37. Maglemer Æblet

            .

Literatur og Synonymer:

1. Maglemer Stribæble (J. A. Dybdahl, Tidsskrift for Havevæsen, 1877, Nr. 8, p. 179, med typisk og smukt udført koloreret Afbildning).
2. Alfred Hages Æble (id. ibid.).
3. Maglemer Apfel (Bentzien, Pomologische Monatshefte, 1880, p. 162).
4. Maglemer Streifling (Engelbrecht, Deutschlands Apfelsorten, 1889, p. 205).

Historie. — Om dette Æble er af dansk Oprindelse kan nu ikke bevises, men det turde være Tilfældet, da man i Tyskland kun kjender det og har beskrevet det efter Frugter her fra Landet. Det hører til de ikke så få Taffelæbler, som synes at have været almindelig udbredte i de bedre Frugthaver her i Landet i forrige Århundrede, men som det ikke altid lykkes at finde de Navne til, hvorunder de den Gang bleve dyrkede. Her i Haven fandtes et Træ af denne Sort, der næsten var dødt af Alderdom, da det blev ryddet, omtrent ved Året 1845. De talrige fine Frugtsorter, hvoraf der den Gang fandtes gamle Træer her i Haven, vare komne fra den her tilgrænsende kgl. Frugttræplanteskole. Dog er det sandsynligt, at Maglemer Æblet også kan have været podet og udbredt af de andre Frugttræplanteskoler i Danmark og Hertugdømmerne, der den Gang understøttedes af Staten. Dybdahl ledsager den ovenfor nævnte kolorerede Afbildning med en Meddelelse af Gartner Kr. Pedersen ved Stokkerup, der giver god Oplysning om, hvorledes dette Æble påny er fremdraget, og som derfor her optages ordret:

»Efter velvillig Meddelelse af Hr. Sekretær Friis til Lillekjøbeløvgård, hvem det i Forbindelse med afdøde Konsul A. Hage skyldes, at Sorten fra først af er bleven bekjendt i en videre Kreds, er Modertræet for omtrent 100 År siden kommen til den herværende Have fra Knuthenborg, og Sorten findes nu i flere Haver her på Egnen. Af Hr. Friis er den bleven udbredt under Navn af »Alfred Hages Æble«, og den findes under dette Navn i flere Haver her i Landet, ligesom den også ved den nordiske Frugtudstilling fandtes i 20 Samlinger under denne Betegnelse; af Hr. Handelsgartner Harries i Maribo er den derimod i »den danske Frugthave«, Afb. 28 beskreven under Navn af Maglemer-Stribæble, hvorfor dette Navn også benyttes her.«

At kalde dette Æble Stribæble, turde der næppe være tilstrækkelig Anledning til, da en stor Del Æblesorter have langt mere stribede Frugter end dette; derfor bliver Navnet her simpelt skrevet Maglemer Æble.

Dr. Engelbrecht, som har givet en Beskrivelse af det, motiverer Benævnelsen »Maglemer Streifling« med følgende: »Diese Sorte muss zu den gestreiften Rosenapfeln gesetzt werden, doch wünscht Matthiesen den Namen Maglemer Streifling nicht zu ändern, da dort allgemein dieser Name verbreitet sei. Die Früchte erhielt ich von Matthiesen — Gundsömagle bei Ølstykke (Dänemark).« Her må følgelig foreligge en Fejltagelse; thi her i Landet regnes dette Æble ikke til Striblingerne, og Docent Dybdahl har sikkert ikke tænkt sig, at Stribæble kunde oversættes ved »Streifling« i den Betydning, som Tyskerne lægge i dette Ord,

Beskrivelse af Træet. — Træet er sundt og hårdført, i Ungdommen af moderat kraftig, senere lidt spredt Væxt, og opnår højst Middelstørrelse. — Årsskud: middeltalrige, middellange, foroven og forneden næsten lige tykke, kortleddede, næsten ikke knæede, brunlig røde eller sølvgråhudet marmorerede, meget sparsomt bestrøde med fine ovalrunde og runde Lenticeller. — Bladknopper: talrige, temmelig store, fyldige, tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene ovale eller oval-elliptiske med tilløbende kort Spids, temmelig skarpt savtakket Rand og meget hviduldet, svagt riflet Bladstilk; om Frugtknopperne omvendt ægformede, undertiden langstrakt ovale og med temmelig lang Bladstilk. — Blomster: næsten små, udvendig rosenkarminrøde, indvendig hvide med lyserødt Skjær; Kronbladene ovale; blomstrer tidlig.

Frugtbarhed: årlig og ofte temmelig stor.

Kultur. — Dette Æbletræ gjør ikke særdeles store Fordringer med Hensyn til Voxested og Jordbund, men skal det vedligeholde sin temmelig store Frugtbarhed, må det have god næringsholdig Jord. Det kan dyrkes som Halvstamme eller Lavstamme på Vildling, og det lader ikke meget længe vente på Frugt. Det trives også godt på Doucin, giver på dette Underlag gode små, tidlig frugtbare Busktræer, og kan også anvendes til vandrette Snortræer.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor eller under Middelstørrelse, (63 mm. bred, 57 mm. høj; Dybdahls Afbildning er 61 mm. høj og bred, Bentziens har omtrent samme Mål). — Form: afstumpet kegleformet, undertiden næsten, rund, den ene Side ofte højere end den anden; Bugen sidder over Midten, over Bugen aftage især de højtformede Frugter meget imod Bægeret; de her afbildede Frugter, der ere fra Dværgtræer, have den normale Form. Tværsnit ikke ganske rundt. — Frugtstilk: ca. l0 mm. lang, middeltyk, tyk ved Basis, træagtig, grøn, på Solsiden rødbrun, lidt håret, indleddet i en moderat dyb og bred Stilkgrube, hvis Sider ere jævne og have fine Ruststråler. — Bæger: lukket eller lidt åbent, sjældnere grønt, fint uldet; Bladene temmelig lange, middelbrede, forneden temmelig sluttende, indadbøjede, oprette, foroven tilbagebøjede, anbragte i en temmelig dyb, middelbred Grube, hvis Sider have Folder og Randen nogle fine Kanter, der meget affladede svagt kunne Spores ned over Bugen. Bægerhule kegleformet. Støvdragerne midtstillede. — Hud: glat, glinsende, smuk lysegul; på Solsiden ofte på en større Del overdækket med rosenrødt eller lyskarmoisinrødt, som atter er spættet og stribet med en livlig mørkerød Farve; brune Punkter sjældne. — Vellugt fin og behagelig. — Kjød: gullighvidt, fint, skjørt, saftigt, behagelig vinsyriigt, næsten ligeså sødt og med en fin Rosenæblearoma. — Kjærnehus: løgformet, Kamrene smalle, men rummelige, forneden tilspidsede, foroven med stump Spids eller lidt afrundede, halvt lukkede, halvt åbne, hvert med 2 fuldkomne, større eller mindre, langt ægformede, spidse, brune Kjærner. Axerøret bredt, mtddelbredt eller smalt.

Modenhed. —- Plukningstid imod Slutningen af September eller i Begyndelsen af Oktober; den begynder undertiden at blive tjenlig til at nydes i Slutningen af denne Måned og haves i November og December i fuld Godhed, men kan ofte bevares betydelig længere.

Kvalitet og Brug: Meget god Bordfrugt, og vil sikkert også have Anvendelse som delikat Kjøkkenfrugt.