Gul Æggeblomme.

Synonymer. Gult äggplommon, Gelbe Eierpflaume, Yellow Egg Plum, Yellow Egg, White magnum bonum, Yellow magnum bonum,. Dame Aubert.

Historie. Sorten er meget gammel, noget sikkert om dens Herkomst vides ikke; men det formodes, at den af den hollandske Botaniker R. Dodonæus, som levede fra 1517—85, omtalte Eierpruime er Gul Æggeblomme. Bunyard siger, at den har været kendt i Frankrig siden 1700. Også i Danmark er den gammelkendt, thi den formeredes i den kgl. Frugttræplanteskole i Odense i 1795 under Navnet Stor gul Æggeblomme. I 1861 nævner J. A. Bentzien den gule Magnum bonum. H. C. Bredsted beskriver den i 1896. Den nævnes i Fortegnelsen fra Det jydske Haveselskab i 1895. Sorten synes ikke at være blevet anbefalet til Plantning her i Landet. Bredsted anfører, at den i tidligere Tid hørte til de meget udbredte Sorter, og der eksisterede vist kun få Haver, hvori der ikke fandtes et Træ af Sorten. Ved Frugtsortsundersøgelserne har den ikke gjort sig meget bemærket. Ved Planteskoletællingen i 1920 var den Nr. 19 efter Antal Træer under Tiltrækning, nemlig med 828 Træer. I 1938 var den Nr. 21 med 580 Træer. Interessen for Sorten synes således at være svindende.

Træet.

I Planteskolen vokser Træet meget kraftigt og danner en opret Krone.

Grundstammen bør formentlig være svagtvoksende, da »Dværgtræer« af Sorten rimeligvis vil være mest fordelagtige. Sorten vokser godt på Myrobalan.

Beskrivelse af Træet. Gul Æggeblomme danner et højt, opretvoksende Træ med åben Krone. Årsskuddene er lange, ret tynde og noget bøjede. Barken er lys rødbrunlig med lidet iøjnefaldende Porer. Bladene er meget store, tykke, ru og noget bølgede, og de er ægformede med bred, »kraftig Spids. Oversiden er stærk grøn, glinsende, Undersiden matgrøn, og Randen har meget store, runde Takker. Bladstilken er kort, bred og med en lille Rende. Akselbladene er lange, takket-fligede. Skudspidsen er gulliggrøn. Bladknopperne er små, kegleformede, Frugtknopperne er lysebrune. Blomster sent på Sæsonen. Blomsterne sidder enkeltvis eller to sammen. Blomsten er skålformet, 3 cm i Diameter; Kronbladene omvendt ægformede, lidt takkede. Blomsterstøvet er godt. Sorten synes at være selvfertil.

Dyrkningsforhold. Træet bliver hurtigt højt og smalt, senere kommer det til at fylde mere i Bredden; gamle Træer kan komme til at udfylde en Plads på indtil 8 X 8 m. Som andre stærktvoksende Sorter, der modner Frugten sent, gælder det for Gul Æggeblomme, at Træet under ugunstige Forhold kan vise sig at være mindre hård-ført. Må af Hensyn hertil og til den sildige Modning dyrkes på et varmt og beskyttet Sted, eventuelt ved Espalier. Sorten har ingen stor Udbredelse i Danmark, og Erfaringerne om den er derfor noget sparsomme. Ud over Formning i de unge år kræver den ikke megen Beskæring. Træet kan under gode Forhold formentlig blive 50 år eller mere; men det kan næppe betale sig at arbejde med gamle Træer, da sådanne bærer for små Frugter. Frugtbæringen indtræder noget sent og kan være sparsom for yngre Træer. Ældre Træer kan bære rigt. Da Frugten må være stor og veludviklet for at have nogen Salgs- og Brugsværdi, er Frugtudtynding undertiden påkrævet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Gul Æggeblomme er en sund Sort. Der er noteret om Angreb af Bakteriekræft, Sølvglans og Monilia.

Frugten.

Størrelsen. Meget stor. 5,5—6 cm lang og 4,5 cm bred, 4,3 cm tyk. På Blangstedgård vejede 100 Frugter 3,8 kg.

Formen. Oval, glat og regelmæssig, meget anselig Blomme, omtrent lige meget aftagende mod Griffel og Stilk, men den kan også være tilspidset mod Stilken, så den bliver ægformet. Furen er bred og flad.

Farven. Den grønne Grundfarve skifter under Modningen over grønliggul til en guldgul Tone; fuldmodne Frugter kan nærme sig til orangegult. Er overtrukket af en tynd, hvid Dug, der giver Frugten et hvidblåligt Skær. På Stilkpartiet kan der i Solsiden findes røde Prikker og Figurer, men de fleste Frugter er dog uden rødt. Huden, der er tæt besat med store, grønne Punkter, er meget tyk og sejg; den slipper ikke helt Kødet.

Griffelpunktet sidder i en ret bred og dyb Nedsænkning. Stilken er ca. 2 cm lang og har fortykket Basis. Den sidder i en dyb og snæver Grube.

Kødet er fast og fibret; det er moderat saftigt, guldgult og af en sødligsur Smag uden meget Aroma. Slipper slet ikke Stenen.

Stenen er meget stor og tyk, den er oval med lang, furet Stilkende og en kraftigt udviklet Spids på Topenden. Overfladen er ru, poret og ujævn. Rygpartiet er meget stærkt udviklet med lidt udadrettede Kanter. Bugsiden er bred, dens Midterkant er forneden ofte stærkt fremstående. Farven er mat grågul.

Modningstid. Plukkes i første Halvdel af Oktober. Slipper ikke let Stilken.

Anvendelse. Opnår Frugten fuld Modenhed, hvad kun er Tilfældet under gode Forhold og i lange, varme Somre, er den brugelig som Spisefrugt, men dog kun af 2. Rang. I dårlig Udvikling er den næsten uspiselig som rå og kun anvendelig til Kogning. Må nærmest betragtes som en Dekorationsfrugt. Revner ikke og tåler godt Transport.

Handelsværdien er ikke særlig stor. Det er ikke en Blomme, man nyder med Velbehag og gerne køber Gang på Gang.

Dyrkningsværdi.

Gul Æggeblomme kan se meget tiltalende ud, men Træet giver dog ikke så stort Udbytte, som man er tilbøjelig til at tro, da Stenen er meget stor, og den tykke Hud også trækker fra. Sorten er i Danmark over eller nær sin Nordgrænse. Den kan derfor ikke anbefales til Plantning i større Stil. I store Privathaver og i blandede Plantager har den dog en vis Berettigelse på Grund af Frugtens Størrelse og smukke Udseende. Bør fortrinsvis dyrkes ved Espalier.

Der findes andre Blommesorter, som kunde kaldes Gul Æggeblomme. Her omtales tre af disse.

ALLMÄNT GULPLOMMON er dyrket i Sverige, hvor den er gammelkendt, medens den ikke har nogen Udbredelse i Danmark. Frugten ligner Gul Æggeblomme, men er mindre. Den modner efter Carl G. Dahis Angivelse en Uge senere end Oullins Reine Claude og vil altså kunne lykkes hos os. Kvaliteten er imidlertid så dårlig, at Sorten ingen Interesse kan have for danske Forhold; den dyrkes da heller ikke i Skåne, men længere mod Nord. Formeres let ved Rodskud. Blomsterstøvet frigøres ikke, hvorfor den må plantes sammen med andre sentblomstrende Sorter.

PERSHORE (Pershore Yellow, Yellow Egg) er en tilsvarende Sort, som dyrkes i England og anvendes til Grundstamme. H. V. Taylor anfører, at Sorten, der formeres ved Rodskud, er selvfertil. Bærer rigt og regelmæssigt. Frugten, der er kanariegul, er meget fast og af dårlig Kvalitet, plukkes sædvanligvis umoden og bruges i Frugtindustrien. Moden først i September. Letdyrkelig i Danmark.

WARWICKSHIRE DROOPER er en anden engelsk Sort, der ligeledes formeres ved Rodskud og er meget dyrket i visse Distrikter derovre. Frugten er ægformet, gul med lidt rødt og med hvid Dug. Kødet gult. God til Henkogning; kan spises i rå Tilstand. Moden sidst i September. Træet er kraftigt og af hængende Vækst. Sorten bør prøves nærmere her i Landet.