oprindelse. Modertræet skal være fremkommet i Kapuzinermunkenes Have i Louvain; det kaldtes Pastorale de Louvain. Synes at være fremkommet i 1804. Beskrevet af Diel i 1821. Er antageligt indført her til Landet af Haveselskabet, i hvis Fortegnelse fra 1840 der findes en Beurré Easter. Beskrevet i 1861 af J. A. Bentzien under Navn af Paaskepæren. Frugterne af et halvstammet Træ er hidtil aldrig blevet bløde, hedder det. Også Bredsted kalder Sorten for Paaskepæren. Der var i 1875 udstillet 19 Numre af den i København, deraf 2 fra Sverige. Den har ikke været anbefalet til Plantning her i Landet. Er meget lidt udbredt. Var i 1920 Nr. 53 efter Antal Træer under Tiltrækning i Planteskolerne.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskeligheder.

Grundstamme. Kun Dværgstamme; Mellempodning bør anvendes. Beskrivelse af Træet. Træet vokser kraftigt til at begynde med; men det bliver ikke stort, i hvert Fald ikke på Kvædeunderlag. Årsskuddene middellange, kanelbrune. Knopperne er store og spidse. Bladarret er rødligt. Sporerne korte og grenede. Frugtknopperne er middelstore, gulligt rødbrune. Bladene er små, ægformede eller ovale, rendeformede, langt tilspidsede og med grove Takker i Randen. Blomsterne kommer først på Sæsonen; de er små og sidder i store Stande. Sorten har normalt Antal Kromosomer, danner godt Blomsterstøv og sætter villigt Frugt.

Dyrkningsforhold. Dyrket som Dværgtræ bliver Paaskepære kun lille; 4 m Afstand vil antagelig passe for fritstående Træer. Træet er hårdført og i og for sig let nok at dyrke; men en Forudsætning for at få Frugten moden er, at Voksestedet er så varmt og beskyttet som muligt. I Virkeligheden kan der kun være Tale om Espaliering ved Sydvæg. Sorten er tidlig og ret rigtbærende. I nogle år kan Frugtudtynding være nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er meget modtagelig for Skurvangreb på Skud, Blade og Frugter. Frugterne kan revne og blive helt værdiløse. Tåler godt Sprøjtning.

Frugten.

Størrelsen. Frugten kan blive stor, men bliver hos os kun middelstor med Tendens til at blive lille. 7,5 cm høj og 6 cm bred.

Paaskepære, 2,5 m højt og 2 m bredt

Formen. Ægformet eller oval mere eller mindre uregelmæssig.

Farven. Den dybgrønne, noget dystre Grundfarve bliver under Modningen lysegrøn til gullig. Stærkt solbeskinnende Frugter har rødlige Partier og Striber på Solsiden, senere går de over i en svag rosa-orange Tone. Huden er tyk og ru samt rigt forsynet med store, iøjnefaldende Hudpunkter.

Bægeret er middelstort, halvåbent; det er anbragt i en ret lille, furet og foldet Nedsænkning.

Stilken er som Regel kort og kraftig, ofte tyk og bred forneden. Er anbragt i en ret dyb og foldet Grube med en Kødsvulst ved den ene Side.

Kødet er hvidgult, grønligt under Huden. Kan være meget saftigt, fint og aromatisk, men hos os som Regel langt ringere. Kærnehuset er omgivet af Stencelledannelser. Har kun få, brune Kærner.

Modningstid. Blæser ikke let ned og må ikke plukkes for tidligt, da Frugterne så skrumper og kan blive helt uspiselige. Midt i Oktober vil være passende. Frugten kan holde sig til April eller endnu længere, hvorfor Navnet er rammende. Bredsted anfører, at sen Plukning kan give spisetjenlig Frugt i December Måned.

Anvendelse. I Lande med »Pæreklima« sidestilles Paaskepære med Æblesorten Hvid Vinter Kalvil. Hos os kan den være en brugelig Spisepære, men er det ikke altid.

Handelsværdien. Danskavlede Paaskepærer kommer sjældent i Handelen og kan ikke påregnes at have stor Salgsværdi.

Dyrkningsværdi.

Når Paaskepære medtages i »Danmarks Frugtsorter« trods dens noget tvivlsomme Værdi under vore Forhold, er det på Grund af, at det er en gammel, berømt Sort, og fordi der er så få helt sildige Pærer. Paaskepære kan kun anbefales til forsøgsvis Dyrkning ved Espalier på de allerbedste Frugtavlslokaliteter her i Landet. Også ved fritstående Espalier kan den prøves. De enkelte Frugter kan indbindes i Papirposer. Ønsker man at prøve den og andre sjældnere Sorter, kan Podekviste i begrænset Antal som Regel fås fra Landbohøjskolens Have.