Kirke.

Synonymer. Kirkes Blomme, Kirkes, Kirke's Plum, Kirke's Blue, Kirkes Plaume, Prune de Kirke.

Historie. Sorten er fremkommet i Brompton, Kensington i Nærheden af London og er opkaldt efter Planteskoleejer J. Kirke, som førte Sorten i Handelen omkring 1830. Er første Gang beskrevet af Georg Lindley i »A guide to the orchard and kitchen garden«, London 1831. Carl G. Dahl anfører, at Sorten er fremkommet hos en Handelsgartner Poupart i Brompton, hvor Træet voksede op som et Rodskud fra et ældre Træ. E. A. Bunyard skriver i sin »Handbook of hardy fruits«, 1935, at Pomologen Hoog tager fejl, når han angiver Poupart som Tiltrækkeren. I den Formening, at der allerede fandtes en Blommesort ved Navn Kirke, døbte Ch. MacIntosh i 1839 Sorten om til Old Brompton. Sorten fører nu overalt sit oprindelige Navn, her, som i Sverige og Holland, forkortet til Kirke. Kirke er sikkert indført her til Landet af Det kgl. danske Haveselskab, i hvis Fortegnelse fra 1840 den er optaget. I 1861 skriver J. A. Bentzien, at Træet af Kirkes Blomme i Selskabets Have i flere År har båret godt. H. C. Bredsted omtaler Kirke's Blomme i sin Håndbog fra 1896 og anfører, at den her i Landet er udbredt og afholdt. På Alm. dansk Gartnerforenings Sortsliste fra 1888 er Kirke anbefalet til Plantning i alle Landets Egne. Den er også med på Organisationernes Sortsliste i 1914. Ved Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920 blev Kirke anbefalet for de gode Frugtegne. Den var dengang Nr. 4 i Planteskolerne efter Antal Træer under Tiltrækning, d. v. s. med 5106 Træer årligt. Ved Tællingen i 1937—39 var den Nr. 9 med 8000 Træer om Året

Træet.

I Planteskolen. Let at formere ved Kopulation. Giver ret kraftige Træer med noget uregelmæssig Krone. Må helst bindes op.

Grundstamme. Sct. Julien eller anden svagtvoksende Type sandsynligvis fordelagtigst.

Beskrivelse af Træet. Unge Træer har meget kraftige Skud, ældre Træer er opretvoksende og har forholdsvis få, stærke Grene. Årsskuddene er glatte, meget lange, tykke, opret-udstående. Barken er mørk sortrød med violet Tone af den tætte Dug, ingen synlige Barkporer. Bladene er ovale, rendeformede, lidt bølgede, tykke, de er mørkegrønne og glinsende, på Undersiden matgrønne. Bladspidsen er kort og bred. Randen er rundtakket. Bladstilken er kort, meget kraftig og har dyb Fure. Akselbladene er store, brede og tilliggende. Der er to meget store, gulgrønne Kirtler. Skudspidsen skinnende brunorange. Løvet er meget karakteristisk og gør sammen med Voksemåden Sorten let kendelig. Bladknopperne er udstående, spidse, Frugtknopperne er meget store, ægformede. Blomstrer sent på Sæsonen med ret store, 3 cm brede, udbredte Blomster. Kronbladene ægformede, fintakkede, lidt rosa ved Neglen. Er selvsteril og fordrer gode Befrugtningssorter; som sådanne nævnes Victoria, Jefferson, Althans og Oullins.

Dyrkningsforhold. Kirke er en fordringsfuld Sort, som helst bør dyrkes på varm Jord og på lune Steder, men den kan dog udmærket trives i Vest- og Nordjylland på beskyttet Plads. Læ er i alle Tilfælde nødvendigt. Kan trives på al Slags Jord, men nok bedst på den mere svære. Træerne kan blive gamle og kan som udvoksede og på kraftig Grundstamme ikke nøjes med mindre Afstand end 8 X 8 m. Må beskæres for at få Form. Sorten bærer sparsomt i de unge År, og selv ældre Træer er ofte tyndt besatte med Frugt, men der kan også være så mange, at en Udtynding er nødvendig. Flere Medarbejdere karakteriserer Frugtbarheden som stor til meget stor.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Kirke er en sund og for så vidt letdyrkelig Sort. Synes ikke at være særlig modtagelig for Bakteriekræft. Der nævnes iøvrigt Blommehveps, Blommevikler og Rødt Spind.

Frugten.

Størrelsen. Stor til meget stor, 4,4 cm lang, 4,2 cm bred og 4,1 cm tyk.

Formen. Rund til lidt oval. Formen synes at kunne skifte noget fra Træ til Træ og fra Sted til Sted. Furen er bred og meget fremtrædende. Kirke er en glat og velformet Blomme.

Farven. Grundfarven er oliven til lyserød. Dækfarven er violet til blåviolet, dækket af en tynd, lys Dug. I Huden, der er ret tynd og uden Afsmag, findes der mange små, grå Hudpunkter, ligesom der kan være større forkorkede Pletter og Tegninger og endvidere kan der være Korkstriber, især på, Stilkenden.

Griffelpunktet er meget stort, gråt og sidder næsten oven på Frugten.

Stilken er ca. 2 cm lang, tyk, lidt brun; den sidder i en flad Grube og løsner let fra Frugten.

Kødet kan være grønt, men ved fuld Modenhed er det gulgrønt eller sukatfarvet. Det er moderat saftigt, fast og af en sødlig Smag med fin Aroma. Slipper helt fra Stenen.

Stenen er middelstor, i Forhold til Frugtens Størrelse nærmest lille; den er omvendt ægformet, skæv og har stærkt nettet og nubret Overflade. Stilkenden er kort tilspidset, Griffelenden bred med but Spids. Rygfuren er stor og Kanterne noget udstående. Bugsiden er meget bred, ofte med stærkt markeret Midterkant. Farven mat strågul.

Modningstid. Plukkes i sidste Halvdel af September. Bør hænge til den er helt moden, da det ellers går meget ud over Kvaliteten. Faren for Nedblæsning spiller ind for Plukketiden. Ved Nedkøling af Frugten kan Sæsonen forlænges noget.

Anvendelse. Kirke er en Spiseblomme af første Rang og tillige udmærket til Brug i Køkkenet.

Handelsværdien er stor til meget stor. Tåler godt Transport og Omsætning i Handelen.

Dyrkningsværdi.

Kirke bør dyrkes overalt i Landet, hvor den kan trives, d. v. s. praktisk taget alle Steder. For helt små Haver fylder Træerne dog lovlig meget og bærer vel også for lidt. Her vil Victoria være mere passende. Til Erhvervsdyrkning er Kirke uundværlig. Sådan Dyrkning bør naturligvis kun finde Sted, hvor der er Mulighed for at producere god Handelsfrugt, og her vil der intet være i Vejen for at få Kirke til at lykkes godt. Den må plantes sammen med gode Befrugtningssorter, ligesom Pasningen må være omhyggelig.

BLÅBELGISK (Belgium Purple, Bleue de Belgique, Belgisk purpurplommon). Taylor anfører, at Sorten er belgisk og meget dyrket i sit Hjemland og tidligere også i England, hvor den nu sjældent plantes. H. C. Bredsted og Carl G. Dahl beskriver Sorten, der i Danmark hører til de sjældnere. Træet er meget frugtbart og bliver kun middelstort. Frugten er middelstor, rund og lidt oval. Huden er mørk purpurrød, har fine hvidgule Punkter og en tæt blå Dug, der giver Frugten en smuk Farve. Kødet er lysegult, grønligt under Huden, blødt, meget saftigt og af en sød, forfriskende og aromatisk Smag. Kødet løsner ikke helt fra Stenen. Modner først i September sammen med Althans og lidt før Kirke, som den ligner en Del. Giver meget Udtyndingsarbejde. Kan vel undværes i Sortimentet.

BLACK PRINCE er sat i Handelen af det engelske Firma Laxton, i 1930. Taylor beskriver Træet som kompakt, kraftigt og tidligt blomstrende. Bærer rigt og regelmæssigt. Frugten er rund til svagt oval, middelstor til lille, blåsort med tynd Dug. Saftig og syrlig, god til Kogning. Modner samtidigt med Czar og har en mere ensartet Farve end denne. Har vist sig meget frugtbar på »Carlshøj« i Lyngby.

HERREBLOMME (Monsieur, Orléans). Sorten er gammel og formentlig af fransk Herkomst. Bredsted skriver, at den her i Landet har haft nogen Udbredelse og endnu ses på Torvene (1896). Nu er Sorten meget sjælden, men den forekommer her og der. Træet er ret svagtvoksende og frugtbart. Frugten er middelstor, rund, lidt fladtrykt. Farven er purpurrød, og Huden er tæt besat med hvidgule Punkter og har en tynd Dug. Kødet er gulliggrønt, blødt, saftigt, lidt melet, syrlig-sødt, løsner næsten helt fra Stenen. Moden i Begyndelsen af September. Er af ringe Dyrkningsværdi.

LAXTONS BLUE TIT er ført i Handelen af Laxton i 1938. Rigtbærende, selvfertil. Frugten middelstor, rund, blå med tæt Dug. Af ret tarvelig Kvalitet. I 1951 modnedes den på »Carlshøj« 14 Dage senere end Czar.