Annie Elizabeth.

Synonymer. Slotøæble, Slotø.

Historie. Denne engelske Sort er i Henhold til E. A. Bunyard tiltrukket af en Mr. Greatorex i Leicester omkring 1857 og sat i Handelen af Firmaet Harrison i Leicester omkring 1868, i hvilket år den fik et l. Klasses Certifikat af det kongelige engelske Haveselskab. Dyrkes meget i England. Bredsted beskriver Sorten i sin Pomologi 1893, men oplyser intet om, hvorfra han har fået den. Sorten findes opført i Bredsteds Planteskolekatalog for 1881, hvorfor det må forventes, at der findes ret gamle Træer af den her i Landet. I 1914 anbefales den på Organisationernes Fællesliste til forsøgsvis Plantning. — Vi kommer nu til Sortens Historie under Synonymnavnet. C. Matthiesen har i sin »Dansk Frugt« fra 1913 Slotøæble, om hvilket det hedder: »Sorten er en Frøfrugt fra den lille Ø Slotø (ikke Slotsø) i Nakskov Fjord. Det ca 20-årige buskede Træ er meget hårdført og meget rigtbærende hvert år. Gartner Eriksen på Marienborg på Møen har gjort mig bekendt med Frugten.« På Gartner Eriksens Foranledning plantedes Sorten i 1919 i et stort Antal Træer i Frugtplantagen »Baltica« ved Bakkebølle og senere også i en Plantage i Mosede ved Køge Bugt. Det er for længst fastslået, at Slotø er identisk med Annie Elizabeth. Eksemplet viser, hvor let en »dansk« Sort kan opstå, og understreger Nødvendigheden af, at der i Landet findes Sortssamlinger og Folk, som har Indsigt i Pomologiens vanskelige Kunst. Træerne i »Baltica« skuffede til at begynde med, og mange af dem er podet om. Nogen almindelig Udbredelse har Sorten ikke vundet. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 1934—37 noteredes der om 5637 Træer af Sorten, deraf fandtes de 5550 i »Baltica«. Ved Planteskoletællingen i 1937—39 er Sorten ikke omtalt.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at arbejde med, den danner stive, kraftige Træer.

Grundstamme. Kan trives både på Vild- og Dværgstamme. Ønskes tidlig Bæring, må Dværgtræer foretrækkes; Nr. IX giver svage Træer.

Beskrivelse af Træet. Annie Elizabeth danner et stift opret Træ med korte og tykke Grene og tæt Krone. årsskuddene er fåtallige, meget tykke og kraftige, de er korte og stærkt dunede. Barken er brun og forsynet med mange små, rundagtige Barkporer. Bladene er store, tætsiddende, tykke og læderagtige, de er opadrettede og rendeformede samt ægformede og tilspidsede. Oversiden er mørkegrøn og glinsende, medens Undersiden er grågrøn. Bladranden er bølget og meget grovt

takket. Bladstilken er kort og meget kraftig, Akselbladene som Regel store og stilkede. Frugtknopperne, der sidder på korte Sporer, er store og rundagtige med gråfiltet Spids og gulbrune Knopskæl. Blomstringen falder sent på Sæsonen. Blomsterknopperne bliver før Udspring (i Ballon-stadiet) meget store og uregelmæssigt formede og af en violet eller vinrød Farve; er meget karakteristiske og let kendelige. Blomsterne store, rødlighvide. Kromosomtallet er 34, og der skulde derfor intet være i Vejen med Befrugtningsforholdene. Englænderne regner Sorten for selvfertil, og det samme har man fundet her i Landet.

Dyrkningsforhold. Gamle Træer af Sorten findes sjældent i Landet, hvorfor der intet sikkert vides om Træets endelige Størrelse. De unge, oprette Træer kan stå tæt sammen. Plantes der med en Afstand af 4 x 4 m, kan Slutafstanden blive 8 eller 12 m. Sorten synes ikke at stille særlige Krav til Jordbund og Voksested, men Læforholdene må derimod være gode, da Frugten meget let blæser af. Selv en Midsommerstorm kan forårsage stort Frugtfald. I Vintrene 1939—42 viste det sig, at Træer af Sorten tog betydelig Skade. Den ligger i så Henseende i Klasse med eller under Bramley. At Væksten .afsluttes meget sent om Efteråret er sikkert medvirkende til den mindre Hårdførhed. Beskæring er ikke meget påkrævet for denne Sort. Ved Ompodning har det vist sig, at kraftige Sorter som Belle de Boskoop og Gråsten lykkes godt på A. E. Frugtbarheden lader vente på sig, »den er ringe i de første 10 år«, »der er først på 11 års Træer noteret en væsentlig Høst«. Som ældre bærer Træet bedre, men ikke regelmæssigt. Fra England angives Sorten at være frugtbar, når Træerne er fuldt udviklede. Frugtudtynding bliver der sjældent Tale om.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er ikke meget hjemsøgt af Sygdomme. Skurv kan dog plette Frugten ret slemt, hvorfor beskyttende Sprøjtning er påkrævet. Sprøjteskade ses sjældent. Store Frugter er noget tilbøjelige til at få Priksyge.

Frugten.

Størrelsen. Stor. 6,5 cm høj og 8 cm bred.

Formen. Fladrund til bredt kegleformet, ofte lidt skæv. Frugten regelmæssigt afrundet mod den brede Stilkende, mere uregelmæssigt -mod Bægeret. Er et velformet og pænt Æble.

Farven. Den grønne Grundfarve går under Lagringen over til mørkegult. Nogle Frugter er helt uden Dækfarve, medens stærkt belyste Frugter kan have hele Solsiden dækket af en brunligrød, senere klarere rød til orange Farve, hvori der forekommer mørkere Striber og Stænk. Huden er stærk, fedtet og glinsende.

Bægeret er lille og lukket. Bægerbladene er brede ved Grunden, lange og spidse. Bægerhulen er snart bred og flad, snart smal og dyb, den er omgivet af fremtrædende, ulige store Folder, af

4-årigt Dværgtræ, 2 m højt og 2 m bredt

hvilke nogle fortsætter ned over Frugten og gør denne noget kantet. Støvtrådene lidt over midtstillede i det dybe og smalle Bægerrør. Griflerne sammenvoksede i Halvdelen af deres Længde, forneden stærkt filtede.

Stilken er kort og kraftig. Den sidder i en dyb og bred, lidt rustklædt Grube.

Kødet er hvidt med grønne årer, det er fast, saftigt og syrligt, Lugten svag.

Kærnehuset er stort. Kamrene er middelstore. Kærnerne er veludviklede, rundagtige eller ægformede og lysebrune.

Modningstid. Bør plukkes sent, helst sidst i Oktober, men Frygt for Stormskade medfører ofte, at Plukningen sker tidligere. Er et sent Vinteræble, hvis Sæson falder i Tiden Februar—Maj. Frugten kan opbevares længe, Så længe, at to årgange har kunnet udstilles samtidigt. Opbevaringen er let, men der bliver dog en Del Svind ved lang; tids Henliggen. Kølelagring upåkrævet.

Anvendelse. Annie Elizabeth er et udpræget Madæble. Englænderne siger: »et virkeligt første Klasses Madæble«. Kan bruges som Spiseæble i Forårstiden. Til Køkkenbrug er Æblet godt, ikke mindst til Kompot, da det vanskeligt koger ud. »Kunder, som ønsker et kraftigt Æble, bruger A. E. som Spiseæble; har man andre og mere kendte Sorter i samme Prisklasse, sælges disse dog først.«

Handelsværdien er kun middelgod. Kan tåle nogen ublid Behandling. Det viser sig da også, at nedfalden Frugt kan gemmes. længe og efterhånden udnyttes. Bruges en Del til Eksport, kan eventuelt sendes løst i Jernbanevogne. Sorteringen og Pakningen. er let.

Dyrkningsværdi.

Annie Elizabeth har adskillige gode Egenskaber, men også nogle dårlige. Frugten er holdbar og let at have med at gøre, men Træerne vokser langsomt og er længe om at komme i god Bæring samt kræver mere Læ end let foreneligt med det danske Klima. Sorten kan ikke anbefales til Erhvervsdyrkning, hvorimod den kan være på sin Plads i en større Privatfrugthave. Her vil man dog uden Vanskelighed kunne erstatte den med Bramley, Dumelow eller andre sildige Madæbler.

Annie Elizabeth. 18-årigt Dværgtræ i Frugthaven ved Bregentved, 5 m højt og 4 m bredt