Allington.

Synonymer. Allington Pippin.

Historie. Denne engelske Sort er under Navn af Allington Pippin bragt i Handelen af Firmaet G. Bunyard & Co. i Maidstone i Kent i 1896. Den skal være en Krydsning mellem Cox's Orange og Guld Pearmain. Carl G. Dahl, Alnarp, skriver om Sortens Herkomst, at Tiltrækkeren er Thomas Laxton, der ved en Flytning af sin Planteskole solgte Modertræet til to Herrer Brown i Stanford, som saa i 1894 udstillede Sorten under Navn af South Lincoin Pippin. I England er Sorten nu almindelig udbredt i visse Distrikter. Her i Landet er den ret ny; den er opført i Kataloget fra Mathiesens Planteskole i Korsør 1905. I 1918 blev den plantet i Prøvehaven i Lollands Frugtplantage. Senere er Sorten plantet rundt om i Landet, men endnu er den ikke gennemprøvet. Ved Planteskoletællingen for Perioden 1937—39 viste det sig, at der aarligt formeredes 2610 Træer af Sorten, omtrent lige mange paa Vildstamme og Dværg. Den var Nr. 34 i Rækkefølgen.

Træet.

I Planteskolen er Sorten taknemmelig at arbejde med; den er let at formere, grener sig villigt og vokser frodigt til. Kan ligesom Cox's Orange tildannes med Stamme og Krone paa eet Aar.

Grundstamme. Trives sikkert paa alle Grundstammer, men egner sig formentlig bedst for de kraftigvoksende.

Beskrivelse af Træet. Ligner Cox's Orange, men har en noget mere opret Vækst og bredere Blade. Som ældre bliver Træet bredt og overhængende, naar det ikke beskæres. Aarsskuddene er talrige, lange, oprette og kraftige, tynde i Spidsen; de er beklædt med en tæt Filt, der længe bliver siddende. Den unge Bark er lysebrun, den ældre grønlig. Barkporerne er talrige, runde eller lange. Bladene ret tætsiddende og oprette, middelstore, ægformede til ovale og med en kortere eller længere Spids;.de er ret tynde, friskgrønne og glinsende paa Oversiden, graaf iltede paa Undersiden; de er rendeformede og i Randen grovt rundtakkede. Bladstilken middellang eller længere, om Efteraaret rødlig. Akselbladene lange og smalle. Frugtknopperne, der ikke sjældent kommer paa Langskuddene, er korte, rundagtige og hviduldede. Frugtsporerne korte. Blomstrer i Midtsæsonen eller lidt før. Blomsterne er rosafarvede, ret smaa. Sorten er diploid og regnes for at være selvfertil.

Dyrkningsforhold. Træet vil formentlig udvikle sig i Lighed med Cox's Orange. Kan plantes ret tæt og saa fjernes efterhaanden. Da Træet ikke bliver højt, og Frugten sidder godt fast, er det nødvendige Læ forholdsvis let .at fremskaffe. Synes at kunne vokse paa al Slags Jord, ogsaa mager Jord, men der maa her gødes godt, især i rige Frugt-

år, da Frugten ellers bliver for lille og Høsten næste Aar for ringe. Kan beskæres efter alle gængse Systemer; stærk Beskæring af unge, kraftige Træer vil give tætte, løvrige Kroner. Ældre, ubeskaarne Træer vil maaske standse i Væksten og give for smaa Frugter. Ønsker man hurtigst muligt at undersøge Allingtons Dyrkningsværdi, kan Indpodning i ældre Træer anbefales. Den egner sig godt hertil. Frugtbarheden, der indtræder allerede i Planteskolen, er meget stor og regelmæssig, naar den nødvendige Frugtudtynding og Gødskning ikke forsømmes. Ofte maa Størstedelen af Frugten fjernes; det er her en Fordel, at de grønne Frugter er lette at pille af. Tog nogen Skade i Vintrene 1939—42.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Unge, kraftigvoksende Træer er som Regel sunde. Skurv paa Blade og Frugter er den værste Plage; indfinder sig om Forsommeren, hvorfor der maa sprøjtes tidligt. Spindemider kan ogsaa være generende. Er ikke vanskelig at behandle med Kemikalier, da den taaler baade Sprøjtning og Pudring. Sprøjteskade paa Frugten efter Behandling med Bordeauxvædske og Bladfald er observeret.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor med Tilbøjelighed til at blive lille. 6,5 cm høj og 7 cm bred.

Formen. Ægrund til afrundet Kegleform; ligner en højtbygget Cox's Orange. Bred mod Stilkenden, lidt tilspidset mod Bægeret. Frugten skæv, rund. Udmærket Form og ensartet Udseende.

Farven. Grundfarven er lys grøngul til ved fuld Modenhed smuk, varmt gul. Paa Solsiden findes en rødlig Dækfarve i Striber og Pletter; undertiden er den kun lidt fremtrædende. Huden er glat, glinsende, lidt fedtet, tyk og sejg. Hud-punkterne er store og lyse, talrigst paa Stilkpartiet. De afbildede Frugter er avlet i en varm og god Sommer; i en daarlig Sommer kommer Frugterne i Farve mere til at ligne den afbildede umodne Frugt.

Bægeret er stort og næsten lukket; Bægerbladene er meget lange. Bægerhulen flad og omgivet af fine Folder, der ikke gaar ned over Frugten. Støvtraadene er midt-

21-aarigt Træ af Allington i fuld Blomstring.

stillede. Griflerne kun lidt sammenvoksede og stærkt hvidfiltede.

Stilken kan være lang og tynd, men ogsaa kort og tyk samt ekstra fortykket ved Basis. Stilkgruben kan hos kortstilkede Frugter være fyldt helt ud og forsynet med en Kødsvulst. Hos langstilkede Frugter ei Gruben temmelig dyb og snæver samt rustklædt.

Kødet er hvidt, skørt og saftigt. Smagen forfriskende, men uden synderlig Aroma. Behageligt Spiseæble for hvem, der ikke ynder meget krydrede Frugter.

Kærnehuset er temmelig stort, ovalt til løgformet. Kamrene, der er ret smaa, indeholder talrige, smaa, runde og brune Kærner.

Modningstid. Plukkes i første Halvdel af Oktober. I November bliver Frugten brugbar og har sin bedste Sæson omkring Jul og til Februar. Opbevaringen er let i alm. Lagerrum. Priksyge er dog konstateret. Til Kølelagring er den velegnet, og Brugssæsonen kan dermed' udstrækkes et Par Maaneder. Kuldeskade kan forekomme.

Anvendelse. Allington er et rigtig godt Spiseæble og af tiltalende Ydre; som Regel letsælgeligt.

Handelsværdi. Har vundet Terræn i de senere Aar og er solgt til rentable Priser, men maaske kan Sorten ikke vedblivende holde denne Stilling. Er let at sortere og pakke. Kan karakteriseres som et godt Butiksæble.

Dyrkningsværdi.

Allington er endnu for lidt kendt til, at endelig Dom over den kan afsiges. Den fortjener ikke at blive nogen Hovedsort, da Æblet hverken som Spisefrugt eller som Køkkenfrugt er helt tilfredsstillende. Paa den anden Side er det et tiltalende Æble, der kan bringes paa Markedet den Tid, hvor det begynder at knibe med danske Spiseæbler. Som Suppleringssort synes Allington at kunne faa nogen Betydning. Til Plantning i Privathaver kan den anbefales p. G. a. Træernes Haardførhed, ringe Størrelse, tidlige og store Frugtbarhed og lette Kultur. Trives godt i Jylland; kan under meget udsatte Forhold maaske espalieres. Til Erhverv vil den egne sig bedst til Tætplantning eller Mellemplantning og kortvarig Omdrift. Den besværlige Frugtudtynding kan i nogen Maade undgaas ved en hensigtsmæssig Beskæring og ved passende Gødskning; ved Dyrkning paa let Jord kan Farveudviklingen fremmes. Sortens stigende Popularitet staar sikkert i Forbindelse med de senere Aars gode Somre, der har givet Farve paa Frugtene. Kan poduceres forholdsvis billigt og har af den Grund en særlig Værdi til Salg i den mere frugtfattige Vintertid.

Allington. 19-aarigt Dværgtræ i Lollands Frugtplantage i Frejlev, 3 m højt og 3 m bredt.