Ungarsk Sveske.

Synonymer. Daddelblomme, Ungarische Dattel Zwetsche, Violette Dattelzwetsche, Date Plum, Date, Quetsche Datte violette, Quetsche de Hongrie.

Historie. Sorten stammer sandsynligvis fra Ungarn; men noget nærmere om, hvor og når den er fremkommet, fremgår ikke af den her tilgængelige pomologiske Litteratur. Den er beskrevet af den tyske Blommepomolog C. Liegel i 1838 og af Oberdieck i Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, 1861. Den er medtaget i H. C. Bredsteds Hånd-bog i dansk Pomologi, 1896. Der anføres her bl. a., at Træet ikke sjældent forlanges under Navn af Cathrineblomme, og Frugten sælges også tit på Torvet under dette Navn. En dansk Planteskole solgte den gennem en Årrække under Navn af Leipziger Sveske. Da man anså Leipziger Sveske for at være noget særlig godt, er der på denne Måde blevet plantet flere Ungarsk Sveske her i Landet, end måske rimeligt er. Det jydske Haveselskab havde Sorten i dets Have i Århus i 1895. I 1888 anbefaledes den til Plantning i de bedrestillede Egne. Den er også på Sortslisten fra 1914. Ved Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920 kom den mellem de mindre hyppigt anbefalede Sorter; den udgjorde da 2,6 pCt. af de undersøgte Blommetræer. I Planteskolerne var den Nr. 12 med ca. 2200 Træer om Året I 1938 var den atter Nr, 12 med ca. 2400 Træer.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let nok at formere, men den giver noget spinkle Træer med hængende Grene. Må bindes op. Kan vanskeligt nå Stammehøjde på et År

Grundstamme. Myrobalan passer godt til denne Sort. Beskrivelse af Træet. Unge Træer har lange, tynde, overhængende Grene og åbne Kroner. Ældre Træer er ret store og har høj, åben Krone med overhængende Grenpartier. Bliver højere end Italiensk Sveske. Årsskuddene er tynde, buede og knæede, hvorved Sorten er meget let kendelig. Barken er gulligbrun og har mange gulgrå Porer; den er glat og uden Dug. Bladene er ovale til elliptiske, langt tilspidsede, rendeformede og tilbagebøjede. De er matgrønne, kun lidt lysere på Undersiden. Har i Randen mange fremadrettede, kortspidsede Takker. Bladstilken er kort og tynd; dens Fure er bred og dyb. Akselbladene er smalle, hurtigt affaldende. Kirtlerne er små og gulgrønne og sidder på Bladpladen; de kan helt mangle. Skudspidsen er gulgrøn. Bladknopperne er middelstore, udstående, spidse og mørkebrune. Frugtknopperne er små, tynde og spidse. Blomstrer sent på Sæsonen. Blomsterne er renhvide og har smalle, langovale Kronblade. At dømme efter Sortens Frugtbarhed er den selvfertil.

Dyrkningsforhold. Ungarsk Sveske er let at dyrke her i Landet, men kan kun forventes at give veludviklede og modne Frugter i Landets bedste Frugtegne og under gunstige Lokalforhold. Er hårdfør og trivelig; kan blive gammel, når Træerne ikke svækkes gennem for stærk Bæring og bukker under for Angreb af Bakteriekræft. De med Tiden ret store Træer kræver en" Afstand af indtil 8 X 8 m. Trives bedst på varm, frugtbar Jord. Kræver rigelig Gødning. Frugtbarheden er for ældre Træer stor. Frugtudtynding oftest nødvendig, »selv om man kan lade den bære forholdsvis meget, da Frugten i Reglen kan sælges også i de mindre Størrelser«. Kemisk Frugtudtynding vilde for denne og andre rigtbærende Blommesorter være en tiltalende Fremgangsmåde.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Er meget modtagelig for Bakteriekræft, der dræber Træet. Blommehvepsen skal derimod ikke være slem. Lus m. v. kan også forekomme. Hos en Medarbejder er Bladene et enkelt År blevet helt ødelagte af Blommerust, der har Værtskifte med Anemone.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor, kan blive temmelig lille. 5 cm lang, 3 cm bred og 3 cm tyk.

Formen. Oval til langoval. Rygsiden lige, Bugsiden med større eller mindre Bue. Ligner i Form en Daddel og bærer således Synonymet med nogen Ret. Er mest tilspidset mod Stilken og kan her være noget indbuet. Furen, der er meget bred, men som Regel ikke dyb, strækker sig over hele Frugtens Længde. Er en meget karakteristisk og letkendelig Blomme.

Farven. Af den olivengrønne Grundfarve ses der kun lidt på den fuldmodne Frugt. Dækfarven er brunrød til purpurrød. En kraftig, lys Dug giver Huden et violet Skær. De talrige grå Hudpunkter, som kun kan ses i Lup, er omgivet af en mørk Ring. Huden, der let kan trækkes af, er tyk og uden Afsmag.

Griffelpunktet er meget lille, det sidder næsten helt oven på Frugten eller i en Fordybning, der er en Fortsættelse af Furen.

Stilken er ca. 2,5 cm lang, meget tynd, lidt krum; den sidder godt fast i Frugten, der da heller ikke let falder af.

Kødet er grønligt, lysegult, fast og moderat saftigt; det har en fyldig, sødlig og aromatisk, lidt bitter Smag. Løsner næsten helt fra Stenen.

Stenen er lang, slank, krum og næsten glat på Siderne. Stilkenden er trukket ud i en lang Spids, der har en noget generende Tilbøjelighed til at knække af. Griffelenden har en kort Spids. Rygsiden, der er næsten lige, har en flad, bred Fure. Bugsiden danner en omtrent regelmæssig Bue; den er bred og uden stærkt fremtrædende Kanter. Farven mat gulgrå.

Modningstid. Kan tidligst plukkes sidst i September, men ofte vil Frugten ikke kunne høstes før midt i Oktober. Blommerne falder ikke af, og undertiden ses Frugterne hænge på Træerne, efter at Bladene er faldet af. Er holdbar og har en lang Sæson.

Anvendelse. Er en ægte Sveskeblomme, som dog næppe her i Landet kan komme i Betragtning til Tørring. God til Husholdningsbrug; skal være den bedste Sveske til Syltning. God Spiseblomme.

Handelsværdien er god, men vel nok noget svingende. Har der været stor Høst af tidligere modnende Svesker, har de fleste Husmødre må-ske alle deres Syltekrukker fulde, men Efternølerne vil hilse Ungarsk Sveske med Glæde.

Dyrkningsværdi.

Ungarsk Sveske bør kun dyrkes under gode Forhold, med mindre man vil espaliere den. Sorten kan anbefales til Plantning i større Privathaver og i nogen Udstrækning i Erhvervsplantninger. Til Storavl må Italiensk Sveske foretrækkes.

Ungarsk Sveske. 5-årigt, stærkt tilbageskåret Træ på Myrobalan-Grundstamme.