Jerusalem.

Synonymer. Violette Jerusalemspflaume, Blaue Eierpflaume, Wahre blaue Eierpflaume, Jerusalemsblomme, Prime de Jerusalem.

Historie. Skal være beskrevet første Gang i 1828. Jerusalems Blomme er medtaget i »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« 1861, hvori det meddeles, at Sortens Oprindelse er ukendt. Hedrick formoder, at den stammer fra Alm. Sveske. H. C. Bredsted omtaler ikke Jerusalems Blomme. Det kgl. danske Haveselskab har en blå Æggeblomme i 1840, og da Blå Æggeblomme ellers først omtales i 1879, er det formentlig Jerusalems Blomme, der er Tale om. Det jydske Haveselskab opfører Jerusalems Blomme på sin Liste fra 1895. Den er også på Gartnerforeningens Liste i 1888. Den er ikke med på Fælleslisten fra 1914, hvor der derimod er en Cathrineblomme (foruden Italiensk Sveske, Leipziger Sveske og Ungarsk Sveske), som sandsynligvis er Jerusalems Blomme, da også denne Sort har været rangeret ind under dette her i Landet meget rummelige Navn. Den rigtige Cathrineblomme er en fransk Sveskesort med gule Frugter (Sainte-Catherine), som ikke egner sig for danske Forhold, og Bredsteds Rød eller Blå Catharineblomme er den franske Prune d'Agen, der er alm. dyrket i Californien under Navnet Agen. H. C. Bredsted beskriver en Blomme under Navn af Mørkeblå Æggeblomme og henviser til Omtalen af denne Sort i Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« og i »Der sichere Führer in der Obstbau« af F. J. Dochnahl. Efter Beskrivelsen og Afbildningen at dømme kan det ikke være Jerusalems Blomme, der er Tale om. Identiteten af Mørkeblå Æggeblomme er et åbent Spørgsmål.

Ved Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920 lykkedes det ikke at udrede de vanskelige Navneforhold vedrørende denne Sort. Der noteredes om 4 Træer af den i Sorø-Distriktet. Den nævnes ikke i Forbindelse med Planteskoletællingen omkring 1938. I Mathiesens Katalog er den optaget så sent som i 1922.

Træet.

I Planteskolen giver Sorten kraftige, fågrenede Træer, der helst må bindes op for at få en lige Stamme.

Grundstamme. Den noget sparsomt bærende Sort bør podes på en forholdsvis svag Grundstamme.

Beskrivelse af Træet. Som ungt Træ har Sorten en bred Vækst med mange strittende, stive Grene. Ældre Træer er brede, og Kronen går ikke højt til Vejrs. Årsskuddene er meget kraftige, tykke og lange. Barken er fint håret, rødbrun med grå Tegninger. Den gamle Bark er glinsende, gråbrun. Bladene er meget tætsiddende, hvorfor Kronen bliver tæt; de er elliptiske, rendeformede, noget tilbagebøjede og kan være køldannede; de er meget mørkegrønne og glinsende på Oversiden, på Undersiden er de hårede; de er langt tilspidsede og har store, runde Takker. Bladstilken er middellang, stærkt rødbrun og med bred Fure. Der findes to gule Kirtler nær ved eller på Bladfoden. Bladknopperne er mørkebrune, spidse og med bred Fod. Frugtknopperne er lange og. tynde. Blomstrer sent på Sæsonen. Blomsterne er store, 3,3 cm i Diameter, de er renhvide og har ovale Kronblade med meget lille Negl. Nogle Blomster har overtallige Kronblade, af hvilke nogle tydeligt ses at være omdannede Støvdragere. Er sikkert selvsteril og må plantes sammen med sentblomstrende Befrugtningssorter, som f. Eks. Czar og Belle de Louvain.

Planteskoletræ af Jerusalem på Myrobolan-Grundstamme.

Dyrkningsforhold. Sorten er ikke meget kendt her i Landet, i hvert Fald ikke under det rigtige Navn, Jerusalems Blomme, og der foreligger kun få Oplysninger om den. Må dyrkes under samme Forhold som Italiensk Sveske. Træerne kan blive gamle og store; Slutafstanden bør næppe være under 8 X 8 m. Er hårdfør og let at have med at gøre. Kræver nogen Beskæring for Formens Skyld. Frugten er tilbøjelig til at falde af, hvorfor Læ er nødvendigt. Er i flere Henseender noget variabel, man kan måske sige lunefuld; det gælder også for Frugtbarheden, der kan være stor, men ikke altid er det, måske på Grund af manglende Befrugtning. Frugtudtynding kan være formålstjenlig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Der foreligger ingen Oplysninger om alvorlige Angreb af nogen Art.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor. 4,5 cm lang, 3,5 cm bred og 3,5 cm tyk.

Formen. Oval, som Regel skæv eller ligesom todelt i Griffelenden. Nogle Frugter stærkt udbuede på Bugsiden og tilspidsede mod Stilken. Er en ejendommelig, men ikke særlig velformet Blomme, der udviser stor Forskel-. lighed. Furen er meget tydelig.

Farven. Grundfarven er nærmest olivengrøn til gulliggrøn. De modne Frugter er rødbrune med tynd Dug, der giver dem et violet Skær. Der er ret stor Forskel på Sol- og Skyggesidens Farve, så også herved kommer Frugten til at virke noget uroligt. Hudpunkterne ses knapt, men derimod en Stribning på Stilkpartiet. Huden E skiller fra Kødet.

Griffelpunktet er lille, det sidder midt på Frugten, men ikke på dennes Spids.

Stilken er godt 2 cm lang, den er tynd, grøn og kun lidt krum, sidder i en ret stor og uregelmæssig Grube med skæve Sider.

Kødet er fast, det er grønligt eller gulligt til abrikosfarvet efter Modningsgraden, som Farvetavlen viser det. Det er saftigt og af en sødlig, vinagtig Smag. Er en typisk Sveskeblomme. Kødet løsner fra Stenen.

Stenen er middelstor, ret flad, noget rhombisk af Form, temmelig glat. Stilkenden er trukket ud i en lang Spids. Griffelenden er derimod afrundet og kan være forsynet med en fin Spids. Rygfuren er dyb og snæver. Bugsiden er temmelig jævn; Sidefurerne ses tydeligt. Farven er grågul.

Modningstid. Plukkes omkring Midten af September. Modner sikkert her i Landet, når den dyrkes på egnede Steder.

Anvendelse. Er en god Sveskeblomme, også anvendelig som Spisefrugt og udmærket som Køkkenfrugt. Som tørret har Frugten ikke den mørke Farve, som Svesker helst skal have.

Handelsværdien er god for denne tidlige og anselige Sveske. Den står jo nok i visse Henseender tilbage for Italiensk Sveske, men har den store Fordel at være tidligere moden. Tåler udmærket Forsendelse.

Dyrkningsværdi.

Jerusalem fortjener at blive nærmere prøvet. Til Privathaver bliver Træet vel for stort, og Frugtbæringen er måske for, usikker. Til rationel Erhvervsdyrkning synes den at have nogen Interesse. Bestemmende bliver dog Frugtens Egnethed til Sveskefremstilling, en Sag, fremtidige Forsøg må kaste Lys over. Kræver sikkert gode Forhold og rigeligt Lys for at give store og smukke Frugter.

RØD ÆGGEBLOMME er beskrevet af Bredsted og mange andre Pomologer. I England hedder den Red Magnum Bonum. Sorten skal være meget gammel. Frugten er ægformet med bred Griffelende og tilspidset, afrundet Stilkende. Farven er lyserød til mørkerød, marmoreret med sortrødt og overtrukket med en Dug, der giver Frugten et violet Skær. Har lysegrå Hudpunkter. Kødet er lysegult, fast, noget tørt og med vinagtig Smag. Modner i Midten af September. Er en temmelig lille Blomme af ikke fin Kvalitet. Har næppe stor Dyrkningsværdi.

Jerusalem. 7-årigt Træ på »Carlshøj«, 3,5 m højt og 4 m bredt.