68. Baumann's Reinet


    

Literatur og Synonymer:

Baumann's rothe Winterreinette (Diel, Kernobstsorten (1821, XXII, p. 100).
Reinette Baumann (M. Mas, Le verger, IV, Nr. 20)  - id. (Andre Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 371). - id. (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France 1887, p. 320).
Baumanns Reinette (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 226).
Baumann's Reinette (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 28). - id. (Hogg, The fruit manual, 1884, p. 16).
Baumanns Renettäple (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, II, P. 107).

Historie. — Dette meget frugtbare Æbletræ er opelsket af Frø af van Mons i hans Planteskole de la Fidélité i Brüssel i Begyndelsen af dette Århundrede. Frugten blev afbildet i 1811 i Gartenmagazin, men blev først beskreven i 1821 af Diel. Van Mons opkaldte den til Ære for Brødrene Baumann, berømte franske Planteskoleejere i Bollwiller i Frankrig.

Beskrivelse af Træet. — Træet gror i Planteskolen kraftig og lader sig temmelig hurtig opelske til stammede Træer på Vildling. Det danner i Frugthaven en bred halvrund Krone, men bliver kun middelstort. — Årsskud: temmelig talrige, lidt udadgående, lange, middeltykke, temmelig knæede, lyst rødbrune, nederste Halvdel meget sølvgråhudet, foroven uldet, punkterede med temmelig talrige, iøjefaldende Lenticeller. — Bladknopper: temmelig store, kegleformede, stumpt spidse, med mørkerøde, lidt hårede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller ægformede, med kort Spids, stumpt savtakket Rand, bårne af temmelig lange, tykke Bladstilke med korte, spyddannede Axelblade. Bladene om Frugtknopperne ere smalle og langt elliptiske og have en fint savtakket Rand. — Frugtknopper: temmelig store, kegleformede, med brunligrøde, i Randen lidt uldede Knopskjæl. — Blomster: middelstore, middeltidlige, med brede, over hinanden liggende, udvendig violetrosemøde, indvendig svagt lyserøde Kronblade.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. — Træet kan under almindelig gode Forhold dyrkes som halvstammet Træ, dog helst på kraftig og god Jord. På Doucin slår det godt an og Træerne voxe i nogle År kraftig og bære mange og meget store Frugter, men Frugterne blive År for År mindre og Træerne blive hurtig afkræftede. Ved rigelig Tilførsel af Næringsmidler, stærk Udtyndning af Frugterne og ved en omhyggelig Renholden af Stamme og Grene kan Kraften vedligeholdes nogle År længere.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 93 mm. bred, 74 mm. høj, almindelig 72 mm. bred, 57 mm. høj. Så store Frugter, som her findes afbildede, fås kun af unge Træer, der ere i kraftig Væxt. — Form: fiadrund, Bugen sidder på Midten eller nær ved denne, under Midten er den sædvanlig afrundet imod Stilken, omkring hvilken den er temmelig flad, over Bugen aftager den mere eller mindre imod Bægeret. Tværsnit næsten rundt. Den ene Side er undertiden højere end den anden. — Frugtstilk: 15—20 mm. lang, træagtig, middeltyk eller tynd, brun, svagt håret, indleddet i en dyb og bred, temmelig jævn og med kanelbrun Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller henimod halvt åbent, grønt og brunt, uldet; Bægerbladene middellange, temmelig brede, indadbøjede, oprette og med udadbøjede Spidser; anbragt i en dyb, middelbred, ofte skålformet Nedsænkning omgiven af Folder, der ofte kunne forfølges ned over Frugten. Bægerrøret tragtformet. Støvdragerne højtstillede. — Hud: glat, når man gnider den noget glinsende, fra Træet grønliggul, senere gul, Solsiden og ofte største Delen af Overfladen er overdækket med en livlig mørkerød Farve med karmoisinrødt Anstrøg, hvorimod Skyggesiden oftest kun er mere eller mindre flammet eller marmoreret med lysere rødt; fine brune Punkter, der i det røde ofte ere omkransede med hvidgult, findes spredte overalt, men ere lidet iøjefaldende og ikke talrige; Spor af Rust findes sjældnere. Lugt. svag. — Kjød: hvidt, gulligt under Huden, halvfint, fast, vinsyrligt, men næsten ligeså sødt, lidt reinetagtigt, men uden megen Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene små, imod Stilken spidse, imod Bægeret ofte afrundede, men også ofte med en afstumpet Spids, lukkede, ofte lidet rummelige, indeholdende 1—2 middelstore, ægformede, spidse, brune, godt. udviklede Kjærner. Axehulen smal eller middelbred.

Modenhed. — Plukkes i anden Uge af Oktober, på Dværgtræer undertiden tidligere; i Januar bliver den tjenlig til Forbrug og kan opbevares til i Marts.

Kvalitet og Brug: som Bordfrugt er den næppe anvendelig hos os; derimod er den en meget god Kjøkkenfrugt.

Formedelst Frugtens smukke Udseende og gode Holdbarhed, samt Træets tidlige og store Frugtbarhed, turde denne Sort egne sig til Dyrkning i det store og for samme kortvarige Dyrkningsmåde, som under Cellini findes antydet.