Myrobalan.
I Vestasien og Kaukasus findes Arten Prunus cerasifera Ehrh., Kirsebærblomme (Cherry Plum). Et af dens Synonymer er Prunus domestica var. myrobalana og et andet er Prunus myrobalana. Det er denne Art og Former af den, vi kalder Myrobalan (Bredsted har Myrobolan). Tidligere kaldtes den hyppigst Mirabelle, hvilket Navn imidlertid tilhører en helt anden Type af Blomme, se under Kræger og Mirabeller. Navnet Myrobalan, der bruges i den engelsktalende Verden, i Frankrig m. fl. Steder, er ikke helt vel valgt, da det anvendes i flere Forbindelser. Det tropiske Træ Terminalia catappa kaldes således foruden tropisk Mandel for Myrobalan; af dets Frugtskaller udvindes Garvestoffer. Frugterne af det tropiske Træ Phyllanthus acidus, Stikkelsbærtræet, kaldes Grøn Myrobalan, og Frugterne af Phyllanthus emblica kaldes for Grå Myrobalan. De spises rå eller bruges til Syltning. Alle Muligheder for Forvekslinger kunde undgås, hvis vi kaldte vor Myrobalan for Kirse-bærblomme, svarende til Tyskernes Kirschpflaume.
Til Nord Amerika kom Myrobalan i Henhold til Rehder omkring År 1600. I England var Planten kendt først i det 17. Århundrede Hvornår Myrobalanplanten er kommet til Danmark kan ikke oplyses. De ældre Pomologiers »Mirabelle« har næppe været, men kan have været Myrobalan. Den nævnes ikke i vore ældste Havebøger, selv om man må formode, at den er gammelkendt i Landet. Prunus myrobalana blev udbudt som Grundstamme fra Hørsholm Planteskole i 1877. På Vilvorde blev der sidst i 1880erne plantet en Hæk af den. I Skolens Katalog for 1889 udbydes der Planter af den til 20 Øre pr. Stk. I Kataloget fra Mathiesens Planteskole i Korsør nævnes den i år 1900. I indeværende århundrede har Myrobalan vundet stor Udbredelse. Den bruges således i Planteskolerne til Grundstamme for Blomme. Bunyard anfører, at man i Frankrig begyndte at bruge den til Grundstamme omkring år 1800. Når der i danske Planteskolekataloger før i Tiden blev udbudt Blommetræer på Vildstamme, må man formode, at der har været Tale om Myrobalan. Bredsted skrev i 1896, at der bruges mange Myrobalangrundstammer, der ofte købes som Frø eller Frøplanter i Udlandet. Planten selv bruges nu i stor Udstrækning til klippede Hække og til mere fritvoksende Hegn. I de strenge Vintre 1939—42 viste den sig utilfredsstillende hårdfør, og tillige er den modtagelig for Bakteriekræft; begge Dele gør, at den må betegnes som noget upå-lidelig. Myrobalan anvendes i ikke ringe Udstrækning som Frugthaveplante. Ikke sjældent er det Hegnsplanterne, der får Lov til at vokse frit; de kan da blomstre meget rigt og bære Masser af Frugt. Blomstringen indtræffer meget tidligt, hvorfor dårligt Vejr let kan gribe forstyrrende ind i Befrugtningsprocessen.
Frøformede Myrobalan varierer stærkt i mange Forhold; Frugtens Farve kan være gul, lyserød, rød til rødviolet, dens Størrelse og Modningstid er også forskellig, og det samme gælder Kvaliteten. De klæder hinanden, men er af forskellig Brugsværdi. I Privathaver og ikke mindst i Landets mindre gode Frugtegne dyrkes mange Myrobalan. Frugterne spises i rå Tilstand, bruges til Suppe, Marmelade m. v. De er af mild, sødlig Smag uden megen Aroma og har nogen Tilbøjelighed til at blive melede. Også i Erhvervsfrugtavlen spiller Myrobalan en ikke ringe Rolle, især fordi Frugterne begynder at modne i Juli, før der kommer storfrugtede Blommer i Handelen. En Blanding af forskellige Typer er ingen god Handelsvare, hvorfor man er gået over til at dyrke Myrobalan i Sorter, idet man udvælger sig Typer, som så formeres ved Podning, hvorved man får Kloner (Sorter), som eventuelt gives Navn og føres i Handelen. Det anføres, at man i Frankrig dyrkede bestemte Former allerede først i det 19. Århundrede
Den på Farvetavlen gengivne gule Form stammer fra Handelsgartner N. Flensted-Andersen, Brunemosehus ved Fuglebjerg. Den kan kaldes Lille gul Myrobalan. Dens Fortrin ligger i den meget tidlige Modning. På Farvetavlen er der desuden en almindelig rød Myrobalan, således som den ofte forekommer i Handelen. Endvidere er fremstillet Frugter af Extra early Cherry. Denne Sort, der er meget tidligt moden, spiller en ret stor Rolle i Handelen. Carl G. Dahl karakteriserer Sorten som nærmest værende et Prydtræ. H. C. Bredsted beskriver Hjerteformet gul Myrobalan, der er ret sildig og svarer til Udlandets Myrobalan jaune (yellow). Af her i Landet udbudte Navnesorter kan nævnes Kurvfylder, Søllinge og J. S. Riis m. fl. I »Danmarks Frugtavl« omtaler R. Brostrøm Vild caucasisk Myrobalan, Prunus cerasifera divaricata, der har små gule Frugter, og siger, at dens Frugter er mellem de bedste til Syltning; de minder om ægte Mirabeller. Carlsen-Skiødt er en kraftigt voksende Form med store, tilsidst lyse- til mørkerøde Frugter, som er meget glinsende. Middeltidlig. I de senere År er Myrobalan kommet på »Mode« og den ene Navnesort efter den anden kommer på Markedet. Minna Krogaard er en nyere Sort med store, røde og tidligt modne Frugter. Magda Jensen er endnu nyere og betegnes som den allertidligste røde. Af andre Katalognavne kan nævnes Cerris (stor, rød, tidlig) og Clausens gule (meget tidlig).
Myrobalan kan krydses med andre, lignende Blommer.
Extra early Cherry har nok fremmed Blod i sig. Det samme gælder den på
Farvetavlen gengivne Ny Californisk. Denne Sort er indført her til Landet i 1901
af Grosserer Chr. Dæhnfeldt, Odense, og har været solgt under Navnet
Dæhnfeldts Myrobalan. Er middeltidlig. Er det de amerikanske Arter Prunus
hortulana og munsoniana der indgår i Krydsningen, er det næppe
fremmende for Hårdførheden, da disse
to Arter hører hjemme i sydlige Egne. I Rusland arbejdes der på
at få særlig hårdføre Former frem — formodentlig med
Udgang fra førnævnte kaukasiske Form. l Landbohøjskolens
Have findes de russiske Sorter Yellow og Rose, som begge er ret sildige og
så småfrugtede, at de ingen Interesse har for os.
Der findes også meget sentmodnende Former af Myrobalan. Konsulent H. Mosegård fandt således i 1951 i Kongelunden på Amager en gulfrugtet M., brugbar indtil l. November« Myrobalan kan altså få en længere Brugssæson end alle andre Blommer tilsammen. Arten indgår i den som Grundstamme for Blommer undertiden benyttede Prunus marianna. Endelig skal nævnes Varieteten Blodblomme, P. c. atropurpurea, hvis Frugter som Regel fremkommer i ringe Mængde og ikke er af fin Kvalitet.
Som det fremgår af de statistiske Oplysninger på Side 318 spiller Myrobalan en betydelig Rolle i Danmark både i Privathaver og i Erhvervsdyrkning. Den må helst dyrkes i Rækker for sig, da den i Vækst og Pladskrav ikke harmonerer med de storfrugtede Blommer. Dyrkes der Navnesorter, må man have flere sammen, da de ikke er selvfertile.
Det er påkrævet med en særlig Forsøgsdyrkning af Myrobalan, da vi på dette Område er godt på Vej til Sortskaos. Takket være Konsulent Niels Gram er der i nogle jydske lagttagelsesplantninger medtaget tre Sorter af Myrobalan: Extra early Cherry, Carlsen-Skiødt og Kurvfylder. De to første er man godt tilfreds med, men ikke med den sidstnævnte.