Japanske Blommer.

Denne Type Blommer stammer fra Arten Prunus salicina LindL (P. triflora Roxb.), der -er hjemmehørende i Kina og er kultiveret i Japan. Som mange andre kinesiske Planter er den kommet til den øvrige Verden via Japan — og derfor Navnet. Kinesisk Blomme vilde passe bedre. Det er et lille, indtil 10 m højt Træ med pileagtige Blade (deraf Artsnavnet salicina), Blomsterne, der er hvide, sidder indtil tre eller flere sammen (deraf triflora). I Østasien er denne Type af Blomme meget dyrket og findes i mange Sorter. I Kina har de været dyrket siden Oldtiden, medens de i Japan kun kan følges nogle Hundrede År tilbage. Fra Amerika er de sandsynligvis kommet til Europa, hvor de er at betragte som Nyheder. I Amerika fik man den første i 1876; på-gældende Sort kaldtes Kelsey til Ære for den Mand, der havde indført den. Man importerede derefter flere Sorter og begyndte at tiltrække nye. Japanske Blommer krydses let med Prunus simonii, men vanskeligt med amerikanske Arter og endnu vanskeligere med europæiske Blommer. De forekommende Sorter er derfor temmelig typerene og ligner hinanden. Den amerikanske Planteforædler Luther Burbank har arbejdet meget med Tiltrækning af Sorter af japansk Blomme.

Fælles for Typen er, at Frugterne har dyb Stilkgrube; ofte er de hjerteformede og undertiden udtrukket i en Spids eller Tap. Huden er efter Af gnidning af den tynde, lyse Dug glat og skinnende; den er tyk og sej g, hvorfor Frugterne egner sig glimrende til Forsendelse. Kødet er som Regel gult eller gulligt, trevlet, ikke meget saftigt og, som vi kender Typen her, heller ikke med megen Aroma. Som Helhed kan siges, at Udseendet er ekstra, men Kvaliteten er højst anden. De er tidligt modne, samtidigt med eller lidt efter Myrobalan. I Mellemkrigsårene importeredes der en Del japanske Blommer hertil fra Italien, Amerika og Sydafrika. Nu kommer der hvert år danske Frugter af Typen i Handelen, dels fra Væksthus og dels fra Friland. De japanske Blommer er varmekrævende og kan kun dyrkes med Held under gode Forhold,. og de bliver bedst i varme Somre. Træerne er ret svagtvoksende og bukker let under for Kulde og anden Modgang. Typen dyrkes dog nu erhvervsmæssigt og spiller nogen Rolle; de danskavlede Frugter er gen-nemgående små og ligner vore Myrobalan en hel Del, og undertiden sælges de også som sådanne. Almindeligst dyrket er First, der er beskrevet nedenfor og afbildet på Farvetavlen. Andre Sorter er Burbank, stor, mørkerød, tidlig, Satsuma, mat mørkerød, og Kelsey, storfrugtet, gul til purpurrød, sildig.

Vore Erfaringer med disse Blommesorter, som her i Landet er nær ved deres Nordgrænse, er mangelfulde, hvorfor der ikke kan anføres noget sikkert om deres Dyrkningsværdi i Forhold til hinanden. Der skal derfor refereres til Hollændernes Vurdering, således som denne fremgår af »Zesde beschrijvende Rassen-lijst voor Fruit«, Haag 1948. Til Frilandsdyrkning anbefales ingen af Typen, men til Drivning følgende: June. Er en salicina-Krydsning tiltrukket af Burbank. Frugtbar, særlig de første År, sund, blomstrer tidligt. Frugten middelstor, rød, saftig og med en ikke fremragende Smag. Modner i Holland i Koldhus i sidste Halvdel af Juni; er den tidligste. Golden Japan. Træet stort, frugtbart ved god Bestøvning; bestøver selv June og Santa Rosa, sundt, rigtblomstrende og tidligtblomstrende, selvsteril. Modner i Koldhus i første Halvdel af Juli. Frugten er stor, guldgul, saftig. God Handelsvare. Mindre stærkt anbefalede er: Methley. Træet stort, frugtbart, sundt, blomstrer tidligt, sandsynligvis selvfertil. Frugten modner omkring l. Juli, middelstor, rød med blodrødt Kød af god Smag. Beauty (Burbank). Træet middelstort, meget frugtbart, sundt, blomstrer tidligt, formodentlig selvfertil. Frugten modner i første Halvdel af Juli, dyb rød Farve med stærk Dug, Smagen god. Santa Rosa. Træet kraftigt, Frugtbarheden middel, sundt, blomstrer tidligt, selvsteril. Frugten modner i Juli, rød og af god Smag. Formosa. Træet kun lidt frugtbart, men sundt, blomstrer tidligt, selvsteril. Frugten modner midt i Juli, stor, kirsebærrød, er en af de fineste japanske Blommer. Af Krydsninger kan nævnes Wickson (salicina X simonii). Frugten stor, hjerteformet, brunrød. Denne Burbank-Tiltrækning spiller en stør Rolle i Amerika, ligesom den dyrkes i Sydafrika. Methley (salicina X cerasifera) er fremkommet i Sydafrika, hvor Dyrkningen af den er af stor Betydning. Gaviota (salicina X americana). Tiltrukket af Burbank. Mørkerød på gul Grund. Climax (salicina X simonii), stor, rødviolet. Shiro. Opgives at være Krydsning mellem 4 Arter: (simonii X salicina X cerasifera X munsoniana), men ligner mest en japansk Blomme. Frugten er stor, gul, meget saftig, fibret i Kødet, sød og mild i Smagen, men uden megen Aroma; modner tidligt (ifl. Hedrick).

First

First.

Træet, der tiltrækkes på samme Grundstamme og på tilsvarende Måde som andre Blommetræer, er svagtvoksende; det danner en lav, bred, tynd- og mangegrenet Krone, der har Tendens til at blive hængende. Barken er brunrød til gulrød. Bladene er meget små, ovale og med langt udtrukket Spids, de er lysegrønne, glinsende og har fine runde Takker. Der er ingen eller kun Antydninger af Kirtler. Blomstrer meget tidligt, længe før de storfrugtede Blommer, men sammen med Myrobalan. Blomsterne er som Regel meget talrige, men små. Sorten danner dårligt Blomsterstøv og er selvsteril. Må derfor dyrkes sammen med Bestøvningssorter, vel helst andre japanske Blommer; men også Myrobalan kan befrugte den. I en blandet Blommeplantage synes der ikke at være større Vanskeligheder med Befrugtningen. Frugtbarheden for ældre Træer er så stor, at Udtynding kan være nødvendig. Træet bliver ikke stort og sikkert heller ikke gammelt; det passer bedst til tættere Plantning og kortvarig Omdrift. Kan kun anbefales til Dyrkning under de allerbedste Forhold. Synes ikke at lide meget under Sygdomsangreb, men har i sig selv ikke megen Livskraft under vore Forhold. Egner sig ikke til Privathaver, medmindre man vil espaliere Træet.

Frugten. Kan være meget forskellig. Tyndes rigt besatte Træer ikke ud, bliver Frugten ikke større end Myrobalan og ingenlunde mere værdifuld. Ved god Kultur kan man få så store Frugter som de afbildede: 4,2 X 4 X 4 cm. Formen er Ægform til Hjerteform. Den grønne Grundfarve bliver gulliggrøn med oliven Skær. Solsiden og undertiden det meste af Frugten er dækket af en sart gulligrød til orange, lakrød til brunrød Farve. Huden er glat og glinsende. En let Dug kan give Frugten et violet Skær. Huden er stærk, kan let trækkes af. Er en fremmedartet udseende Blomme. Stilken er 1,5 cm lang, middelsvær, krum, sidder i en flad og bred Grube, hvorfra der går en ret markeret Fure ned til Griffelpunktet, der som Regel kun er lille. Kødet er for fuldmodne Frugter gult, tidligere er det gråligt, det er vandklart og meget saftigt, fibret og af sødlig, lidt ram og vinagtig Smag. Er ikke nogen fin Spiseblomme. Kødet slipper ikke Stenen. Denne er middelstor, ægformet med bred Rygfure og stærkt fremstående Midterkant.

First. 7-årigt Træ på »Carlshøj«, 3 m højt og 5 m bredt;