67. Drap d'or

Literatur og Synonymer.

1. Drap d'Or de Bretagne (le Lectier, d' Orléans, Catalogue des arbres cultivés dans son verger et plant, 1628, p. 24).
2. D'Or (Dom Claude St. Etienne, Nouvelle instruction pour connaitre les bons fruits, 1670, p. 214).
3. Vrai Drap d'Or (Duhamel, Traité des arbres fruitiers, 1768, I, p. 290).
4. Der Goldzeugapfel (Diel, Kernobstsorten, 1800, p. 115).
5. Der Goldzeug-Apfel (Oberdieck und Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, I, Nr. 116).
6. Drap d'or (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 146).
7. Vrai drap-d'or (Mas, Le verger, IV, p. 49).
8. Goldzeugapfel (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 13).

Historie. — Dette Æble hører til de gamle franske Sorter, og det formenes allerede at være fremkommet i Slutningen af det 16de eller i Begyndelsen af det 17de Århundrede, da Generalfiskal le Lectier anlagde sin store Frugthave i Orléans. Æblet Drap d'or var optaget i det sjældne Katalog, som le Lectier udgav i 1628, hvoraf ses, at Drap d'or stammer fra Bretagne. André Leroy skriver, at dette Æble var i den Grad afholdt, at da man i Revolutionstiden i 1792 vilde ødelægge Kartheuser-munkenes berømte Planteskole i Paris, fik André Thouin, Direktør for den botaniske Have, af Minister Roland Befaling til at udvælge de Frugttræer, som vare nødvendige for at danne en offentlig Planteskole, og at sørge for af Drap d'or at medtage 2 podede Træer. — At anføre alle de ægte og uægte Synonymer, som dette Æble i de forskjellige Lande er belemret med, er der ingen Anledning til, da vi her i Landet, såvidt vides, kun have dyrket den ægte Sort. I Tyskland er det meget afholdt, og man har i Hannover, efter Oberdieck, med godt Resultat endogså benyttet det til at plante på Landevejene; dog meddeles ikke i hvilken Udstrækning. Her til Planteskolen kom det i sin Tid fra Oberdieck under Navn af Goldzeugapfel og senere fra Leroy under Navnet Drap d'or, hvilket sidste Navn formenes at give mindst Anledning til Forvexling og derfor her benyttes.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført og kraftigt, det bliver stort og danner i Frugthaven en høj, rund Krone med noget hængende Grenspidser. — Årsskud: talrige, udadgående, lange, slanke, meget uldede, lidt knæede, glinsende, brunrøde, forneden fint sølvgrå-hudede; Lenticeller ikke ret talrige, middelstore, ovale eller langagtige. — Bladknopper: middelstore, korte, spidse, tilliggende, med røde og mørkerøde, uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene middelstore, ovale eller ægformede, med temmelig lang Spids, fint savtakket Rand og middellange, kraftige Bladstilke med små linjeformede Axelblade; om Frugtknopperne ere Bladene af meget langstrakt Form. ofte lancetformede. — Frugtknopper: små, langt kegleformede, stumpt spidse, med røde og mørkebrune, ikke meget uldede Knopskjæl. — Blomster: små, temmelig sildige, med ovale, svagt overliggende, udvendig rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.

Frugtbarhed: stor.

Kultur. — På Vildling lader dette kraftige Træ sig optrække til smukke stammede Træer. Her i Landet plantes det bedst i en god, ikke for tør, skjør Lerjord og på et solrigt, nogenledes godt beskyttet Voxested, især når det dyrkes som Halvstamme; det passer iøvrigt for alle Former. På Doucin gror det meget godt og opnår en passende Dværgtræ-størrelse, lader ikke længe vente på Frugt og bærer næsten årligt.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i bedste Udvikling 88 mm. bred og 69 mm. høj, almindelig 66 mm. bred, 55 mm. høj. — Form: afstumpet rund eller fladrund; Bugen sidder på Midten, herfra er den temmelig ligelig afrundet til Bæger og til Stilk. Tværsnit mangekantet. Begge Halvdele temmelig lige store. — Frugtstilk: indtil 22 mm. lang, oftest kortere, middeltyk eller tynd, træagtig, undertiden lidt kjødet, lidt uldet, grøn med lidt rødt; anbragt i en moderat dyb, næsten snæver, grøn, ujævnt formet, ikke eller kun med lidt Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: lille, lukket, grønt, uldet; Bladene lange, langt tilspidsede, middelbrede. sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette; anbragt i en mere eller mindre dyb, snæver Nedsænkning, omgiven af talrige, temmelig lige store Folder, der som fine Ribber løbe ned over Frugten. Bægerhulen tragtformet. — Hud: glat, glinsende, grønlig lysegul, på Lageret fint lys gul, ofte med grønlige Flammer eller fint grønligt Skjær; på en lille Del af Solsiden er den ofte guldgul med et svagt Anstrøg af rødt eller blot med få røde Punkter; meget fine Hudpunkter ses overalt og ofte tillige fin nætagtig Rust, der i enkelte År udbreder sig over større Dele af Frugten; sorte Vandpletter trænes af og til. Lugt svag. — Kjød: svagt gullighvidt, fint, saftigt, temmelig skjørt, vinsyrligt, næsten lige så sødt og med en behagelig Citronaroma. — Kjærnehus: løgformet; Kamrene ofte uregelmæssig formede, sædvanlig stumpt tilspidsede imod Stilken og afrundede imod Bægeret, åbne, indeholdende hvert 2 ægformede, kort tilspidsede, ikke altid veludviklede, lysebrune Kjæmer. Axehulen bred.

Modenhed. — Plukkes i anden Uge af Oktober, af Dværgtræer tidligere; den bliver tjenlig til at nydes i Begyndelsen af December og kan opbevares til i Marts.

Kvalitet og Brug: Meget god Bordfrugt, der tillige hører til de bedste Kjøkkenæbler.