39. Ribston.

Literatur og Synonymer.

1. Ribston Pippin, Formosa Pippin, Traver's apple, Glory of York (G. Lindley, A guide to the orchard and kitchen. garden, 1833, Nr, 155).
2. Ribston Pippin. — Fors. (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 171).
3. Ribston Pippin (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 333).
4. Ribstons Pipping (Diel, Kernnobstsorten, 1813, 11. Heft, p. 93).
5. Englische Granatreinette (id. ibid., p. 1:34).
6- Traver's Reinette (id. ibid., VI, 1832, p. 108).
7. Pepin Ribston (M. Mas, Le verger, IV, Nr. 99).
8. Ribston (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, II, p. 113).
9. Ribston Pipping (W. Lauche, Deutsche Pomologie, 1882, Nr. 25).

Historie. — Det originale Modertræ blev fundet i Haven til Ribston Hall nær ved Knaresborough i. Grevskabet York. Det formenes, at Træet er fremkommet af en Æblekjærne, som er sendt eller hjembragt fra Rouen i 1688 og såt af Gartner Lowe på Ribston Hall; et af disse Træer blev udplantet i Parken og opnåde der en betydelig Størrelse. Lindley besøgte det. i 1789 og fandt det meget kraftigt og sundt. I 1810 blev det af en, stærk Storm kastet omkuld, men det blev afstivet i den liggende Stilling, hvori det befandt sig og vedblev at bære Frugt, indtil det døde i 1835. For at have Sikkerhed for, at det ikke var et podet Træ, blev der i sin Tid taget Rodskud fra det og udplantet, og et af disse Rodskud bar båret Frugt i Haveselskabets Have i Chiswick. — Det gik, efter Hogg, dog kun langsomt med dette Æbletræs Udbredelse, så at det først begyndte at blive almindelig bekjendt i Slutningen af forrige Århundrede; i 1770 var det endnu ikke optaget i Brompton Park Planteskole, og først i 1785 fandtes der i denne Planteskole 1/4 Række, ca. 25 Træer, hvorimod der i 1794 fandtes 5 Rækker; i 1847 var det Antal, der årlig podedes i denne Planteskole, voxet til 25 Rækker eller 2500 Træer. Deraf ses, at det dog først var i Midten af dette Århundrede, at det blev plantet i større Mængde i England. Nu tør man næsten sige, at det er bekjendt og dyrket overalt, og ikke mindst her i Norden. Med Hensyn til Klimaet, da passer det sydlige og mellemste England, hvor det dyrkes som højstammet, især for det, hvorimod det i det nordlige England og Skotland behøver at plantes ved Mur for at opnå fuldkommen Udvikling.Her i Landet fandtes i Midten af dette Århundrede allerede gamle Træer af det, som bevise, at det må være indført her i Landet i forrige Århundrede. I Sverige synes det efter Eneroth at have været indført henimod 1830.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført, kraftigt, opnår en god Størrelse og danner en bred, ikke tæt Krone. — Årsskud: middeltalrige, middeltykke, knæede, imod Spidsen uldede, rødbrune og skiferfarvede, tæt punkterede med fine bleggule, ovalrunde Lenticeller. — Bladknopper: store, brede, fyldige, meget uldede, tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene langt ægformede eller elliptiske, tilspidsede, med meget uldet Underside, regelmæssig, skarpt savtakket Rand og middellang, meget hviduldet, svagt riflet Bladstilk. Bladene om Frugtknopperne ovale eller elliptiske med kort Spids og mindre uldet Underside og Bladstilk. Blomsterknopper: store, kegleformede, meget uldede. — Blomster: næsten store: udvendig rosenrøde, indvendig, hvide, middeltidlige.

Frugtbarhed: ikke tidlig, men senere god.

Kultur. — Dette Træ foretrækker en middelfugtig, kraftig Jord. Det bør især podes på Æblevildstamme, hvorpå det lader sig opelske i alle de Former, hvori Æbletræet her sædvanligt dyrkes. I almindelig godt beskyttede Frugthaver dyrkes det som Halvstamme eller som Lavstamme. Som Espaliertræ lader det sig opelske til smukke Palmetter og Vilter, der dog må gives rigelig Plads. — På Paradisæblestamme tager det godt fat og bliver om få År besat med Blomsterknopper, blomstrer rigt og synes også at ville ansætte Frugter, men disse falde for største Delen af i en tidlig Alder, og de få, som beholdes, modnes i Reglen meget tidligere end Frugter på Vildlingetræer og blive ikke så gode. Snortræer bære ikke meget.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: over Middelstørrelse, i god Udvikling 78 mm. bred, 65 mm. høj, almindelig 62 mm. bred og 53 mm. høj. — Form: næsten rund eller rundagtig, altid mere bred end høj; Bugen sidder tæt under Midten, den er smukt afrundet imod Stilken og ikke meget flad omkring denne, over Midten aftager den lidt stærkere imod Bægeret. Begge Halvdele ere omtrent lige store. Tværsnit tildels rundt. — Frugtstilk: ca. 15 mm. lang, træagtig, tynd eller middeltyk, grøn og brunlig, dunet, indleddet i en moderat dyb, næppe middelbred, jævn, meget rustklædt Stilkgrube. — Bæger: lille, lukket eller næsten lukket, uldet, oftest brunt; Bladene middellange, i Almindelighed sluttende i Bunden, indadbøjede og oprette, anbragte i en ikke meget dyb, undertiden temmelig flad, undertiden skålformet Nedsænkning imellem mindre Folder, der oftest flade og lidet iøjefaldende kunne forfølges ned over Frugten. Bægerhulen kegleformet, Støvtrådene midt- eller lidt over midtstillede. — Hud: på nogle Steder ru, på andre glat, grønlig gul, ved Modenheden på Lageret ofte næsten guldgul, på Solsiden overdækket eller flammet med mat mørkerødt eller brunligrødt og ofte, især på Skyggesiden, spættet og stribet med samme Farve eller med en mere livlig rød; gråbrune Punkter ere sparsomme, derimod er den ofte hist og her let overfløjet med gråbrun Rust, især omkring Bæger og Stilk. Lugt svagt krydret. — Kjød: gulligt, fint, fast, knasende, senere mere mørt, tilstrækkelig saftigt, vinagtigt og sødt, med en behagelig Muskatreinette-Aroma. — Kjærnehus: højt løgformet, Kamrene små, snævre, imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, lukkede, indeholdende hver 1—2, langagtig ægformede, langt tilspidsede, lysebrune, ofte svange Kjærner. Axehule meget smal.

Modenhed. — Dens Modningstid er på de forskjellige Træer og efter de forskjellige\ Lokaliteter, hvori de stå, noget variabel; ofte er den på Dværgtræer tjenlig til: at plukkes i Midten af September, hvorimod. Plukningen af store Træer ofte må ske en Måned senere. Den bliver tjenlig til at nydes i December, beholder sin Velsmag til i Februar, og kan ofte opbevares til i Marts, dog må den nydes, forinden den bliver tør.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt, ofte af første Rang,

En typisk og smukt udført koloreret Afbildning, således som Frugten også her høstes af Dværgtræer og Snortræer, findes i Deutsche Pomologie. Af store Vildlingtræer antager Frugten derimod ikke så livlig en Farve, ofte er den temmelig mørk brunrød og grøn på Skyggesiden, men bliver mere velsmagende og mere holdbar.

At dyrke dette Æble for Udførsel til England, eller overhovedet for Frugthandel, lønner sig næppe formedelst Træets sildig indtrædende og mange Steder vistnok utilstrækkelige Frugtbarhed.