Violet Reine Claude.

Synonymer. Reine-Claude violette, Purple Gage, Violet Gage, Violette Reineclaude.

Historie. Sortens Oprindelse er ikke klarlagt, formentlig stammer den fra Frankrig, hvor den omtales i 1780erne. H. C. Bredsted skriver i 1896, at han har fået den fra André Leroy i Angers; Træerne hos ham har båret rigt hvert År siden 1884. Sorten, der er kendt Verden over og skattet for Frugtens fine Kvalitet, er ikke meget udbredt i Danmark. Den nævnes i Haveselskabets Liste fra 1840 og er altså gammelkendt også hos os. Ved Frugtsortsundersøgelsen omkring 1920 gjorde den sig ikke bemærket.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskeligheder.

Grundstamme. Denne noget svagtvoksende Sort bør podes på en kraftig Grundstamme.

Beskrivelse af Træet. Unge Træer vokser godt til og danner en smal, opret Krone med få Forgreninger. Bladene er ru, mørkegrønne, noget glinsende, hårede, ret store, ovale eller omvendt ægformede og med kort Spids. I Randen med runde Takker. Bladstilken temmelig lang og tyk, den har små grønne og brune Kirtler. Blomstrer omkring Midten af Sæsonen. Blomsterne er 2,5 cm i Diameter, hvide, stjerneformede og fladt udbredte. Danner godt Blomsterstøv og regnes for at være selvfertil.

Dyrkningsforhold. Sorten er hårdfør, men da Frugten modnes meget sent, må Dyrkningen ske under de allergunstigste Forhold. Træet kræver ikke megen Plads; det kan vel næppe udfylde 6 X 6 m. Kunde altså i og for sig bruges til Mellemplantning, men vil her få for lidt Lys, hvortil kommer, at Frugtbarheden ikke er særlig tidligt indtrædende og heller ikke meget rig eller jævn. Bredsted betegner den dog som stor. Frugtudtynding undertiden nødvendig.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Herom foreligger der intet; Sorten synes at være sund og letdyrkelig.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til noget lille. 3,5 cm lang, 3,7 cm bred og 3,6 cm tyk.

Formen. Rund til fladrund. Furen er bred og flad, men kan også være dyb og uregelmæssig; er markeret ved Farveforskelle. Er en pæn og tiltalende Blomme, der næppe kan forveksles med andre af Sæsonens Sorter.

Farven. Den grønlige Grundfarve ses kun lidt på den modne Frugt. Det meste af Frugten er dækket af en mørk, purpurrød eller violetrød Farve. Hudpunkterne er store og grå, men træder i Skygge for de talrige Korklinier, der helt kan marmorere Frugten og især på Solsiden give den et noget gråligt Skær. Huden bærer en tynd, lyseblå Dug; den er tyk og skilles meget vanskeligt fra Kødet.

Griffelpunktet er lille, det sidder på Kanten af en dyb, markeret Nedsænkning.

Stilken er ca. 2 cm lang, tyk og Uge; den sidder i en lille Grube og hæfter særdeles fast til Kødet.

Kødet er lysegrønt til olivenfarvet og lidt rødbrunligt med lyse Årer, det er blødt og meget saftigt. Har en udpræget sød og aromatisk Reine-Claude-Smag.

Stenen er rundagtig, skæv, kort tilspidset, tyk og temmelig glat. Rygfuren er bred og flad, Bugsiden er meget bred og har foruden dybe Sidefurer tillige tydelige Mellemfurer. Kanterne er som Regel afrundede; kan være revnet i Bugsiden. Farven lys gulgrå.

Modningstid. Violet Reine Claude plukkes senest muligt, d. v. s. efter l. Oktober. Frugterne, der ikke let falder af Træerne, kan sidde, til de er begyndt at tørre ind og blive rynkede.

Anvendelse. Er en fin Spiseblomme, når den er fuldt moden.

Handelsværdien er vel ikke særlig stor for denne ret lille og uanselige Frugt. Den er for Kendere og overgår i Kvalitet langt de samtidigt modnende Blommer.

Dyrkningsværdi.

Når Violet Reine Claude ikke har kunnet slå igennem her i Landet, skyldes det fortrinsvis Frugtens sene Modning, vel også, at Kiloudbyttet er forholdsvis lille. Den er blevet slået ud af Monarch, som ukritiske Købere uvilkårligt vil foretrække. Til Privathaver kan Violet Reine Claude kun anbefales til Espaliering ved Sydvæg. I Erhvervsfrugtavlen bør den forsøges i Landets sydlige Egne og på varm Jord.