61. Millett's Baratte

         

Literatur og Synonymer:

1. Pomme de baratte (Baron v. Bose, Monatsschrift fur Pomologie und prachtischen Obstbau, Achter Jahrgang, p. 336).
2. Millett's Schlotter-Apfel (Jahn, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, IV, p. 397).
3. Millett's Schlotterapfel (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 85).

Historie. — Dette Æble synes at være af belgisk Oprindelse; det var udstillet i Namur i 1862 af Millet fra Tirlemont under Navn af Pomme de baratte; om Millet selv har tiltrukket det af Frø, eller hvem der har tiltrukket det, er ikke notorisk. I Tyskland har man givet det Navnet Millet's Schlotterapfel, motiveret med, at det folmedelst sit store åbne Kjærnehus og porøse Kjød hører til Rasle- eller Klapreæblerne (Diel-Lucas System II. Klasse). Det har intet tilfælles med det i det belgiske Værk, Annales de pomologie, VI, 1858, afbildede og beskrevne Calville Barré.

Beskrivelse af Træet. — Såvidt som det kan skjønnes efter den korte Tid, hvori Træet har været dyrket her, er det af moderat kraftig Væxt og synes ikke at ville opnå nogen betydelig Størrelse. — Årsskud: temmelig talrige, mere eller mindre oprette, middeltykke og middellange, knæede, foroven lidt uldede, rødbrune, på Skyggesiden grønligbrune, sølvgråhudede, med middeltalrige, små, ovale og rundagtige Lenticeller. — Bladknopper: små, korte, spidse, næsten helt tilliggende, med meget uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene temmelig store, ægformede eller ovale, med temmelig lang, skarp Spids, skarpt savtakket Rand, lang, meget uldet Bladstilk, vedføjede middelstore, lancetformede Axeblade; om Frugtknopperne ere Bladene langstrakt ovale eller elliptiske med tilføjet kort Spids. — Frugtknopper: middelstore eller små, langt kegleformede, spidse, med mørkerøde og mørkebrune, hårede Knopskjæl. — Blomster: små, sildige, med udvendig rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: på Dværgtræer stor og temmelig tidlig,

Kultur. — Træet har her endnu tildels kun været dyrket på Doucin. På dette Underlag gror det godt, opnår en passende Dværgtræ-Størrelse og bærer rigt og tidlig.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: meget stor, i bedste Udvikling 112 mm. høj, 83 mm. bred, almindelig 73 mm. høj og 68 mm. bred. — Form: ofte afstumpet kegleformet, især mindre Frugter ægformede eller afstumpet ægformede, Bugen sidder ofte meget under Midten, imod Stilkenden afrundes og aftager den ofte mindre og er bredere i Stilkenden end de afbildede Frugter, over Bugen aftager den jævnt imod Bægerenden, men er på den ene Side undertiden lidt indbuet. Begge Halvdele omtrent lige. Tværsnit næsten rundt. — Frugtstilk: c. 16 mm. lang, tynd eller middeltyk, grøn og brunlig, håret, indleddet i en middeldyb, snæver, formedelst en Stilkbulk (Kjødsvulst) ofte uregelmæssig, ikke altid rustbeklædt Stilkgrube. — Bæger: halvt åbent, grønt og brunt, kortuldet; Bægerbladene middellange og middelbrede, i Bunden sluttende, indadbøjede, oprette og svagl udadbøjede; anbragt i en ofte næppe middeldyb, snæver Nedsænkning imellem kraftige Ribber, der efter at have passeret Bægerhvælvingen i Almindelighed tabe sig før de nå Bugen. — Hud: glat, glinsende, gulliggrøn, på Lageret grønliggult; Solsiden overtrukken, Skyggesiden flammet og stribet med en lysere eller mørkere matrød Farve, der ofte går over til mørkt karminrødt; gråligbrune Hudpunkter ere ofte meget talrige. Lugt næsten svag. — Kjød: lidt grønlig hvidt, temmelig grovt, fast, saftigt, noget vinagtigt, næsten lige så sødt og ikke ganske uden Aroma. — Kjærnehus: bredt på Midten, aftagende til begge Ender, undertiden næsten ægformet; Kamrene imod Stilken langt tilspidsede, imod Bægeret afrundede, middelrummelige, åbne, Væggene meget opridsede, indeholdende hvert indtil 4 små, ægformede, spidse, brune Kjæmer.

Modenhed. — Plukkes henimod Midten af Oktober, tjenlig til Forbrug fra November til i Februar. Jahn angiver Modningstiden til Oktober; her har den vist sig bedre i Januar og Februar og har på denne Tid ikke vist Spor af at være overmoden eller skrumpen.

Kvalitet og Brug: God Husholdningsfrugt.