Pitmaston.

Synonymer. Pitmaston Duchess, Williams' Duchess, Pitmastons Herzogin.

Historie. Sorten skal være tiltrukket i 1841 af John Williams til Pitmaston ved Worchester i England. I Litteraturen opgives, at Forældresorterne er Angouleme og Hardenpont. Den var den bedste af et Antal tiltrukne Frøplanter. Er første Gang omtalt i »The gardeners' chronicle« i 1864. I 1874 tildeltes Sorten første Klasses Certifikat af det engelske Haveselskab. På Frugtudstillingen i København i 1875 var der fra Fyn udstillet en Prøve af Duchesse d'Angouléme Williams, som formodentlig er den her omtalte Sort, der også er blevet kaldt Pitmaston Duchesse d'Angouléme. Navnene Angouleme og Duchess i Forbindelse med denne Sort bør undgås, da de let giver Anledning til Forveksling med Sorten Angouleme. I Tidsskrift for Havevæsen omtaler Docent A. J. Dybdahl Williams' Duchess i 1876. Såvel Teksten som den ledsagende farvelagte Afbildning er efter belgisk Kilde. I Det jydske Haveselskabs Fortegnelse fra 1895 advares der mod at plante Sorten som fritstående Træ i Jylland. Alm. dansk Gartnerforening anbefalede den til bedrestillede Egne i 1888, ligesom den er med på Sortslisten fra 1914. Derimod er den ikke særskilt anbefalet efter Frugtsortsundersøgelsen i 1918—22. Den repræsenterede da kun 0,1 pCt. af Landets Pæretræer og var Nr. 37 i Planteskolerne efter Antal Pæretræer under Tiltrækning med ialt ca. 200 Træer. Planteskoletællingen i 1937—40 gav ingen Oplysninger om Sorten. I Sverige anbefales den med Forbehold og kun til Plantning på varme Steder i Zone I.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at tiltrække; den danner velformede, kraftige Træer.

Grundstamme. Den trives godt både på Vildstamme og Kvæde, men bør vist fortrinsvis dyrkes som Dværgtræ.

Beskrivelse af Træet. Pitmaston vokser kraftigt, opret; men når Træerne bliver ældre, tynges Grenene udad og nedad af Vægten af de store Frugter. Årsskuddene er ret talrige og af forskellig Længde. Barken er rødbrun med ikke meget iøjnefaldende Porer; senere er Barken grå og glinsende. Bladene er talrige, store og noget læderagtige, de er ægformede til ovale, ofte tilspidsede i begge Ender, næsten fladt udbredte. Oversiden er dybgrøn og meget glinsende, Undersiden grågrøn. Bladranden er bølget og grovt takket. Stilken er middellang til lang og kraftig, noget vreden. De fåtallige Akselblade er lange og smalle. Bladknopperne er meget store og brede, askegrå; Frugtknopperne er mørkebrune, ægformede og spidse. Blomstringen indtræffer sent på Sæsonen. Blomsterknopperne er hvide Blomsterne er store og smukke, halvt udfoldede, med brede Kronblade og rosa Støvknapper. Sorten har 51 Kromosomer og danner dårligt Blomsterstøv; den må plantes sammen med gode Bestøvningssorter.


Dyrkningsforhold. Pitmaston karakteriseres som hårdfør; »døde dog her af Frost i 1940 — det var 50-årige, godt bærende Espaliertræer på fugtig Bund«. Kan sikkert opnå en betydelig Alder. 8 m vil sandsynligvis være en passende Slutafstand for Vildstammetræer, medens Dværgtræer kan nøjes med 5—6 m. I Landets mindre gode Frugtegne må denne Sort dyrkes på varm Jord og lun, ikke for tør Plads. Læforholdene må være gode, da Frugterne meget let blæser ned og ødelægges. Også de noget stive Grene kan knækkes af Vinden og spaltes i Grenvinklerne. Behøver ikke megen Beskæring. Er god at ompode og formentlig også god til Indpodning i andre Sorter. Frugtbarheden er kun jævnt god; unge Træer kan bære noget; men først når Træerne bliver ældre, er Frugtbarheden mere tilfredsstillende; den er ujævn. Frugtudtynding bliver næppe nødvendig; men små og ikke veludviklede Frugter bør dog fjernes.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Pitmaston er en meget sund Sort. Frugterne kan blive lidt skurvede, men ellers berettes der ikke om generende Plager; der bliver derfor ikke Anledning til megen Sprøjtning. Tåler godt Kemikalierne.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor. 10—12 cm høj og 7,5—9 cm bred. Frugterne som Regel ensartede af Udvikling.

Formen. Kegleform. Bugen sidder under Midten, hvorfra Frugten af runder jævnt mod den temmelig spidse Bægerende. Stilkenden lidt konkav og afstumpet. Er en stor og flot, lidt kantet og ujævn, men ellers regelmæssig Pære.

8-årigt Træ af Pitmaston, 3 m højt og 3 m bredt.

Farven. Grundfarven er græsgrøn med blåligt Skær, senere bliver den citrongul. Der er ingen Dækfarve, men nogle Frugter kan have en varm gul Solside. Huden er tynd og glinsende, tæt oversået med fine Hudpunkter, der er grå-brune med grønt omkring. Omkring Stilken findes en karakteristisk gråbrun Rustdannelse, som i større eller mindre Udstrækning løber ned ad Frugten; også andre Steder på Frugten kan der forekomme Rustpartier.

Bægeret er stort og lukket, dets Blade er tykke, tilbagebøjede og grøngule. Bægerhulen er lille, uregelmæssigt rynket og foldet. Støvtrå-dene er højtstillede i det kegle-tragtformede Bægerrør.

Stilken er ca. 2 cm lang, meget tyk og kraftig, lidt knortet og som Regel krum. Den sidder i en ret dyb Grube, der i den ene Side har en Fold op mod Stilken.

Kødet er hvidgult, noget året, sejgt, men ret fint. Smagen er syrlig og uden egentlig Aroma.

Kærnehuset er løgformet og omgivet af en moderat Stencelledannelse. De fleste af Kærnerne er golde, de udviklede er langstrakte og langt tilspidsede; har udpræget Næb.

Modningstid. Plukkes i første Halvdel af Oktober og er brugbar i 4—6 Uger derefter. Er let at opbevare; men den tyndhudede Frugt er ømfindtlig efter Lagringen. Synes ikke at egne sig til Opbevaring i Kølerum.

Anvendelse. Pitmaston er meget præsentabel, men desværre ikke nogen fin Pære, Kvaliteten er kun anden. Til Brug i Køkkenet er den velegnet, fin til Kompot og til Henkogning i Hjemmene og på Fabrikker.

Handelsværdien må betegnes som god; dog måske ikke for store Partier, hvis sådanne skulde blive udbudt. Bredsted overvurderer Sorten, når han skriver: »Denne store og skjønne Frugt er »ej blot til Pryd«, men også en god og behagelig Dessertfrugt, der i Velsmag ikke giver vore mest afholdte Taffelpærer meget efter; intet Under derfor, at den er meget søgt i den finere Frugthandel«. — Frugterne er yderst lette at sortere og pakke.

Dyrkningsværdi.

Pitmaston er en meget anselig Pære; men Træets Frugtbarhed lader noget tilbage at ønske, og Frugtens Kvalitet står ikke på Højde med mange andre lige så letdyrkelige Sorter. Til almindelig Plantning kan den derfor ikke anbefales. Et enkelt Træ i en større Privathave og nogle Træer i en Erhvervsplantning kan være berettiget. På Espalier kan Frugten blive meget imponerende; men den er næsten for grov til en så god Plads.

Pitmaston. 25-årigt Træ i Villahave i København. 4,5 m højt og 4,5 m bredt.