Kræger og Mirabeller.

Af vildtvoksende Blommer findes der her i Landet som omtalt på Side 308 Slåen og Kræge. Kræge, der tidligere regnedes for en Art, Prunus insititia, opføres nu også som en Underart under storfrugtet Blomme, Prunus domestica. Kræge er meget variabel. Den egentlige Kræge er mest buskagtig, undertiden tornet og har sorteblå Frugter. Bredsted skriver, at Navnet Kræge i Handelen kun anvendes om de syrlige og de sure, sildigt modne Sorter, der er gode til Brug i Køkkenet og til Præservering. Tidligere spillede disse små, blå Blommer en stor Rolle i Landhusholdningerne. Træerne formeredes ved Frøudsæd eller, og endnu oftere, ved Rodskud og plantedes som Hegn og Læ, hvor man kunde finde en Plads til dem. Nu er de mørke Kræger snart helt forsvundne, de er for småfrugtede og uegnede til Spisning i rå Tilstand, hvorimod de er særdeles gode til Henkogning, Syltning og Marmeladefremstilling. Myrobalan har afløst Krægerne. Ved Udvalg og Forædlingsarbejde kunde der sikkert forholdsvis let fås forbedrede Former af Kræge frem. Sådanne har man i England, nemlig de så-kaldte Damson-Blommer, der danner en jævn Overgang mellem de småfrugtede Kræger og de storfrugtede Blommer. Her i Landet har man prøvet King of the Damsons, Frogmore og Merryweather m. fl., men ingen af dem har vundet større Udbredelse. De er som Regel meget frugtbare, men står tilbage hvad angår Frugtens Størrelse og Kvalitet. På Farvetavlen er Frugter af »Merryweather« gengivet.

En anden Gruppe af Kræge har lyse Frugter, de såkaldte Spillinger og Havreblommer. Hertil hører vel de lysfrugtede Sorter af den Type, der i England kaldes Bu1lace. Bullace har runde og Damson ovale Frugter, men der er ingen reel Forskel mellem de to Grupper. Af Spillingeblommer findes der Navnesorter, f. Eks. »Katalonisk Spilling«, der har gule Frugter og er meget tidligt moden. Det er en meget gammel Sort. Mathieu opregner 38 Synonymer til Sorten. Bredsted skriver, at den bedste af dem til at nydes fra Træet samt let at skelne fra andre Sorter er »den tidlige røde eller brogede Blomme«, som i varme År begynder at modnes i Slutningen af Juli; den er gul på Skyggesiden og lyserød på Solsiden. Til denne Type hører vel også »Rosinblomme«, der beskrives af C. Matthiesen i »Dansk Frugt« som formentlig hjemmehørende på Haderslevegnen. Frugten er lille, oval, violetrødlig, klar og med fine Punkter samt tynd, blålig Dug; betegnes som en fortrinlig Husholdningsfrugt. Gul Havreblomme (C. Matthiesen: Dansk gul Abrikosblomme; Carl G. Dahl: Skånsk gulplommon; Oberdieck: Frühe Aprikosenpflaume). Denne Sort, der bl. a. kendes på sine stærkt hårede Skud, var tidligere meget almindelig i Landbohaverne, hvor den formeredes ved Rodskud og anbragtes som Hegn og Læ. Frugten, der er middelstor, er rund og gul med hvidlig Dug; den er moden i August og af ringe Holdbarhed. Spisefrugt af 2. Rang; var tidligere en god Handelsvare, men er nu konkurreret ud af Oullins Reine Claude. Den blev anbefalet til Plantning efter Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920, hvor den udgjorde 0,6 pCt. af de undersøgte Blommetræer. I Planteskolerne formeredes den kun lidt, nu vel slet ikke. Et Minus for Sorten er, at Træerne bærer sent og uregelmæssigt.

En tredie Gruppe af Kræge er Mirabellerne. Der findes af denne Gruppe mange Sorter, der dog ligner hinanden ret meget. De har små runde eller ovale, gule eller gule og rødprikkede Frugter af god Smag og er navnlig fortrinlige til Konservering; de får en fin gylden Farve og Abrikossmag. Meget dyrket i visse Egne af Frankrig, vel især i Elsass-Lorraine. Hos os sjældne, men meget værdsat af Kendere. Mirabellerne har været kendt langt tilbage i Tiden. Mirabelle petite skal i Henhold til Bunyard være omtalt af Merlet i 1675 og efter Bredsted af Duhamel i 1768. Er gammelkendt hos os; i Frugttræplanteskolen i Odense formeredes i 1795: »Liden guuligviolet Mirabelle«, »Dobbelt Mirabel« og »Grand Mirabelle rouge« (den sidste = Myrobalan?). Mirabellerne er her i Landet blevet fortrængt af den grovere og mere trivelige Myrobalan, der »skæpper« mere. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 gjorde de sig meget lidt bemærket, og i Planteskolerne formeres de næsten slet ikke mere. Måske kan de atter komme til Ære og Værdighed, thi Bredsted har sikkert Ret, når han siger, at Frugten er så god til Tørring og Syltning, at de Husholdninger, som har lært den at kende, ikke gerne vil undvære den. J. Vercier opfører i »La determination rapide des varietés de fruits«, Paris 1941, følgende Sorter: Mirabelle de Flotow, Mirabelle grosse (= Mirabelle double, M. de Nancy, Drap d'or, Perdrigon hatif), Mirabelle parfumée de septembre og Mirabelle petite (M. abricotée, M. précoce, M. de Metz). På Farvetavlen er gengivet Frugter af Nancy og Metz.

NANCY. Rund til oval. Grundfarven hvidgul, som moden lysegul til stærkt gul. På Solsiden er der røde Punkter og Pletter, som kan flyde sammen til større Partier, især omkring Stilken. Kødet lidt mørkere end Huden, fast, sødt og aromatisk, løsner let fra Stenen. Moden sidst i August. Træet kraftigt. Stenen lille og glat.

METZ. Frugten lille, mindre end hos Nancy, oval og med svag Fure, medens Nancy har dyb Fure. Farven er lysende til mættet gul; solbeskinnede Frugter kan have lidt rødt. Kødet gult, meget fast, moderat saftigt, meget sødt og aromatisk. Vellugtende. Moden først i September. Skal kunne formeres ægte ved Frø. Danner et lille Træ, noget sart og ikke så velegnet for et køligt Klima som Nancy. Stenen ret stor og ujævn.