Rivers early Prolific.
Synonymer. Rivers tidlige Kjøkkenblomme, Early Rivers, Rivers Early Nr. 2, Rivers' Frühe Fruchtbare, Frühe Fruchtbare, Fertile précoce.
Historie. Sorten er tiltrukket af Thomas Rivers i Sawbridgeworth i England ved Udsæd af Sten af Précoce de Tours. Udsæden fandt Sted i 1830 (andre Kilder nævner 1834) og gav tillige Sorten Rivers early Favourite (Rivers' Nr. l). Er beskrevet i »Illustrirtes Handbuch der Obstkunde« 1861 og af Robert Hogg i »The Fruit Manual«, London 1884, samt af A. J. Downing i »The Fruits and Fruit-Trees of America«, 1886. Bredsted har den med i sin Pomologi fra 1896. Sorten blev udbudt fra Vilvordes Planteskole i 1889. Den blev optaget på Organisationernes Fællesliste 1914 og anbefalet til almindelig Plantning. Ved Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920 kom den mellem de anbefalede Sorter og udgjorde da 0,6 pCt. af de undersøgte Blommetræer. Den var dengang Nr. 3 i Planteskolerne med 5388 Træer under årlig Tiltrækning. I 1938 var den Nr. 5 med 6700 Træer.
Da Tiltrækkerens Navn er Rivers, burde Sortsnavnet stå i Ejefald, enten Rivers', Rivers's eller Riverses, men af praktiske Grunde er der set bort herfra.
Træet.
I Planteskolen er Sorten noget vanskelig, og der må anvendes prima Formeringsmateriale. Giver spinkle, uregelmæssigt forgrenede Træer med noget hængende Krone.
Grundstamme. Trives godt både på Sct. Julien og Myrobalan. Beskrivelse af Træet. Unge Træer vokser kraftigt til og har en åben Krone, medens ældre Træer har tætte, brede Kroner, som ofte danner kraftige, strittende Skud; kan blive temmelig høje. Årsskuddene er ret tynde, udstående og har matbrun Bark med sølvgrå Tegninger og talrige små grågule Porer; på den ældre Bark er Korkporerne fremtrædende. Skuddene glatte og uden Dug. Bladene er ovale eller omvendt ægformede og med en lille bred Spids. Bladene er matgrønne, tykke og ru; de er noget hængende. Bladstilken kraftig, middellang, rødlig på Oversiden. Akselbladene er brede, fligede og hurtigt af faldende. Kirtlerne er gulgrønne; kan helt mangle. Skudspidserne er grøngule med bronze Skær. Bladknopperne er meget lange, spidse og udstående, Frugtknopperne er lange og tynde. Blomstrer tidligt på Sæsonen. Blomsterne er små, 2 cm i Diameter med små, runde Kronblade, der når hinanden. Angives at være selvsteril. Befrugtningssorter kan være Czar, Victoria og Dennistons Superb. N. B. Bagenal betegner den som næsten selvfertil, hvilket forekommer meget sandsynligt.
Dyrkningsforhold. Sorten er meget let at have med at gøre. Træerne, der i deres Vækstsæt minder noget om Tjørn, kan bruges til Hegnsplantning om Frugthaver i Landets milde Egne. Kan trives allevegne. En Slutafstand af 6 X 6 m kan passe. Træerne kan blive gamle, men en forholdsvis kortvarig Omdrift er sikkert mest rentabel for denne småfrugtede og i sine Grene svage Sort. Frugtbarheden er tidligt indtrædende, stor og årlig. Tyndes Frugterne ikke ud, får man ofte kun »Gnallinger« af ringe Værdi. Udtynding af denne småfrugtede Sort er dog et meget krævende Arbejde.
Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er meget ømfindtlig for Bakteriekræft. Rødt Spind og Monilia kan også være slemme. Desværre tåler Sorten ikke Arsenmidler, specielt Blyarsenat.
Frugten.
Størrelsen. Lille til middelstor. 3,2—3,5 cm høj, 3,0 cm bred og 2,7 cm tyk.
Formen er rundagtig til oval. Lidt uregelmæssig og skæv ved Griffelenden. Furen ret bred, men ikke dyb.
Farven. Den modnende Frugt er lys rødbrun, senere bliver den mørk rødlilla til næsten sort. Huden, der er tyk og se j g, er dækket af en tynd, hvidlig Dug, der giver Frugten et Skær af hvidlig-blåt. Hudpunkterne ses meget lidt, hvorimod der ofte er Korkfigurer og rødlige Partier på Frugten.
Griffelpunktet er lille og sidder i en lille Fordybning.
Stilken er tynd, 1,3 cm lang; den sidder i en temmelig stor, dyb og regelmæssig Grube.
Kødet er af en mat hvidgullig Farve med grønligt Skær, senere bliver Farven varmere. Den mørke Hudfarve giver det yderste Kødlag en mørk Tone. Kødet er moderat saftigt, fast og af fin Konsistens. Smagen syrligsød; som fuldmoden har det en ikke stærk, men behagelig Aroma.
Stenen er lille, oval eller elliptisk, tyk og med mat, nubrede Sider. Rygfuren er smal, ret dyb, og Bugsiden er afrundet og med brede Kanter.
Modningstid. Først i August. Kommer dog undertiden på Markedet sidst i Juli, men Kvaliteten bliver ved for tidlig Plukning middel-mådig. Skal plukkes ad flere Gange. Kan — som andre Blommer, der tåler Tryk — rystes ned på udbredte Måtter, Halm eller lignende.
Anvendelse. Er en Spiseblomme, der i god Størrelse og som fuldmoden kan smage udmærket. Køkkenfrugt.
Handelsværdien er
god, især for tidligt tilførte Partier, selv om disses Kvalitet
lader noget tilbage at ønske. Kommer før Czar og de fleste andre
blå Blommer.
Dyrkningsværdi.
Sortens Fordel er den tidlige Modningstid, en Skavank er den ringe Frugtstørrelse, der ofte bliver unormal lille på Grund af den store Frugtbarhed. Er en tvivlsom Sort for Privathaver; her vil man have mere Fornøjelse af Czar. Til Erhvervsdyrkning har Rivers early Prolific Værdi, selv om man må regne med, at der let kan blive Overproduktion og så lave Priser, at Plukningen ikke lønner sig. Man kan heller ikke lade ude af Betragtning, at stigende Krav til Frugtstørrelse m. v. kan deklassere Sorten. Kan eventuelt anvendes til Mellemplantning, selv om Træet hertil bliver lovlig bredt.
RIVERS EARLY FAVOURITE, der nævntes ovenfor under Historie, skal her omtales med et Par Ord. Træet vokser i Vejret, og Skuddene er lådne. Frugten lidt mindre end hos Rivers early Prolific, oval og moden først i August. Er bedre i Kvalitet end Søstersorten, men Træet er sparsomt bærende, i hvert Fald som yngre. Meget lidt plantet.
COES GOLDEN DROP.
Garner Jervaise Coe i Bury Sct. Edmunds, Suffolk, England, tiltrak fra 1750
en Række Blommesorter. Ovennævnte er en af disse. Den er beskrevet
i 1831. Sorten fandtes i Haveselskabets Have i 1840. Den er gentagne Gange blevet
anbefalet til Plantning, men har dog kun vundet ringe Udbredelse. Træet
er af middelkraftig, noget løs og hængende Vækst. Er selvsteril;
blomstrer tidligt. Frugten er stor, ægformet og stærkt indsnævret
mod Stilken; kan kaldes dråbeformet. Ved Modenhed gulgrøn til guldgul,
i gode Somre mere eller mindre plettet og stribet med rødt til rødviolet;
lidt Dug. Kødet er gult, saftrigt og af en sød aromatisk Smag.
Er i god Udvikling en fin til meget fin Spiseblomme. Modner omkring l. Oktober
og kræver varm Jord og lunt Voksested. Passer bedst til Espaliering. Taylor
anfører, at der af Coes golden Drop findes to Mutanter: Violet
Drop og Crimson Drop.
Rivers early Prolific. 5-årigt,
stærkt tilbageskåret Træ på Myrobalan-Grundstamme.