Jefferson

Synonymer. Ingen. Opkaldt efter Præsident Thomas Jefferson.

Historie. I »The Plums of New York« oplyses følgende: Sorten er tiltrukket af Dommer Buel i Albany i Staten New York omkr. 1825. Tiltrækkeren præsenterede et Træ af Sorten for Massachusetts Horticultural Society i 1829, og i 1841 fik London Horticultural Society Træer af Sorten, der bar Frugt i 1845. Modersorten er ukendt; der har været gættet på Washington og Coes golden Drop. Til Sverige kom Sorten i Slutningen af 1840erne. Antagelig er den kommet til Danmark omkring samme Tid. Den er beskrevet i »Den danske Frugthave« i 1872 af Planteskoleejer C, V. L. Bruun, Høje Bøge, Svendborg. H. C. Bredsted skriver i 1896: »Endskjønt vi her i Landet have kjendt denne fortræffelige Blommesort i en lang Årrække, har Begjæret efter den i Planteskolerne dog kun været lille, hvoraf det tør sluttes, at man ikke i alle Haver her i Landet har fundet sig tilfreds med den«. På Alm. dansk Gartnerforenings Sortsliste fra 1888 er Jefferson anbefalet til Plantning i de bedre Frugtegne. Den er også med på Organisationernes Fællesliste fra 1914. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 kom Jefferson ikke mellem de anbefalede Sorter. Den udgjorde kun 0,8 pCt. af de undersøgte Blommetræer. I Planteskolerne var den dengang Nr. 11 i Rækken efter Antal Træer under Tiltrækning, eller med 2312 Træer om Året I 1938 var den også Nr. 11, med nu 3620 Træer.

Træet.

I Planteskolen formeres Sorten let; den giver ret svage Træer med fågrenede, oprette Kroner.

Grundstamme. Trives godt både på Myrobalan og Sct. Julien.

Beskrivelse af Træet. Som ældre er Træerne af bred Vækst med noget strittende Grene. Årsskuddene er meget kraftige, glatte, rødbrune. Den ældre Bark er gråbrun. Bladene er store, glinsende, tykke, ru, omvendt ægformede til ovale eller elliptiske; de er tilspidsede mod Stilken og har udløbende Spids og er i Randen forsynede med store, noget spidse, fremadrettede Takker. Bladstilken er middellang og meget kraftig, rødlig på Oversiden og furet. Kirtlerne er svagt udviklede og sidder på selve Bladet. Bladknopperne er middelstore, tynde og spidse, Frugtknopperne er lange, stærkt tilspidsede. Blomstringen finder Sted i Sæsonens første Halvdel. Blomsterne er ret små, sidder på lange, tynde Stilke. Kronbladene ovale, noget krøllede og takkede. Støvknapperne er rødgule. Blomsterstøvet er godt. Sorten er selvsteril. Victoria, Dennistons Superb og Oullins Reine Claude angives som Bestøvere.

Dyrkningsforhold. Jefferson er en taknemmelig Sort at arbejde med, men den kræver en lang og varm Sommer for at blive moden og få sin gode Kvalitet frem, hvorfor Dyrkningen, i hvert Fald til Erhverv, kun bør finde Sted under gode Forhold. I Privathaver kan Sorten med Fordel espalieres. Jefferson er hårdfør, selv om Træerne her og der tog nogen Skade i de strenge Vintre. Dyrket rationelt: med Beskæring, passende Gødskning og Sundhedspleje, er Sorten let at have med at gøre. 6 X 6 m vil i de fleste Tilfælde være en passende Slutafstand; der kan regnes med, at Træerne kan blive ret gamle. Frugtbarheden er middelgod til ret god for yngre Træer og god for ældre Træer. Der må som Regel foretages Frugtudtynding, da det gælder om at få Frugten stor og veludviklet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Angribes af Bakteriekræft, men kan vokse fra det. løvrigt nævnes Poresvamp i ældre Træer, Sølvglans, Grå Monilia, Lus og Rødt Spind.

Frugten.

Størrelsen. Stor. 5 em lang, 4,5 cm bred og 4,5 cm tyk. Formen. Oval til bredoval og ægformet. Furen meget bred og flad. Er en velformet og anselig Blomme.

Farven. Den gulgrønne Grundfarve bliver efterhånden citrongul, på Solsiden guldgul. På Solsiden og især på Stilkpartiet kan der være karminrøde Prikker og større eller mindre Tegninger. Huden er overtrukket med en fin lys Dug, der giver den røde Farve et lillaviolet Skær. Der findes ofte mørkere Pletter på Huden. Frugten spiller således i mange Farver, men den virker som Helhed noget mat og uroligt. Huden er meget tyk og sej g; den er forsynet med grønne Partier og mange fine Hudpunkter. Skiller ikke fra Kødet.

Griffelpunktet, er meget lille og sidder oven på Frugten.

Stilken, der sidder godt fast i Frugten, er ca. 3 cm lang, meget tyk og kraftig samt fortykket mod Basis; den er lige og sidder i en lille Nedsænkning eller helt oven på Frugten.

Kødet er grønliggult eller lysegult, meget saftigt og af sød Smag med lidt Syre og en behagelig Aroma. Slipper vanskeligt eller slet ikke Stenen.

Stenen er stor, elliptisk, tyk; har meget ru og nubrede Sider. Rygfuren er meget dyb og bred. Bugsiden er bred og temmelig jævn, kun Midterkanten står noget frem. Farven er brunliggul.

Modningstid. Modner fra midt i September til et Stykke ind i Oktober. Bør have Lov til at hænge, til den er moden. Kan dog efter Plukningen eftermodne lidt. Frugterne kan blive hængende på Træerne, efter at Bladene er faldet.

Anvendelse. Jefferson er en Spiseblomme af første Kvalitet, når den er godt udviklet. I kolde Somre kan det knibe noget med at få den så god her i Landet. Hænger Frugterne for længe, kan de rådne ved Stilken.

Handelsværdien er god. Jefferson afslutter Sæsonen for gode, gulfarvede Blommer. Tåler godt Transport.

Dyrkningsværdi.

Jefferson er en meget værdifuld Sort, som bør dyrkes allevegne, hvor den kan trives og modnes. Den hører især hjemme i Privathaver i Landets lune Egne og i Erhvervsplantninger. Naturligvis kan der af den som af alle andre Blommer blive for stort Udbud. Kan næppe blive en Hovedsort.

BRYANSTONE. Er en gul, sildig Blomme af engelsk Oprindelse. Efter Beskrivelsen svarer den nøje til den i Sverige dyrkede Hackman. Den skal være fremkommet omkring År 1800 og er første Gang optaget i det londonske Haveselskabs Katalog i 1831 og (som Hackman) nævnt i Sverige i 1837. Taylor afbilder Bryanstone Gage som en rund til rundoval gulgrøn Blomme med en Del rød Dækfarve, og han angiver Modningstiden til midt (her sidst) i September. Udmærket Spiseblomme. Selvsteril. Om Hackman siger Dahl, at Træet er meget kraftigtvoksende. Ret sent bærende og sjælden rigt. Træet er hårdført. Frugten modner i Sydsverige fra Midten til Slutningen af September. Bryanstone bør nærmere prøves her i Landet, og Forholdet mellem den og Hackman undersøges.

Jefferson. 32-årigt Træ på »Carlshøj«, 5 m højt og 5 m bredt.