Soldat Laboureur.

Synonymer. Den tyske Pomolog Oberdieck, der havde fået Kviste af Sorten uden Navn, kaldte den i 1852 Blumenbachs Butterbirne efter en Hofråd Blumenbach i Göttingen.

Historie. Omkring 1820 tiltrukket af Belgieren Major Esperen, der havde deltaget i Napoleonskrigene, hvorefter han blev Pomolog. Sortens Navn udtrykker denne Dobbelthed: Soldat-Jordbruger. Er beskrevet i 1845. Er nu alm. dyrket på Europas Fastland, mindre i England og Amerika. Hvornår den er kommet til Danmark, synes ikke at foreligge oplyst. Den er ikke på Haveselskabets Liste fra 1840, men derimod beskriver J. A. Bentzien den i 1861 og roser den meget. Han har høstet Frugter til Beskrivelsen på et Dværgtræ, der i 1858 havde båret Frugt i flere år — antageligt plantet omkring 1850. Ditlev Eltzholz, Glorup, beskrev Sorten i »Den danske Frugthave« i 1871. I 1875 var der i København udstillet 41 Prøver af Soldat Laboureur, deraf 2 fra Sverige. Det jydske Haveselskab anbefalede i 1895 Sorten til Plantning i Jylland. I 1914 anbefaledes den til alm. Plantning. Efter Frugtsortsundersøgelsen i 1918—22 blev Sorten anbefalet til Plantning i nogle af Landets Egne. Den repræsenterede 1,6 % af de undersøgte Pæretræer. Den var dengang Nr. 11 i Planteskolerne efter Antal Træer under Tiltrækning; i 1937 var den Nr. 13 med 4540 Træer om året, deraf næsten Halvdelen på Dværgstamme.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere, den giver ret kraftige Træer. Grundstamme. Trives godt både på Vildstamme og Kvæde. På Vildstamme vokser og bærer den godt, men Frugten bliver noget lille. Dværgtræer er lettere at passe og giver større Frugter.

Beskrivelse af Træet. Væksten er noget langsom, og Træerne bliver ikke store. Har mange og ret spinkle Grene, der under Vægten af Frugten bøjer sig ud- og nedad. Årsskuddene er ret kraftige, tykke og oprette. Barken er gulbrun og forsynet med tildels store, noget udflydende og lidet iøjnefaldende Porer. Bladene sidder med ret stor Afstand; de er store, langovale med hjerteformet Grund og kort Spids. Oversiden mørkegrøn, Undersiden matgrøn. Nogle af Bladene er ret grovt takkede. Bladstilken lang til middellang, tynd. Akselbladene er små. Elliptiske Knopskælsblade kan forekomme. Bladknopperne er store, brede og ud-stående. Frugtknopperne næsten hvide; Blomsterne store, næsten helt fladt udbredte, Støvknapperne blegrosa. Kromosomtallet normalt. Som Bestøvningssorter kan formentlig alle samtidigt blomstrende, diploide Sorter fungere.

Dyrkningsforhold. Træerne synes at kunne blive gamle. I Guldborghave er de ældste Træer 58 år. »Her bærer 50-årige Dværgtræer godt og regelmæssigt«. Træet bliver temmelig højt, men ikke bredt; der kan regnes med 8 m som passende Slutafstand for Vildstammetræer og 4 m for Dværgtræer. Under normale Forhold er der intet i Vejen med Sortens Hårdførhed, men i de strenge Vintre tog Træerne en Del Skade. Frugten sidder godt fast, men da den skal plukkes sent, er det fordelagtigt med passende Læ, også for at hindre mekanisk Beskadigelse af Huden på Frugten. Sorten synes at foretrække varm, lidt fugtig Jord. »Absolut ikke egnet for tør Plads«. Frugtbærende Træer må gødes godt, da Frugten er tilbøjelig til at blive lille. Beskæringen kan indskrænkes til Formning af Træet. Frugtbarheden er jævn til stor eller meget stor; kan være årlig, men også indskrænke sig til hvert andet år. Frugtudtynding for rigt besatte Træer bør gennemføres. Er man ked af Sorten, kan den ompodes, f. Eks. med Clapps Favorite. Kan også bruges til Indpodning.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Skurv kan under vanskelige Forhold være så slem, at Frugterne revner og sprækker; men under gode Dyrkningsforhold kan Svampen holdes i Ave ved de alm. Sprøjtninger. Pudring er ikke altid tilstrækkelig. Andre af de sædvanlige Svampe og Skadedyr, der angriber Pære, kan findes, men de er som Regel godartede. Bordeauxvædske kan forårsage Sprøjteskade på Frugten.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 7-9 cm høj og 5,5—7 cm bred. Formen er Pæreform. Bugen sidder omtrent på Midten. Mod Bægeret er Frugten tilspidset, mod Stilken er den indbuet, skæv og noget fladtrykt. Er en noget ujævn og bulet, men velformet Pære.

Farven. Den græsgrønne Grundfarve er overtrukket med en hvidlig Dug, der giver Frugten et blåligt Skær. Under Modningen bliver Farven strågul. Dækfarve findes ikke. Huden er tyk og ru, den er meget tætprikket med små, grå Hudpunkter, der sammen med Formen gør Frugten let kendelig. Store sammenhængende Rustpartier forekommer, især ved Bægeret.

8-årigt Dværgtræ, 2,5 m højt og 2 m bredt.

Bægeret er middelstort, åbent eller halvlukket, dets Blade er brede, korte og spidse. Bægerhulen er lille og flad, lidt uregelmæssig. Bægerpartiet er som Regel noget kantet. Bægerrøret er en bred Skål med højt stillede Støvtråde.

Stilken er 2—4 cm lang, ret tynd, undertiden noget knortet og forsynet med små Knopper. Den er brun og sidder i en lille Hule; ofte sidder den skævt på Frugten og med en Kødbulk ved den ene Side.

Kødet er hvidgult, noget grovt kornet, det er ret fast, saftigt og af en sød, ofte dog syrligsød Smag med nogen Aroma og en lidt bitter Eftersmag.

Kærnehuset er stort, rundagtigt og omgivet af et fremtrædende Stencellelag. Kærnerne er som Regel veludviklede, de er lysebrune, middelstore, ægrunde med skæv Spids og et temmelig stort, afrundet Næb.

Modningstid. Plukkes i Oktober Måned, så sent som muligt under Hensyn til Frost. Har Sæson fra sidst i Oktober til først i December; kan dog godt gemmes til Jul og længere, men »bliver da roeagtig og næsten uspiselig«. Kan uden Vanskelighed opbevares i ventileret Frugthus. Kan kølelagres ved 3—4 Grader og holde sig til Februar—Marts, men det går ud over Kvaliteten, idet Frugten forbliver hård, således som Pærer opbevaret ved lav Temperatur ofte bliver det.

Anvendelse. I god Udvikling er Soldat Laboureur en udmærket Spisepære, under mindre gode Forhold bliver Frugten grynet eller stenet og lovlig syrlig og krydret. Angives at være god til Henkogning og Tørring.

Handelsværdien er god. Veludviklet Frugt er let at afsætte; har ikke mange Konkurrenter blandt Pærer på denne årstid. Udseendet kunde ønskes mere tiltalende. »Den er her blandt de rentable Sorter«. »Er god nok, men har dog ikke givet tilfredsstillende økonomisk Udbytte«. Det er en Fordel med dens forholdsvis lange Salgssæson. Er let at sortere (»bare Frugten har Størrelse«) og er let at pakke.

Dyrkningsværdi.

Soldat Laboureur kan anbefales til Plantning i Privathaver og Plantager, fortrinsvis i de mildeste Egne. Den bør dyrkes på varm Jord og måske bedst som Dværgtræ og gives god Pasning. Til Espaliering er den fortrinlig egnet og kommer næsten kun som dyrket på denne Måde i Betragtning i Landets koldere og mere udsatte Egne. Frugten bliver for løs på Syd- og Østvæg (Lolland). Ekstragod ved Østvæg (Nordsjælland).

Soldat Laboureur. 32-årigt Vildstammetræ i »Nordlund« Frugtplantage. 6 m højt og 4,5 m bredt.