Wangenheim.

Synonymer. Wangenheims Sveske, Wangenheims Frühzwetsche, Prune de Wangenheim., Quetsche précoce de Wangenheim, Prune Wangenheim hâtive.

Historie. I Henhold til Illustrirtes Handbuch der Obstkunde fremkom Sorten i 1837 i Friherre von Wangenheims Have i Beinheim ved Gotha. Det anføres, at det sandsynligvis var en Frøplante af Grøn Reine Claude. Den hertugelige Køkkenchef J. G. Dittrich i Gotha gav den Navnet Von Wangenheims Pflaume. Sorten synes især at være udbredt i Tyskland. Den er meget hurtigt kommet til Danmark, idet den er optaget på Haveselskabets Sortsliste fra 1840. Dette er dog let at forklare, da Selskabet ved Etablering af sin Planteskole bl. a. modtog Podekviste fra Dittrich, der var kendt for sine pomologiske Interesser og som Forfatter af »Systematisches Handbuch der Obstkunde«. Wangenheim er opført på Alm. dansk Gartnerforenings Liste fra 1888 over anbefalede Sorter, og den er ligeledes på Listen fra 1914. Den blev derimod ikke anbefalet til Plantning efter Frugtsortsundersøgelserne omkring 1920. Den var da Nr. 20 med 748 Træer under årlig Tiltrækning i Planteskolerne. I 1938 blev der tiltrukket 650 Træer af den. Sorten er ikke rigtig slået an her i Landet. Bredsted omtaler ikke Wangenheim.

Træet.

I Planteskolen er Sorten meget let at formere; den danner kraftige, lige Træer med stærk Stamme og alsidig, noget udbredt Krone.

Grundstamme. Sandsynligvis bedst på en kraftig Grundstamme; fra tysk Side frarådes dog Myrobalan.

Beskrivelse af Træet. Wangenheim danner efterhånden et ret højt Træ med en bred og tæt, mangegrenet Krone, der har Tendens til at blive hængende. Årsskuddene er ret kraftige og lige og har mørk rødbrun Bark med mange fine Porer og svag Dug. Bladene, der sidder meget tæt, er ovale med bred Spids; de er ru, mørkegrønne, lidt glinsende, på Undersiden matgrønne; de er stærkt rendeformede og med regelmæssige runde Takker i Randen. Bladstilken er ret kort, kraftig, brunrød og med flad Fure. De meget små Akselblade er hurtigt affaldende. Ved Bladpladens Grund er der en eller to gullige Kirtler. Skudspidsen er grønligbrun. Bladknopperne er små, brede og spidse med bred Grund. Blomstringen indtræder sent på Sæsonen. Blomsterne er ca. 3 cm i Diameter og har langovale Kronblade. Wangenheim, der danner temmelig godt Blomsterstøv, er selvfertil.

Dyrkningsforhold. Er en hårdfør, nøjsom og meget letdyrkelig Sort, der vokser noget langsomt, men dog danner ret store Træer, navnlig i Bredden. Kan blive gammel, men bør formentlig ikke blive det og kan derfor nøjes med en Afstand af højst 8 X 8 m. En Medarbejder har erfaret, at Træer, der vokser på for fugtig Jord, kan tage Skade af Vinterkulden — noget, der iøvrigt gælder Blommer i Almindelighed. Det er ligeledes erfaret, at Frugten på Træer, der vokser i svær Jord, er tilbøjelige til at revne ved Stilken. Wangenheim begynder tidligt at bære og bærer rigt og regelmæssigt. Da Frugterne ikke kan blive store, vil rigtbesatte Træer let give for små Blommer, hvorfor Frugtudtynding må anbefales.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten angives at være meget modtagelig for Bakteriekræft. Andre af Blommetræets sædvanlige Plager er også noteret, men i det store og hele er Wangenheim en sund Sort.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor med Tendens til at blive lille. 4 cm lang, 3,5 cm bred og 3,4 cm tyk.

Formen. Oval. Furen er på Stilkenden kun lidt markeret, medens den på Griffelenden er bred og undertiden dyb. Er en regelmæssig, ensartet og tiltalende Blomme.

Farven er rødbrun til mørkebrun, temmelig ens over hele Frugten. En tæt, lys Dug giver Frugten et blåviolet Skær. Hudpunkterne er grå og uregelmæssige, men ikke meget synlige. På Stilkenden er der smalle Korklinier, og større sammenhængende Korkpartier ses ikke sjældent på Frugten. Huden er tyk og sejg, løsner ikke let fra Kødet; kan spises sammen med dette.

Griffelpunktet er lille og sidder i en dyb Hule, i hvilken Furen udmunder.

Stilken er ca. 2 cm lang, kraftig og med stærkt fortykket Basis. Den er anbragt i en lille, regelmæssig Grube og sidder meget fast i Kødet.

Kødet er gulgrønt, fast, noget fibret og saftigt; det er af en behagelig, sød og aromatisk Smag. Det løsner fra Stenen.

Stenen er rundoval, noget uregelmæssig, bredt afrundet i begge Ender. Siderne nubrede og kantede. Rygfuren er bred og har bølgeformede, indskårne Kanter. Bugsidens Midterkant kan være noget fremstående, ligesom Sidekanterne er temmelig markerede. Farven brunliggul.

Modningstid. Plukkes omkring Midten af September og som de allerfleste andre Blommer ad flere Gange og bruges med det samme.

Anvendelse. Anvendelig som Spiseblomme, men er dog fortrinsvis en Køkkenfrugt. Angives at være god til Tørring. Egnet til Forsendelse.Som Sveske noget lille, men efter de. hidtil foreliggende sparsomme Erfaringer af god Kvalitet.

Handelsværdien angives som ret god. Giver en ensartet og tiltalende Vare, selv om Frugtstørrelsen er ret ringe.

Dyrkningsværdi.

Wangenheim kan med Held dyrkes allevegne i Landet. I store Privathaver vil man have Fornøjelse af at have et Træ af denne rigtbærende og i Køkkenet velanvendelige Blomme. For Erhvervsdyrkning er Sagen mere tvivlsom. I den alm. Sortsrække kan Wangenheim ikke siges at udfylde et Hul, og da dens Markedsværdi ikke er helt tilfredsstillende, vil dens Anvendelighed til Sveskefremstilling være afgørende for, om den skal dyrkes i større Udstrækning eller ikke.

Wangenheim. 5-årigt, stærkt tilbageskåret Træ på Myrobalan-Grundstamme.