65. Belle de Boskoop.

Literatur og Synonymer.

1. Belle de Boskoop (Nederlandsk Frugthave, I, Nr. 43).  - id. (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1887, p. 276).
2. Reinette Belle de Boskoop (Beschrijoing der vruchtsorten, II, Nr. 142).
3. Schöner von Boskoop (Oberdieck, Illustrirte Monatshefte fur Obst und Weinbau, 1869, p. 193). - id. (Lauche, Ergänzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde).

Historie. — Dette Æble er fremkommet ved Frøudsæd af Planteskoleejer W. Ottolander i Boskoop i Holland, lidt efter Midten af dette Århundrede; det var fra Boskoop udstillet i Gørlitz i 1863. Det: blev af de driftige Boskoopergartnere ved Udsendelse af kolorerede Afbildninger hurtig udbredt til alle Lande, som de havde Forbindelse med, og det kom også her til Danmark, hvor det nu findes og er afholdt i de fleste større Samlinger.

Beskrivelse af Træet. — Træet voxer kraftig og synes hårdført; det danner en rundagtig Krone og har af Naturen forvirretvoxende Grene. — Årsskud: ikke ret talrige, i forskjellig Retning gående, temmelig lange og kraftige, lidt knæede, uldede, rødbrune, på Skyggesiden olivenbrunlige, sølvgråhudede; .Lenticeller ofte talrige, middelstore. — Bladknopper: store, tykke, spidse, ikke tilliggende, med røde og brune Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene æg-ovale, undertiden runde, med tilføjet kort eller længere Spids, skarpt savtakket Rand, middellang, kraftig Bladstilk, ¦ vedføjet lancetformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene af langstrakt elliptisk eller oval Form. — Frugtknopper: store, langt ægformede, stumpt spidse, med røde, brunkantede, næsten nøgne Knopskjæl. — Blomster: store, middeltidlige, med lange, udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. — Træet lader sig i Planteskolen let opelske til smukke stammede Krontræer, og i almindelig godt beskyttede Haver vil det kunne dyrkes som halvstammet Træ; det lader sig også ret vel give andre for Æbletræet passende Former. På Doucin gror det godt og giver middelstore, temmelig tidlig frugtbare Dværgtræer. Det passer især for Buskformen.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 77 mm. bred, 69 mm. høj, almindelig 65 mm. bred og 62 mm. høj. — Form: afstumpet kegleformet, ofte temmelig rund; Bugen sidder under Midten, fra Bugen er den jævnt afrundet, dog ikke meget flad omkring Stilken; over Bugen aftager den ofte ikke lidet mere imod Bægerenden, end Afbildningerne vise. Tværsnit ikke helt rundt. — Frugtstilk: indtil 25 mm. lang, dog oftest kortere, middeltyk, ofte tyk forneden, grøn og brunlig, svagt håret; indleddet i en dyb, middelbred, temmelig jævn, lidt rustbeklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket eller halvt åbent, grønt og brunt, uldet; Bladene temmelig lange, langt tilspidsede, temmelig brede, i Bunden ofte lidt adskilte, indadbøjede, oprette og lidt udadbøjede, anbragte i en temmelig dyb, snæver Nedsænkning imellem Folder, hvoraf flere flade og brede løbe ned over Frugten til Stilkenden. Bægerhulen kegleformet. — Hud: dels glat, dels lidt ru, grønliggul, på Lageret ofte gul; en mindre Del af Solsiden er sjældnere overtrukken eller flammet, men oftere lidt marmoreret og svagt stribet med brunligrødt, der i solrige År går over til karminrødt eller mørkerødt; dog er en stor Del af Frugterne i solfattige Somre uden rødt. Middelstore, brune Punkter ere temmelig talrige; også er en Del af Huden let besprængt med fin brunlig Rust, der er tættest omkring Bægeret; derimod ere mindre og større Rustfigurer sjældne. Lugt næsten svag. — Kjød: gullighvidt, ofte også lidt grønligt, temmelig fint, fast, senere mere skjørt, saftigt, behagelig vinagtigt og næsten lige så sødt; med en ofte pikant, snærpende, reinetlignende, dog ikke ret kraftig Aroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret snart lidt afrundede, snart afstumpede, opridsede, temmelig rummelige, mere eller mindre åbne og delvis lukkede, indeholdende få veludviklede, lange, brune, iøvrigt svange Kjærner. Axehulen middelbred eller smal.

Modenhed. — Plukkes i 2den—3dje Uge af Oktober; den bliver tjenlig til at nydes i Januar og kan opbevares til i April.

Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt, samt fortræffelig Kjøkken- og Mostfrugt.