Gul Abrikosblomme.

Synonymer. Gult aprikosplommon, Gelbe Aprikosenpflaume. Apricot, Abricotée blanche, Abricotée jaune.

Historie. Navnet Abrikosblomme kan anvendes og har rimeligvis været anvendt til flere Blommer. Allerede Parkinson taler i 1629 om en »Apricocke« Blomme. Duhamel omtaler to Abrikosblommer. Det må anses for givet, at det er en af disse, der dyrkes rundt om i Landene og også er den, der her behandles. I Danmark er Sorten gammelkendt. I Frugttræplanteskolen i Odense formeredes i 1795 Stor gul Aprikosblomme (foruden Lille gul ægte Aprikosbl. og Abricot de Tours). J. A. Bentzien beskrev i 1861 »Den gule Aprikosblomme«. Bredsted skriver, at Sorten her i Landet er alm. kendt og afholdt. Den fandtes i Haveselskabets Have i 1840. Den er optaget på Alm. dansk Gartnerforenings Sortsliste fra 1888. Her anbefales også Liegels Abrikosblomme. Denne sidste er beskrevet af Hogg i 1884. Om der er Tale om to Sorter, kan ikke med Sikkerhed fastslås af Beskrivelserne. Der er noteret om Liegels Abrikosblomme ved Frugtsortsundersøgelserne omkr. 1920. Gul Abrikosblomme blev anbefalet i 1914, og ved Frugtsortsundersøgelserne kom den mellem de anbefalede Hovedsorter; den udgjorde da 2,2 pCt. af de undersøgte Træer. I Planteskolerne var den i 1920 Nr. 7 med 3300 Træer om året. I 1938 var den Nr. 9 med 4440 Træer.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at formere; den giver kraftige Træer med lige Stamme og noget udspærret Krone.

Grundstamme. Synes at trives godt på de kendte Grundstammetyper. En Medarbejder har noteret, at Sct. Julien giver mindre Træer end Myrobalan, og Frugterne modner 3—4 Dage tidligere.

Beskrivelse af Træet. Gul Abrikosblomme er af Reine Claude-Familien og minder herom i Træets Bygning. Ældre Træer er noget højere og stivere i Kronen end Oullins Reine Claude, men har hængende Grenpartier. Ligner Grøn Reine Claude meget i Træet. Årsskuddene er kraftige, hårede og har rødbrun Bark. Bladene er ægformede eller langt omvendt ægformede, tykke og ru, de er friskgrønne på Oversiden, lysere på Undersiden, de har en kort, bred Spids og i Randen meget store, runde Takker. Bladstilken er kort, tyk og rødlig. Akselbladene er store og fligede. Kirtlerne er store, grønne. Skudspidsen er skinnende bronzefarvet, Bladknopperne er korte, tykke og mørkebrune, Frugtknopperne er store, ægformede. Sorten blomstrer halvsent på Sæsonen. Blomsterne er ret store, 2,9 cm i Diameter, Kronbladene runde, meget brede, og som ældre er de rødlige ved Basis. Er selvsteril, men danner godt Blomsterstøv. Som Befrugtningssorter opføres Jefferson, Victoria og Oullins Reine Claude.

Dyrkningsforhold. Gul Abrikosblomme er en meget hårdfør og let dyrkelig Sort, som lykkes allevegne i Landet og vel ikke mindst er værdifuld i de mindre gunstige Frugtegne. Den trives på alle Jordbundstyper, også på mager, tør Jord. Dens Krav til Læ er ikke særlig store. Træerne kan blive gamle, der skrives om 50 år, og vil som udvoksede kræve en Plads af 8 X 8 m. Frugtbarheden indtræder tidligt og bliver efterhånden god, men den kan være noget svingende fra år til år. Frugtudtynding kan være meget nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten hører til de sundeste. Der er kun noteret om Monilia, Blommehveps og Hagelskudsyge samt nogen Tilbøjelighed til Bakteriekræft.

Frugten.

Størrelsen. Lille til middelstor, 3,5 cm lang, 3,5 cm bred og 3,5 cm tyk.

Formen. Rund, men giver Indtryk af at være oval. Er en velformet og ensartet Blomme. Furen er flad og bred, ikke meget markeret. Frugten er skæv i Griffelenden.

Farven. Grundfarven er intensiv græsgrøn; som moden er Frugten kanariegul. Nogle Frugter er uden rødt, men de fleste har røde Pletter på Solsiden. De talrige Hudpunkter er på Skyggesiden omgivet af grønt og på Solsiden af rødt. Huden er tynd og uden Afsmag.

Griffelpunktet er forholdsvis stort, det sidder i en lille Fordybning og er ofte omgivet af rødt.

Stilken er ca. 2 cm lang, tynd og grøn, den er lidt krum og sidder i en meget lille, regelmæssig Grube. Den skiller let fra den modne Frugt.

Kødet er lysegult, meget saftigt og af en behagelig, sød og aromatisk Smag. Revner ikke. Kødet slipper Stenen.

Stenen er ret lille, oval, uregelmæssig og tyk. Den kort tilspidsede Stilkende er skæv. Griffelenden ujævn og med lille Spids. Siderne glatte, riflede eller årede. Rygfuren er udfyldt mod Griffelenden. Bugsiden er bredt afrundet og med ikke meget fremtrædende Furer og Kanter. Farven er kanelbrun med lysere Sider. Stenen minder ikke så lidt om Abrikossten.

Modningstid. Plukkes i første Halvdel af September Måned og helst ad flere Gange; sælges og bruges med. det samme.

Anvendelse. Er en Spiseblomme af første Kvalitet, når den er stor og veludviklet. Er også en udmærket Husholdningsfrugt.

Handelsværdien er ikke særlig stor, fordi Frugten er noget for lille og kommer i en Tid, hvor der er rigeligt med Blommer. Tåler godt Forsendelse.

Dyrkningsværdi.

Gul Abrikosblomme må nærmest karakteriseres som en Privathavesort, og dens Hoveddyrkningsområde er Jylland. Her vil den også med Fordel kunne dyrkes erhvervsmæssigt. I Landets egentlige Blommeegne vil man som Regel se sin Fordel i at arbejde med mere storfrugtede Sorter.

LAXTONS GOLDFINCH er en ny engelsk Sort, der er sat i Handelen i 1935. Træet er kraftigtvoksende, men vistnok fordringsfuldt. Frugten er rund, gul og har dyb Fure. Meget saftig, sød og aromatisk. Modner først i September. Bør prøves.

TRANSPARENTE REINE CLAUDE er en gammel fransk Sort, fremkommet før 1836. Synonymer: Diaphane, Durchscheinende Reine-Claude, Transparente Gage. Træet kraftigt, skal ikke være meget frugtbart. Selvsteril. Frugten middelstor, fladrund, gyldengul med røde Pletter. Kødet gult, blødt, saftigt, sødt og aromatisk. Moden midt i September. I Henhold til Taylor en af de fineste Blommer. Synes at være temmelig ukendt hos os, måske fordi vort Klima ikke passer for den.

EARLY TRANSPARENTE REINE CLAUDE er en Frøsort af ovennævnte; den er tiltrukket af Thomas Rivers i England i 1886. Synonymer: Reine Claude Early Transparente (Bredsted), Early Transparente Gage, Frühe Reneklode. Denne Sort, der er ret alm. her i Landet, danner et lille, noget svagt Træ. Selvfertil. Frugten lille, rund, grøngul med Pletter og Partier af rødt samt hvidlig Dug. Modner henimod den l. September. Er en køn, velsmagende Blomme, men for lille til Handelsbrug.

BODDAERTS REINE CLAUDE. Denne Sort omtales af H. C. Bredsted og i »The Plums of New York«. Der er noteret om den ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920. Frugten er stor, oval, lysegul, undertiden med grønligt Skær, på Solsiden spættet og punkteret med rødt. Kødet er lysegult, fint, saftigt og af en sød, lidt parfumeret Smag. Modner i September, lidt før Grøn Reine Claude. Denne og de andre her nævnte »Småsorter« bør tages op til nærmere Afprøvning.

BRANAUER (B. abrikosagtige, Abricotée de Branau). H. C. Bredsted omtaler også denne Sort, som han sammenligner med Esperens drap. d'or, for hvilken den står tilbage i Kvalitet og Frugtbarhed. Frugten er nærmest stor, kort oval, voksgul, ofte grønliggul med svage, grønlige Striber; på Solsiden kan der være en livlig rød. Farve i Punkter og Stænk. Modner i sidste Halvdel af September.