Matthiesen 1913. I: 40

Barths Æble.

Hjem og Historie: Det er Hr. Apotheker Zarhtmann i Ringe på Fyn, som har gjort mig bekendt med dette fortræffelige Æble. Han skriver, at der findes ældre Træer af Sorten i Haverne ved Boltinggård, Langkildegård og flere andre Herregårde i Ringeegnen, og at den bærer Navn efter den Mand, som for mange år siden har ført Sorten til Egnen. Hvem denne Barth forøvrigt var, vides nu ikke. Hvorvidt Sorten med Vished kan siges at være dansk, kan ikke afgøres, lige så lidt som, hvor den videre stammer fra, det går med den, som det er gået med Maglemeræblet, det oprindelige Hjemsted er gået tabt. — Hollufgårds Rosenæble, som senere vil blive beskrevet, går også under samme Navn og er måske bragt til Fyn eller tiltrukket af samme Mand.

Beskrivelse af Frugten: — Størrelse: middelstor, 64—65 mm bred, 65—66 mm høj. — Form: næsten kuglerund, også nærmende sig til kort Valseform, bredt afskåret ved begge Ender, Bug på Midten med omtrent éns Runding til begge Ender; den ene Halvdel altid meget stærkere udviklet. — Bæger: lille, lukket, Blade grønne, brede, butte, fint dunede, bøjer indad og støder sammen med Spidserne, er lidt adskilte ved Grunden; Hulen middeldyb eller flad, omgivet af små, oftest uregelmæssige Ribber, som indenfor Randen er ret skarpe; Biribber oftest lige så store eller større, de er brede, fladt rundede; Tværsnit omtrent rundt. — Stilk: ca. 3 Cmt. lang, krum, meget kraftig, olivenbrun, glat, tykkere i Hulen, der er dyb, snæver, kun med svage Spor af Rust i Bunden. — Hud: meget tynd, hvidliggul med grøn Tone, Solsiden med ganske tyndt rødt i smalle Striber og Stænk; Punkter mørke, fine med smal Hov, tætsiddende. Ingen eller meget svag Lugt. Svagt fedtet. — Kærnehus: tenformet, Aksen mere end middelvid. Rum forholdsvis store, lidt udrandede opad, tilspidsede nedad Vægge lidt sprængte, meget rummelige, åbner sig spatelformigt, 2 små violetbrune Kærner i hvert.— Bægerrør: en smal dybgående Kegle, Tråde midtstillede, Griffel dybtkløvet, glat. — Kød: hvidt, saftigt, marvet af fin, sød, godt krydret Vinsmag. — Modningstid: Oktober—lidt ind i November. — Værd: udmærket fin og smuk Bordfrugt.



BaronStampeM3.jpg
Fig. 16. Barths Æble.