Belle de Boskoop.

Synonymer. Schoner von Boskoop. I daglig Tale afkortes Navnet ofte til Boskoop; men da der findes en Kalvil fra Boskoop, måske dog ikke her i Landet, kan Forkortelsen ikke anvendes som pomologisk Navn.

Historie. H. C. Bredsted anfører, at Sorten er fremkommet ved Frøudsæd hos Planteskoleejer W. Ottolander i Boskoop i Holland lidt efter Midten af det 19. århundrede. I nyere Tid har man været af den Anskuelse, at det i Virkeligheden drejede sig om Sorten Reinette Mon-strueuse, men dette betegnes i den hollandske »Rassenlijst voor Fruit«. som forkert, man sætter den her lig med R. de Monfort, som længe har været dyrket i Provinsen Utrecht i Holland. Sorten fandt, efter at ovennævnte Firma havde sat den i Handelen, hurtigt Vej til Danmark. I 1875 var der 3 Prøver af den på Udstillingen i København. I 1899 anbefales Sorten af Det jydske Haveselskab til Plantning under gunstige Forhold. I 1914 kom den mellem Hovedsorterne, og det samme var Tilfældet efter den første Frugtsortsundersøgelse. Den var da. Nr. 10 efter Antal Træer i Frugthaverne og Nr. 4 i Planteskolerne. I 1937 var den også Nr. 4 og med 45.280 Træer, hvoraf ca. Halvdelen var på Dværgrod. Ved Erhvervstællingen i 1940 udgjorde den 6,8 pCt. af Æbletræerne. — B. de B. muterer. Frugtavler Hans Peter Roed i Morud har en Glat Boskoop, der er uden Korkdannelse; men ikke: meget farvet; den er kommet fra en Planteskole. Frugtavler Holger Christensen, Bogø pr. Otterup, fandt omkring 1940 på et B. de B.-Træ en Gren, der bar røde Frugter, af denne Rød Boskoop fra Bogø-kom de første Frugter i Handelen af Høst 1949.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskelighed, udover at det kraftige, noget uregelmæssige Træ må have Stok første år.

Grundstamme. Kan trives på alle Grundstammer; af Hensyn tit Frugtbarhedens Indtræden foretrækkes ofte Dværgunderlag, også Gul Metzer (IX) kan anvendes. Træerne kan vælte og knække i Podestedet.

Beskrivelse af Træet. B. de B. danner et stort, bredkronet Træ med. få Hovedgrene, der vokser temmelig vandret og noget uregelmæssigt. årsskuddene er ikke meget talrige, men kraftige, udadrettede og buede; Barken, der delvis er skjult af en tæt, grålig Filt, er brun og:forsynet med talrige små Barkporer. Bladene er i ung Tilstand ovale,. som fuldt udviklede rundagtige og med kort, påsat Spids. Oversiden matgrøn. Randen forsynet med grove Takker af forskellig Størrelse. Bladstilken kort til middellang, kraftig og rødlig, hvilken Farvetone Bladribberne også antager før Løvfaldet. De store, fladt udbredte Blade er i Storm tilbøjelige til at knække over på Midten. Akselbladene er meget lange og middelbrede. Frugtknopperne er store, langt ægformede og grønlig-brune. Blomstringen indtræder over Midten af Sæsonen og varer længe. Blomsterne er meget store. lysrosa og med meget brede Kronblade; smukke. Sorten er triploid og leverer derfor meget dårligt Blomsterstøv, selv kan den befrugtes af mange andre Sorter.

Blomster af Belle de Boskoop i halv Størrelse.

Dyrkningsforhold.

Sorten er længelevende og meget livskraftig; den danner store, brede Træer, der kræver en Slutafstand af 12—14 m på Vildstamme, Træer på Gul Doucin det halve. B. de B. tog en Del Skade i Frostvintrene, men kan dog karakteriseres som hårdfør, og den kan da også dyrkes i alle Landets Egne, men trives dog bedst på et varmt og gunstigt Sted. Sorten er meget lunefuld, også med Hensyn til dens Trivsel på forskellig Jord. Træet er ret vindført, idet Kronen bøjer af for Vinden, og da Frugten sidder godt fast, er det — af Hensyn til Temperaturen og den sene Frugtplukning — nødvendige Læ ikke så vanskeligt at fremskaffe. Gødskningen må ske med Omtanke, da for kraftig Vækst let fører til Kræftangreb; på den anden Side må Træerne kunne udvikle kraftige Blade, da der ellers ingen Frugtknopper dannes. Beskæringen bør indskrænkes til et Minimum, når den nødvendige Formning er overstået. Dværgtræer kan dog godt tåle nogen Beskæring. Frugtbarheden indtræder forholdsvis sent og er uregelmæssig, som Helhed noget for ringe. Ældre Træer kan bære rigt, men hviler så ofte året efter og står med lyse Blade. Frugterne sidder spredt, og da de er tilbøjelige til at blive meget store, praktiseres Udtynding sjældnere. Til Indpodning i andre Sorter er B. de B. fortrinlig egnet.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Angribes ofte af Kræft, som Træet dog oftest vokser fra. Skurv og Spindemider optræder også, men iøvrigt er Sorten meget sund, hvilket er særdeles heldigt, da den ikke tåler Bordeauxvædske. Svovlkalk kan forårsage Bladfald. Nogle foretrækker Pudder til denne Sort. Store Frugter kan blive hule (»Kikkertæbler«) Frugten.

17-årigt, højstammet Træ i Frejlev.

Størrelsen. Stor, 7—7,5 cm høj og 7,5—8 cm bred, men kan være betydelig mindre.

Formen er forskellig, varierende fra Ægform til Valseform. Frugten giver i Reglen Indtryk af at være højtbygget, er ofte udpræget skæv og kantet.

Farven. Grundfarven er mat grøn til grålig grøn, og mindre veludviklede Skyggefrugter bevarer undertiden denne noget kedelige Farve. Veludviklede Frugter bliver efterhånden guldgule i Grundfar-en. Solsiden er først mat brunrød, under Opbevaringen bliver den rød-orange med mørkere, afbrudte Striber af karminrødt. I varme år og på særlig gunstig Vokseplads kan Frugten nå den Udvikling, som en enkelt Frugt på Farvetavlen viser. Huden er tyk og sejg samt meget tilbøjelig til at rynke. Meget ofte er den forsynet med en gulgrå Rust, der kan danne uregelmæssige Figurer og ved Stilkenden store sammenhængende Partier. Hudpunkter fåtallige, store, grå og ofte omgivet af en lys Ring.

Bægeret er stort og grovt, halvlukket. Bægerbladene brede og korte. Bægerhulen bred og ofte dyb, omgivet af ulige store Folder og Ribber, hvoraf nogle som affladede Kanter fortsætter ned over Frugten. Støvtrådene omtrent midtstillede i det store Bægerrør. Griflerne dybt adskilte og stærkt filtede.

Stilken er middellang og kraftig, den sidder i en karakteristisk, dyb, rustklædt Grube, hvis Rand er uregelmæssig grovkantet.

Kødet er fast, hvidgrønt, senere gulligt med laksfarvet Skær, det er lidt sejgt og ikke meget saftigt, men med en syrligsød, god Smag og kraftig Aroma. Svag Lugt.

Kærnehuset er højt løgformet, markeret med grønlige Linier. Kamrene er store og har opridsede Vægge. Kærnerne fåtallige, lange, mørkebrune og ofte dårligt udviklede.

Modningstid. Plukkes helst efter den 15. Oktober. Har Sæson i Februar—April, eventuelt Januar—Maj. Opbevaringen er ikke særlig vanskelig; men Frugten må ligge i fugtig Luft, da den ellers rynker. Svøbt i Papir og opbevaret i lukket Emballage går det bedst. Meget velegnet til Kølelagring.

Anvendelse. Fin Husholdnings- og brugelig Bordfrugt.

Handelsværdien er meget stor. I god Udvikling er Sorten egnet til Storhandel; den er da også en international Handelssort. Er let at sortere og tåler godt den nødvendige Behandling. Pakningen kan være lidt vanskelig for de uregelmæssige Frugter. Er meget værdsat af Køberne, som, når de forlanger Reinetter, ofte mener B. de B.; »Kunderne køber dem til Hengemning«.

Dyrkningsværdi.

Belle de Boskoop er med Rette blevet en Hovedsort her i Landet, hvor Træet i det fugtige Klima trives særdeles godt. Sorten kan anbefales til Erhvervsdyrkning og til Plantning i Privathaver, under små Forhold dog kun som Dværgtræer. Det må dog ikke overses, at Frugtbarheden er uregelmæssig under de fleste Forhold, og at Frugten er noget grov og ikke altid når god Udvikling. Sorten trives bedst i varme Somre, og i Perioder med sådanne i Rad bliver den særlig god. Nogle anser Coulon for at være fordelagtigere at dyrke end Belle de Boskoop, da den er sikrere og ikke stiller så store Krav til Frugtavleren.

Belle de Boskoop. 48-årigt Vildstammetræ ved Beder Gartnerskole, 8,5 m højt og 9,5 m bredt.