Tongre.

Synonymer. De Tongres, Beurré Durondeau, Durondeau, Birne von Tongre.

Historie. Sorten skal være tiltrukket af Brygger Charles Louis Durondeau i Landsbyen Tongre-Notre-Dame i Provinsen Hainau i Belgien. Nogle har 1811 som Tiltrækningsåret, andre har ca. 1825. Blev udbredt under Tiltrækkerens Navn; kaldes i England, Amerika og i nyere Tid også i Frankrig Durondeau. Blev beskrevet af Bivort i 1855 som Poire de Tongres. — Bynavnet staves nu Tongre. — H. C. Bredsted beskrev Sorten i 1890 under Navnene Durondeau eller De Tongres. Om Tidspunktet for dens Indførelse til Danmark foreligger der ingen Oplysninger. På Udstillingslisten fra 1875 findes opført en Prøve af Durandeau de Favre, som formentlig er Tongre. I Fortegnelsen fra Det jydske Haveselskab fra 1895 findes Poire de Tongre. I 1914 anbefaledes den til almindelig Plantning. Efter Frugtsortsundersøgelsen anbefaledes den i 1925 som en Hovedsort, den udgjorde da 2,2 % af Landets Pæretræbestand. I Planteskolerne var den omkring 1920 Nr. 22 med 1000 Træer under Tiltrækning årlig. I 1937 var den Nr. 29 med 2760 Træer eller 1,7 % af det Samlede Antal Pæretræer under Tiltrækning.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at formere, den giver sunde, kraftige og mangegrenede Træer.

Grundstamme. Trives godt på både Vildstamme og Kvæde. I Planteskolerne tiltrækkes der dog flest Vildstammetræer.

Beskrivelse af Træet. Tongre danner et bredt og tæt Træ med mange tynde, tildels hængende Grene. Årsskuddene er talrige og lange. Barken er grønlig sortebrun med mange Porer; den ældre Bark er grå. Bladene er middelstore, ægformede til ovale eller elliptiske, undertiden lidt hjerteformede ved Grunden. Oversiden mørkegrøn og glinsende, Undersiden lysegrøn. Randen noget bølget og uregelmæssig samt forsynet med ret store, uregelmæssige Takker. Bladstilken kort til middellang, ret kraftig, rødlig ved Basis. Akselbladene lange og spidse. Det bladrige Træ har også nogle Knopskælsblade. Om Efteråret kan Bladene antage en smuk, dyb rødbrun Farve. Bladknopperne er brede, spidse og tilliggende; Frugtknopperne er lange og spidse, mørkebrune med lidt askegråt. Blomstrer over Midtsæsonen. Knopperne er hvide, Blomsterne er ret små og har smalle Kronblade med lang Negl og kønne Støvknapper. Sorten har 34 Kromosomer, men danner dog dår-ligt Blomsterstøv. Kan danne Frugt uden Befrugtning.


Dyrkningsforhold. Tongre hører ikke til de mest hårdføre Sorter; både i Planteskolerne og Frugthaverne tog den Skade i Frostvinteren 1940. Den kan dog godt plantes overalt i Landet. Træet kan blive gammelt, men det bliver ikke meget stort, Vildstammetræer kan nøjes med en Slutafstand af 8 m og Dværgtræer med 4—5 m. Trives på alle Jordbundstyper, dog bedst på en frugtbar, ikke for tør Jord. Kræver godt Læ, også fordi Frugten skal plukkes sent. Yngre Træer skal formes, men ikke beskæres stærkt, da dette kan give Anledning til Dannelse af mange nye Skud og for tætte Kroner. Senere udtyndes Træerne, og Dværgtræer skal måske beskæres stærkt, for at Væksten ikke skal gå i Stå. Kræver rigelig Gødning. Er udmærket egnet til Indpodning i andre Sorter. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og temmelig regelmæssig, både for Vildstamme- og Dværgtræer. Fra Jylland anføres, at Frugtbarheden lader vente noget længe på sig og ikke altid er tilfredsstillende. Er tilbøjelig til at udvikle misdannede Frugter og til at blomstre to Gange samme år. Vanskabte Frugter fjernes ved Udtynding; denne er især nødvendig for Dværgtræer, da disse ellers let standser i Væksten.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er gennemgående sund, men kan angribes af Skurv, der stedvis kan være ondartet. Bladene kan blive angrebet af Septoria m. m. Af Skadedyr er noteret Galmyg, Galmider og skeletterende Bladhvepselarver. Toptørhed kan forekomme, og Kræft er iagttaget på Frugterne. Tåler Bordeauxvædske bedre end Svovlkalk.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 8—12 cm høj og 6—7,5 cm bred.

Formen er meget variabel, nogle Frugter er topformede, andre er meget langstrakte, kalabasformede. Meget karakteristisk er det, at Stilkenden oftest er noget fladtrykt og forsynet med en eller to Længdefurer. Bugen sidder langt nede mod den brede og afrundede Bægerende. Stilkhulen er ofte skæv og undertiden lidt vreden. Frugtens Overflade knudret og noget kantet.

8-årigt Dværgtræ, 2 m højt og 2 m bredt.

Farven. Grundfarven bliver hurtigt grågrøn, senere olivengrøn til citrongul. Solsiden og ofte næsten hele Frugten har som regel en brunrød Dækfarve, der på den modne frugt kan være lysere og klarere, men dog noget mat. Nogle Frugter er ved Modenhed gulgrå. Huden er tynd og skør; den er meget tæt oversået med store, brungrå Hudpunkter.

Bægeret er lille og åbent eller halvlukket, dets Blade er korte og spidse. Bægerhulen er bred og flad, temmelig jævn i Omkredsen. Støvtrådene sidder højt i det tragtformede Bægerrør.

Stilken er 1,5—2,5 cm lang, tyk, lidt krum og knudret, den er ofte skævt fæstet til Frugten (indtil helt vinkelret) og har en kraftig Kødbulk på den ene Side. Stilkhulen er lille eller mangler.

Kødet er grovt og temmelig fast, ikke smeltende, men meget saftigt og med en kraftig, syrlig Smag med en meget aromatisk, lidt snerpende Bismag. Ved fuld Modenhed bliver Frugten af en noget anden Karakter, idet Kødet bliver blødt og Smagen sød.

Kærnehuset er tenformet. Stencellerne er som Regel kun lidt udviklede. Kærnerne er ægformede og sortebrune.

Modningstid. Frugten plukkes først i Oktober og har Sæson fra sidst i denne Måned til November ud eller undertiden lidt ind i December Måned. Må iagttages under Opbevaringen, da den kan blive brun og rådden omkring Kærnehuset. Ved Opbevaring i Kølerum er Frugterne blevet sorte indvendig eller hårde og uden Aroma.

Anvendelse. Tongre er en Spisepære af 2. Rang, fast i Kødet, syrlig og noget ram i Smagen, især ved sen Plukning. God til Henkogning, Marmelade m. m.

Handelsværdien er stor, selv om Sorten ikke hører til de mest efterspurgte. Er meget let at sortere og pakke. Formentlig velegnet til Storhandel og Forsendelse Landene imellem.

Dyrkningsværdi.

Tongre er en letdyrkelig og i mange Henseender værdifuld Sort, som bør Plantes alle Vegne i Privathaver og tillige i Plantager i så stor Udstrækning, som Hensynet til Sæsonen og Kvaliteten tillader. Er særdeles velegnet til Espaliering ved Mur og som fntstående; "Dværgtræer i skæv Kordonform er her gode, vokser jævnt og bærer jævnt"

Tongre. 28-årigt Vildstammetræ i Vipperød Frugtplantage. 6 m højt og 4 m bredt.