Prince of Wales.

Synonymer. Wales, Prinz von Wales, Prince de Galles.

Historie. Handelsgartner Chapman i Brentford, Middlesex i England, tiltrak Sorten i 1830 som Frøplante af Blå Herreblomme. Sorten udstilledes i London i 1845 og tildeltes Præmie af London Horticultural Society. Er beskrevet i »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« i 1861. H. C. Bredsted har ikke medtaget den i sin Pomologi af 1896. Til Alnarp i Skåne kom det første Træ af Sorten i 1879. Vilvordes Planteskole udbød den i 1889. Samme År var den mellem de Sorter, som Det jydske Haveselskab anbefalede sine Medlemmer. Den blev anbefalet af Alm. dansk Gartnerforening i 1888, ligesom den kom på Sortslisten af 1914. Ved Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920 kom den mellem de anbefalede Sorter. Den repræsenterede da 0,5 pCt. af de undersøgte Blommetræer. I Planteskolerne var den dengang Nr. 20 med 748 Træer under årlig Tiltrækning. I 1938 var den Nr, 22 med 560 Træer. Sorten åbenbart i langsom Tilbagegang.

Træet.

I Planteskolen giver Sorten kraftigt voksende Træer med opret Krone.

Grundstammen er sædvanligvis Myrobalan.

Beskrivelse af Træet. De unge Træer vokser stærkt i Vejret, ældre Grene bøjer noget ud til Siderne. Årsskuddene er meget lange og opadrettede, slanke, næsten glatte og med lys brunligrød Bark med svag Dug. Bladene er store, runde, til omvendt ægformede, bølgede og noget sammenrullede og tilbagebøjede; de er meget ru, lysegrønne med blågrøn Underside. De er grovt rundtakkede og har kort afrundet Spids. Bladstilken er kort, middelkraftig og med bred, flad Fure. Akselbladene er meget store, næsten bladagtige og todelte. Der er l—2 gulligbrune Kirtler. Sorten kan kendes på sin Vækst og de karakteristiske Blade. Bladknopperne er små, tynde og spidse, Frugtknopperne er korte, tykke og tilspidsede. Blomstringen finder Sted i første Halvdel af Sæsonen. Blomsterne er middelstore, 2,5 cm i Diameter, Kronbladene afsmalnende nedad, slutter ellers helt sammen. Selvfertil; har selv ikke helt godt Pollen og kan derfor ikke være nogen god Befrugtningssort.

Dyrkningsforhold. Prince of Wales er ikke særlig hårdfør, og i strenge Vintre kan den tage stor Skade, hvorfor den kun bør plantes i Landets gunstigere Egne og under gode Lokalforhold. Der kan ikke regnes med nogen høj Alder for Træerne, og da de er smalle i Kronen, vil 6 X 6 m antageligt være tilstrækkelig Afstand. Bør beskæres, så den ikke løber for stærkt i Vejret. Kræver meget Næring for at udvikle Frugterne, men må ikke få for overfrodig Vækst. Som for andre stærkt opretvoksende Sorter kan det vare noget, før Frugtbarheden rigtig sætter ind, men den bliver efterhånden stor, næsten for stor, hvorfor der må foretages en radikal Frugtudtynding, da Frugten ellers bliver for lille og af for ringe Handels- og Brugsværdi.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Angribes af Bakteriekræft og får let døde Længdepartier i Stammen og toptørre Grene. Den værste Plage er vel dog Gul Monilia, som kan få Frugterne til at rådne, især i fugtigt Vejr og når de berører hinanden. Gedehamse suger i de saftige og søde Frugter.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, på rigt behængte Træer ofte lille. Indtil 4 cm lang, 4 cm bred og 3,8 cm tyk.

Formen. Rund til oval. Furen er bred og flad, noget uregelmæssig. Er en jævn og velformet Blomme.

Farven. Den gulrøde Grundfarve skinner mere eller mindre igennem og kan sammen med den tynde, lyse Dug give Frugten et farvestrålende Udseende. De fleste Frugter er dog mere ensfarvede, rødorange med brunrødt; som fuldmoden er de violetblå. Huden, der er tyk og sejg, er sur og let aftrækkelig. Der findes mange store grågule, let synlige Hudpunkter og Rusttegninger; gulgrå Streger i Huden kan forekomme.

Griffelpunktet er stort, det sidder i en flad Fordybning.

Stilken er knap 2 cm lang, den sidder i en dyb og bred Grube. Skilles ikke let fra Frugten.

Kødet er gennemsigtigt, gulliggrønt med rødligt Skær fra Huden. Det er blødt, saftigt, sødt og med en behagelig Aroma. Slipper ikke Stenen.

Stenen er forholdsvis stor, tyk og rundagtig, meget ujævn. Rygfuren er bred og meget dyb. Bugsidens Sidefurer er meget markerede. Midterkanten er høj, skarp og lidt takket. De fugtige Sten har en smuk, gyldengul Farve.

Modningstid. Plukningen kan begynde sidst i August og fortsættes ind i September. Der må plukkes ad flere Gange, og til Handelsbrug før Frugten er fuldmoden. Tåler temmelig godt Forsendelse.

Anvendelse. Er som helt moden en behagelig Spiseblomme af ikke allerfineste Kvalitet. Husholdningsfrugt.

Handelsværdien for Prince of Wales er ret god. Sorten kan dog på ingen Måde konkurrere med Althans Reine Claude, men modner ca. l Uge før denne og glider derved på naturlig Måde ind i Sortimentet. Frugtens smukke Udseende taler i høj Grad til dens Fordel. En Medarbejder karakteriserer den som særdeles rentabel.

Dyrkningsværdi.

Prince of Wales hører ikke hjemme i et snævert Sortiment, hverken i Privathaver eller Plantager; den har dog sin Berettigelse og bør vel ikke helt forsvinde. Under gode Forhold er Sorten ikke vanskelig at dyrke, men der må regnes med, at den vil give en stor Svindprocent af små, revnede, rådne eller under Transport beskadigede Frugter.

BONNE DE BRY. Skal være fremkommet tilfældigt i 1820erne ved Byen Bry-sur-Marne i Frankrig. Først omkring 1870 begyndte man at interessere sig for Sorten og tog den i Formering, hvorefter den hurtigt blev udbredt, også til andre Lande. Carl G. Dahl meddeler, at Sorten er kommet til Alnarp i Sverige i 1890erne. Mathiesen i Korsør har den mellem nye og hidtil lidet kendte Blommesorter i Kataloget fra 1916. Træet ret svagtvoksende, Frugtbarheden god. Frugten under Middelstørrelse, rundagtig, blåviolet med kraftig blå Dug. Huden kan trækkes af. Kødet fint, blødt, saftigt, sødt og med nogen Aroma. Stenen lille. Var i 1951 moden samtidig med Rivers early Prolific, 12 Dage senere end Ruth Gerstetter og 8 Dage før Czar. Er af bedre Kvalitet end Rivers early Prolific og bør nærmere afprøves. I »Pflaumen- und Zwetschgensorten der Schweiz« kaldes Sorten »Belle de Paris«, og det anføres, at det er den bedste tidlige Blomme.

LATE ORANGE. Fra Mathiesens Planteskole i Korsør er der gennem en Årrække solgt Træer af »Kæmpeblomme fra Bornholm«. At der ikke her var Tale om en dansk Sort, var man klar over, men det rigtige Navn var ukendt. Ved Hjælp af H. V. Taylor, »The Plums of England« mener Forfatteren med Sikkerhed at kunne fastslå, at det drejer sig om Late Orange. Denne Sort er tiltrukket af Thomas Rivers i England og er sat i Handelen i 1892. Træet er ret kraftigt og af bred Vækst; under Vægten af Frugten bliver det hængende. Frugten er meget stor, rund til oval. Grundfarven er bleggul til guldgul, Dækfarven er gulorange og temmelig jævnt fordelt over hele Frugten. Tynd lys Dug. Huden tynd og se j g, kan trækkes af. Stilken, der let løsner fra Frugten, er lang og sidder i en lille regelmæssig Nedsænkning. Griffelpunktet er stort. Kødet er guldgult med grønligt Skær, blødt og ret saftigt; har en syrlig sød, fyldig Smag med ringe Aroma og lidt bitter Eftersmag. Løsner ikke fra Stenen. Modner i første Halvdel af Oktober. Er en særdeles smuk Blomme; før Plukningen er Træerne Prydtræer af Rang. Har Sæson sammen med Hall. Fortjener at blive nærmere prøvet; i Privathaver ved Espalier.