Beauty of Kent.
Synonymer. Schöner aus Kent, Beauté de Kent, Springrove Codlin, Springrove.
Historie. Dette Æble er af engelsk Herkomst, men af ukendt Oprindelse. Nævnes af Forsyth i 1803 og udbydes til Salg i 1820. Her til Landet er det muligvis indført fra England af Det kgl. danske Haveselskab, hvorfra H. C. Bredsted fik det i 1850. Under Navn af Skjønheden fra Kent afbildes og beskrives det i »Den danske Frugthave« i 1870. Var udstillet i København i 1875. Beskrevet af H. C. Bredsted i 1893. Under Iagttagelse i Det jydske Haveselskabs Have i 1895. Som omtalt i »Danmarks Frugtavl« har denne Sort skiftet Navn her i Landet, idet Navnet Springrove er blevet benyttet til den. Dette er med Urette;thi der er her Tale om to forskellige Sorter. Springrove eller Springrove Codlin, der er meget sparsomt beskrevet, er et tidligere modent Æble, som formentlig slet ikke findes her i Landet. Navnesammenblandingen går langt tilbage i Tiden. 1875 var den som Springrove udstillet i København både fra Sjælland og Sydsverige. I Prisfortegnelsen fra Mathiesens Planteskole i Korsør fra 1876 og senere opføres Sorten som Springrove (til at begynde med som Codling Springrove); D.T.Poulsen har samme Navn i sin Fortegnelse fra 1910. Som Beauty of Kent træffer vi Sorten plantet i GI. Hestehauge i 1884, og i Plante-Fortegnelse fra J. E. Ohlsens Enkes Handelsgartner! i 1879 samt senere i Prisfortegnelser fra Guldborghave findes samme Navn. H. C. Bredsted har ingen af Navnene i sit Katalog fra 1896. Springrove blev anbefalet til Plantning i 1914.
Der er ikke Tvivl om, at Beauty of Kent og Springrove her i Landet er identiske. Når man dog har bevaret de to Navne, kan det måske skyldes, at Sorten er meget variabel i Frugten. Dette må også være Forklaringen på, at det af C. Matthiesen er beskrevet som Vallekilde-æble. Skønt Navnet Springrove nu er langt det almindeligste her i Landet, må det falde bort til Fordel for Beauty of Kent, det rigtige Navn. Sorten er nu ret udbredt her i Landet uden dog at være en af Hovedsorterne. I 1920 var den Nr. 30 i Planteskolerne og i 1937 var den Nr. 47 med 620 Træer under Tiltrækning.
Træet.
I Planteskolen er Sorten let at arbejde med, den giver kraftige og velformede Træer. Undertiden kan det knibe med at få Skuddene modne.
Grundstamme. Kan trives på forskellige Grundstammer.
Beskrivelse af Træet. Træerne vokser kraftigt i Ungdommen og
bliver efterhånden store og meget brede.
Årsskuddene er talrige og
kraftige, stærkt filtede. Barken mat brunliggrøn og med fremtrædende Barkporer. Bladene er store, ægformede eller ovale, lidt hjerteformede ved Grunden; de er faste, ru og mørkegrønne samt groft takkede i Randen. Bladstilken middellang, tyk og ligesom Bladundersiden stærkt filtet. Akselbladene lange og smalle, Frugtknopperne, der dannes på korte Sporer, er store, ægformede og rødbrune. Blomstrer midt i Sæsonen. Blomsterne ret store, lyserøde. Kromosomantallet er normalt, og Blomsterstøvet er godt.
Dyrkningsforhold. Som 20-årigt har Træet en Størrelse af ca. 5 m i Højden og 5 m i Bredden, ældre Træer på Vildstamme vil kræve en Slutafstand af 10—12 m. Beauty of Kent er en noget kælen Sort, der fortrinsvis hører hjemme i Landets sydlige og gode Frugtegne; tog da også nogen Skade i Frostvintrene. Bør have Læ og lun Plads, selv om Frugterne, der tynger Grenene nedad, ikke er særlig udsat for at blæse ned. Jordbunden skal være varm; på let Jord får Frugten den fineste Farve, på fugtig, kold Jord kan det knibe med at holde Træerne sunde. Som yngre sparsom Gødskning, da Væksten ikke må fortsætte for længe om Efteråret; ældre Træer, der ofte er meget frugtbare og utilbøjelige til vegetativ Vækst, må gødes stærkere. Sorten tåler godt Beskæring, men kan også klare sig foruden, da Væksten er passende åben. Formning og Indkortning af de lange Kviste foretages almindeligvis. Ved stærk Beskæring udvikles let for mange og lange Skud, som ikke når at modne. Til Ompodning af andre Sorter vil B. of K. sikkert være velegnet; hidtil har den kun været lidt brugt dertil. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og god. Ofte bærer Træerne kun hvert andet år, vel nok fordi de er tilbøjelige til at forbære sig. I sådanne år bør Frugtudtynding ikke forsømmes, da det gælder om at få store og veludviklede Frugter.
Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Sorten er noget ømtålig og angribes let af Kræft og Skurv, ligesom Tilbagefrysning og Top-tørhed kan forekomme. Meldug er også noteret for denne Sort. Heldigvis tåler den godt Kemikalier; Sprøjteskade forekommer sjældent. Må ofte sprøjtes til omkring l August for at holde Frugterne fri for Skurv. Store Frugter får let Priksyge. Glassethed, Skold og Jonathanplet er også bemærket.
Frugten.
Størrelsen. Stor til meget stor. 8 cm høj og 7,5 cm bred.
Formen er foranderlig. Nogle Frugter kan være næsten valsefor-mede, andre er rundagtige, de fleste er fladrunde, afstumpet kegleformede. Bugen sidder på eller under Midten. Frugten noget skæv og kantet, ofte stærkt tilspidset mod Bægeret.
Farven. Grundfarven er glinsende grøn, senere bliver den gul. På Solsiden kan findes en livlig rød Dækfarve, der er fordelt i Striber og Punkter. Skyggefrugter kan være helt uden Dækfarve, medens solbeskinnede Frugter på visse Jorder bliver glimrende farvet. Huden er glat og forsynet med mange, fine Hudpunkter. ,
17-årigt Vildstammetræ i Guldborghave.
Bægeret er lukket; Bægerbladene er lange og spidse. Bægernedsænkningen er lille, meget uregelmæssig, omgivet af Ribber og Folder, af hvilke nogle fortsætter ned over Frugten. Støvtrådene .midtstillede, Griflerne dybt adskilte, filtede.
Stilken middellang, tyk, håret. Stilkgruben er regelmæssig, flad og rustklædt.
Kødet er gullighvidt, noget groft, men skørt og saftigt. Smagen syrlig, uden Aroma. Lugten svag.
Kærnehuset er løgformet til højbygget, rettende sig efter Frugtens Form. Kamrene indeholder de veludviklede, lange, mørkebrune Kærner.
Modningstid. Plukkes i sidste Halvdel af September; ofte temmelig tidligt for hurtigst muligt at få den i Handelen. Brugssæsonen er Oktober til Januar. Ved god Opbevaring kan den haves betydeligt længere. Opbevaringen volder ingen Vanskelighed. Kan kølelagres, men er næppe værdifuld nok dertil.
Anvendelse. Beauty of Kent er et udpræget Madæble og sidst på Sæsonen brugeligt som Spiseæble. Som Madæble er Sorten almindelig skattet, fraregnet at de kantede Frugter er mindre velegnede til Skrælning.
Handelsværdien er god. Er let at pakke. Er velkendt af såvel Forhandlere som Købere og udfylder en Plads på Markedet.
Dyrkningsværdi.
Beauty of Kent findes her i Landet som ret gamle
og tilfredsstillende Træer og tillige og hyppigere som unge og yngre Træer,
der ofte bærer en stor Afgrøde af store Frugter, der kan være
glimrende farvede, så Træerne med de buede Grene er en hel Skønhedsåbenbaring,
som det kendes fra GI. Hestehauge ved Svendborg. Da Sorten stiller ret store
Krav til Dyrkningsstedet, og da Frugten kun er et Madæble, kan den næppe
blive en Hovedsort. Til Dyrkning i Privathaver bør Sorten måske
helst undgås, i hvert Fald i de fleste Egne af Jylland. Til Erhvervsfrugtavl
kan den kun delvis anbefales. Mest udbredt har den hidtil været på
Sydfyn og på Lolland; begge Steder trives den godt og er formentlig rentabel.
Dyrkningen er ikke vanskelig, når Træernes Trivsel er god, og Skurvsvampen
bekæmpes rationelt. Frugterne skal helst være store, men da sådanne
let angribes af Priksyge, må der gødes og udtyndes med fornødent
Hensyn også hertil. Kan bedre end mange andre Æblesorter tåle
at stå i Græs. Under gode Forhold kan Træerne blive gamle.
Beauty of Kent. 70-årigt Træ
i Gl. Hestehauge- 8 m højt og 13 m bredt.