Matthiesen 1913
Allerslevæble.
Hjem og Historie:
Ny dansk Sort. Modertræet står i en Have i Landsbyen Allerslev ved
Lejre Station. Herfra fik Handelsgartner Alfred Petersen i Roskilde den, og
han har den nu i Formering. Det er en Halvkalvil, som har nogen Lighed med den
gamle »Ægte rød Vinter-Kalvil« men er dog veladskilt
fra denne.
Fig. 4. Allerslevæble.
Beskrivelse af Frugten: Størrelse: middelstor eller lidt over, i god Udvikling 75 mm bred, 65 mm høj. Form: trykket rund, Bug omtrent på Midten, stærkt og næsten éns aftagende mod begge Ender. Bæger: lille, lukket Bladene filtede, bøjer indad, slutter ved Grunden; Hulen dyb, middelvid. Ribber ret markerede, dog ikke store nok til at Sorten kan være en ægte Kalvil; Tværsnit kantet. Stilk: kortere eller længere, i første Tilfælde næsten tyk, i sidste tynd og da med en lille Knop, glat; Hulen dyb, vid uden Rust eller kun med Spor deraf. Hud: gul eller gulgrøn men omtrent dækket af et livligt blod- eller kirsebærrødt, glinsende; Punkter små uden synlig Hov, lidet kendelige. Ingen Lugt. Svagt fedtet. Kærnehus: lille, løgformet. Aksen kort, middelvid, ofte næsten vid Rum små, brede, svagt afrundede mod begge Ender, Vægge årede, åbner sig spatelformigt, Kærner små, kort ægformede, én i hvert. Bægerrør: en lille grydeagtig Kegle, Tråde dybtstillede. Griffel halvkløvet, svagt håret. Kød: gult uden rødt, saftfuldt, af kraftig forfriskende bæragtig Smag. Modningstid: FebruarApril eller længere. Værd: fin og meget god Bordfrugt, som fortjener megen Opmærksomhed.
Træet er sundt og hårdført, hvor stort det kan blive, haves der endnu ingen Erfaring om. Årsskud: kraftige, mørkebrune, knæede, dunede, spredte fine Barkporer. Bladknopper: spidse, mørkebrune, glatte. Blade: rundt ægformede, med kort udløbende Spids, groft savtakkede, tæt filtede på Undersiden; Stilke lange, kraftige, rødlige, dunede. Frugtknopper: rundt ægformede, rødlige, glatte.