Grøn Reine Claude.

Synonymer. Almindelig Reine-Claude, Alm. grøn R. Cl., Stor grøn R. Cl., Grosse grüne Reineclaude, Reine-Claude dorée, Reine-Claude verte, Green Gage, Reine Claude og talrige andre.

Historie. Denne gamle, overalt højt værdsatte Sort, stammer sandsynligvis fra Frankrig, hvor Merlet omtaler den i 1675. Den og dermed en Gruppe af Sorter skal være opkaldt efter Frans I's Dronning, Claude. Kongens Regeringstid var 1494—1547, og det er da sandsynligt, at Sorten allerede dengang var kendt i Frankrig. Man har også villet henføre den til Orienten eller Grækenland. Det engelske Navn Gage er givet efter Sir William Gage, Hengrave Hall i England, i 1724; et fra Chartreuse-Munkenes Planteskole i Paris hjemkøbt Træ havde mistet Etiketten, og Familien lagde så Navn til. I Danmark er Sorten gammel; den fandtes således i den kongelige Frugttræplanteskole i Odense i 1795. Den omtales i alle vore Pomologier, ligesom den findes i de fleste Lister over anbefalede Sorter.

I tidligere Tider formeredes den (og andre Blommer) ved Rodskud og Frøudsæd; Bentzien skriver, at den kan forplante sig ved Frø, men han føjer dog til, at Afkommet kan variere. Da Sorten ikke er selvfertil, er det næppe sandsynligt, at den er frøægte. Der findes sikkert Varianter af den ude i Haverne (på Bornholm m. v.), men noget nærmere herom foreligger ikke; en enkelt Form har fået Navn: Bruuns R. Cl. Til nærmere Undersøgelse af denne Sag vil der kræves en hel lagttagelsesplantning. Foruden ved Frøudsæd kan Sorten tænkes at have varieret ved Mutation. De ret mange beskrevne grønne R. Cl. er formentlig opstået på en af disse Måder. Et Mål for Forædlingsarbejde med denne Sort vil være Tiltrækning af en rigtbærende Form med de samme gode Egenskaber som den gammelkendte. Der findes nu gule, røde, blå og violette R. Cl.-Sorter, som formentlig alle har Blod af Grøn R. Cl. i sig. Med Hensyn til de vegetative Dele har de et vist Fællespræg, hvorfor man da også har skilt dem ud som en særlig Gruppe.

Ved Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920 var 6,6 pCt. af de undersøgte Træer af Grøn R. Cl. Den var da Nr. 5 i Planteskolerne med 4633 Træer om året I 1938 var den Nr. 8 med ca. 5000 Træer.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere både ved Okulation og Kopulation. Den giver kraftige Træer, der som toårige har en solid Stamme. Må helst bindes op første år.

Grundstamme. Trives både på Myrobalan og Sct. Julien. Burde måske dyrkes på egen Rod. Fra Sverige anføres, at Sorten er så svagt voksende, at den måske med Fordel kunde anvendes som Mellemstamme. Fra Tyskland anføres, at Sorten måske burde formeres ved Rodskud fra Moderplanter formeret ved Aflægning. Sådanne Træer skulde bære tidligere og rigere.

Beskrivelse af Træet. Grøn Reine Claude giver middelkraftige, skråt udadrettede Skud. Træet bliver efterhånden temmeligt stort og bredt med åben Krone, der ikke tynges ned af Frugtvægten, men dog har Tilbøjelighed til at blive noget hængende. Grenene ret tykke og knudrede som typisk for denne Gruppe af Blommer. Årsskuddene er glatte og har mørk, rødbrun Bark med mange, men meget små Porer. Skudspidsen er lys brunrød med lyst orangerødt farvede Hjerteblade. Bladene er ovale, glinsende, mørkegrønne, rendeformede, nedadrettede; de er forsynet med en lang Spids og er rundtakkede, delvis dobbelttakkede. Bladstilken er kort, kraftig og med bred Fure samt to store, gule Kirtler. Akselbladene er meget små og hurtigt affaldende. Bladknopperne er små, butte og med bred Fod, Blomsterknopperne er ægformede. Blomsterne fremkommer sent på Sæsonen; de er godt middelstore og med adskilte Kronblade. Danner ikke særlig godt Pollen, hvorfor den ikke kan være en god Fadersort. Sorten er selvsteril og må plantes sammen med gode Befrugtersorter; som sådanne angives fra Sverige bl. a. Victoria og Althans Reine Claude.

Dyrkningsforhold. Grøn Reine Claude er plantet overalt her i Landet og trives allevegne tilfredsstillende; men Sorten hører dog fortrinsvis hjemme, hvor man kan byde den de allerbedste Forhold, d. v. s. en varm, frugtbar, ikke for tør Jord. Træerne kan opnå en Alder af 50 år eller mere, men bør sikkert udskiftes efter 25—30 års Forløb. En Slutafstand af ca. 8 X 8 m vil formentlig være passende. Sorten er hård-før og synes at foretrække en fri og åben Vokseplads; i indelukkede Plantninger kan man ikke regne med, at den giver stort Frugtudbytte. I gamle Haver stod Reine Claude-Træerne ikke sjældent som en Slags Læbælte mod Øst. Beskæringen kan indskrænkes til Retledning af Væksten i Ungdommen og senere Udtynding af Kronen, så Træet holdes i god Vækst uden at blive overfrodigt. Desværre er Sorten sent og sparsomt bærende; ældre Træer kan dog være frugtbare. En Medarbejder karakteriserer Frugtbarheden som god og anfører, at Frugtudtynding sjældent er påkrævet, især ikke, hvor man afsætter Frugten til Fabrik. Som Regel bærer den så sparsomt, at der slet ikke blive Tale om Udtynding. »Der findes Stammer af den, der giver mindre Frugter, men til Gengæld er ret tidligt- og rigtbærende.«

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Grøn Reine Claude er en sund Sort. Desværre er Frugterne slemme til at revne, når der i Modningstiden kommer meget Nedbør, især efter en tør Periode. Revnerne forekommer mest på Stilkpartiet. Tåler godt Sprøjtning, men er ømfindtlig over for Blyarsenat og måske også for Zinkarsenat.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. I god Udvikling 3 cm høj og 3 cm tyk og bred. På Blangstedgård vejede 100 Frugter 1,9 kg.

Formen. Rund eller rundagtig. Frugten er lidt uregelmæssig og skæv. Der er en tydelig, bred og flad Fure.

Farven. Grundfarven er grøn til blåliggrøn, senere kan den gå over i gulgrønt. Huden er dækket af en tæt, hvidlig Dug, der let gnides af, hvorefter Frugten bliver glinsende. Dækfarve kan helt mangle, men solbeskinnede Frugter kan, især i gode år, have en rødviolet Farvetegning, der fremtræder som Prikker og sammenhængende Partier, eventuelt som en ringagtig Figur på Stilkpartiet. Hudpunkterne kan være omgivet af rødt, men de kan også være forkorkede i stærkt iøjnefaldende Figurer. Huden, der er tynd, skiller ikke let fra Kødet.

Griffelpunktet er lille og sidder næsten ovenpå Frugten.

Stilken er ca. 2 cm lang, tynd og sidder i en meget lille Fordybning eller næsten uden på Frugten.

Kødet er gulgrønt, fibret, meget saftigt, blødt og smeltende, udpræget sødt og med særdeles fin Smag og Aroma. Det løsner næsten helt fra Stenen.

Stenen er lille, rundagtig oval og temmelig glat, gulbrun; bred og lige afskåret i Stilkenden. Rygsiden har en dyb Fure. Bugsidens Furer er ikke meget udviklede, Midterkanten er bred og kan have en ophøjet Kam på Midten.

Modningstid. Plukkes i sidste Halvdel af September Måned og anvendes med det samme; »plukkes Blommerne i Tide, kan de holde sig lidt.« En anden Medarbejder anfører, at Plukningen kan ske på een Gang; der plukkes forholdsvis tidligt både til Industrien og alm. Salg. De tyndhudede, blødkødede Frugter tåler ikke Tryk; som fuldmoden holder de sig kun kort Tid.

Anvendelse. Er en Spiseblomme af første Rang. Desuden er den fortrinlig til Husholdning og Konservering.

Handelsværdien betegnes som ret god, god og stor. Er jo noget uanselig, og »små Blommer er ikke efterspurgte.«

Dyrkningsværdi.

I store Privathaver bør der plantes et Træ af Grøn R. Cl. I små Haver vil man nok skønne, at Sorten bærer for lidt i Forhold til den Plads, den lægger Beslag på; den sent indtrædende Bæring er også et Minus. Med Hensyn til Erhvervsdyrkning stiller det sig sådan at Sorten er i Tilbagegang; den bringer ikke Penge nok hjem. Det er dog vel sandsynligt, at den får en Renæssance, når Publikum bliver træt af at spise Giant og andre tarvelige Blommer, og når Frugtavlerne har fundet ud af, hvorledes Grøn Reine Claude skal dyrkes for at give store og regelmæssige Afgrøder. Nævnes må Muligheden for gennem et Udvalgs- og Forædlingsarbejde at finde frem til forbedrede Former af den. Regnes der med 12.000 kg pr. ha som en Gennemsnitshøst for Blommer, giver Grøn R. Cl. under Halvdelen heraf.

Som anført har et Forædlingsarbejde med Grøn Reine Claude allerede fundet Sted, og der findes adskillige Former af den, som burde underkastes en nærmere Prøve. Her skal nævnes nogle af dem.

BAVAYS REINE CLAUDE ligner i alle Henseende Grøn R. Cl. meget, men den modner senere, nemlig omkring Midten af Oktober. Kun i gode år kan man vente at få veludviklede og velsmagende Frugter. Bør rimeligvis dyrkes ved Espalier. Fremkommet i Belgien i 1843.

BRAHYS REINE CLAUDE er en belgisk Sort fra 1850. Frugten er grøn eller matgul med grønne Schatteringer og ofte med skarpt begrænsede, rødbrune Partier. Frugtbarheden har ved Alnarp været tidligt indtrædende, rig og regelmæssig, men desværre er Frugten først moden i Begyndelsen af Oktober Måned, altså samtidigt med Bavays R. Cl.

CAMBRIDGE REINE CLAUDE er en nyere engelsk Sort, introduceret af Firmaet Chivers i Histon. Efter hjemlige Erfaringer er Sorten frugtbar, og Træerne ret tidligtbærende. Frugten er lille, til at begynde med skinnende grøn, senere mat guldgul med karminrøde Prikker. Modnes i første Halvdel af Oktober Måned. Ikke første Kvalitet.

JULI REINE CLAUDE beskrives af Bredsted og har været ført af danske Planteskoler. Carl G. Dahl formoder, at Formen er identisk med Oullins R. Cl. Forfatteren kender ikke Sorten, men er tilbøjelig til at slutte sig til nævnte Antagelse, hvorefter Juli R. Cl., Reine-Claude Juillet, Reine-Claude précoce og Oullins R. Cl. er samme Sort. Det må dog bemærkes, at der i den franske Pomologi: »Les beaux fruits de France« findes farvelagte Afbildninger af både Oullins Reine Claude og Reine-Claude de Juillet (Reine-Claude Hative), og de er udpræget forskellige.

LAWRENCE er en amerikansk Sort, beskrevet i 1843; den modner samtidigt med Grøn R. Cl. og har Frugter, der vanskeligt kan kendes fra dennes. I Henhold til Carl G. Dahl danner Sorten større og mere regelmæssige Træer.

RAZIMBAUD (Reine-Claude précoce de R.) omtales af Bredsted. Stammer fra Frankrig og bemærkedes første Gang i 1871. Frugten er lille og grøn; den modner først i August.