69. Welford Park
Nonesuch.
Literatur og Synonymer:
1. Welford Park Nonesuch (Hogg, The fruit manual,
1875, p. 152).
2. Sondergleichen von Welford Park (Lauche, Erster
Ergänzungsband zu Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, p. 279, Nr. 829).
- id. (Engelbrecht, Apfelsorten, 1889, p. 573).
Historie. Hogg meddeler om denne Sorts Fremkomst: »Den er tiltrukken af Gartner Mr. Charles Ross i Welford Park, nær ved Newbury i England, af Golden Harvey, befrugtet, som det formodes, af Lamb Abbey Pearmain, såsom Frugten, hvoraf Frøet var taget, voxede på et Træ, der bestod halvt af Golden Harvey, halvt af Lamb Abbey Pearmain. Frøet var såt i 1864, og i 1865 blev det unge Træskud podet på et Blenheim Pippin Træ, og Podningen bar Frugt første Gang i 1871. Den blev belønnet med et første Klasses Certifikat af det kgl. Havedyrkningsselskab den 7de November 1872.
Beskrivelse af Træet. Træet er sundt og synes hårdført; det er i Ungdommen af almindelig kraftig Væxt. Årsskud: temmelig talrige, middellange og middeltykke, kortleddede, knæede, uldede, rødbrune, på Skyggesiden ofte lysebrune; modne Skud ere i hele deres Længde sølvgråhudede; Lenticeller meget talrige, langagtige og runde. Bladknopper: store, brede, ofte ikke tilliggende, med mørkerøde og brune, lidt uldede Knopskjæl. Blade: på Sommerskuddene ægformede med næsten tilløbende skarp Spids, fin og skarpt savtakket Rand, middellange Bladstilke med små linjeformede Axelblade; ved Frugtknopperne ere Bladene meget langstrakte, ovale eller omvendt ægformede med kort Spids. Frugtknopper: middelstore, kegleformede med stump Spids, brune og sortebrune Knopskjæl. Blomster: temmelig små, middeltidlige, med udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide Kronblade.
Frugtbarhed: på Dværgtræer stor.
Kultur. Denne Æblesort er endnu ikke så gammel, at ældre frugtbærende Træer på Vildstamme ere forhånden til Beskrivelse. Her i Planteskolen har den kun været dyrket som Dværgtræ på Doucin; disse Træer ere 1011-årige og have i 57 År båret rigt. Træet tager godt fat på dette Underlag, opnår en passende Størrelse og lader sig forme til smukke små Pyramider, der dog mulig ved fortsat rig Frugtbarhed ville blive svækkede.
Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor eller over Middelstørrelse, i god Udvikling 71 mm. bred, 58 mm. høj, almindelig 59 mm. bred og 48 mm. høj. Form: fladrund, ofte afstumpet kegleformet; Bugen sidder lidt under eller på Midten, omkring Stilken er den noget flad; over Bugen er den lidt aftagende imod Bægeret. Tværsnit ikke ganske rundt. Frugtstilk: c. 20 mm. lang, middeltyk eller tynd, træagtig eller lidt kjødet, grøn og rødbrunlig, svagt håret, indleddet i en moderat dyb, temmelig bred, jævn og med lysebrun Rust beklædt Stilkgrube. Bæger: halvt åbent eller åbent, grønt og brunt, lidt uldet; Bladene temmelig korte, brede, i Bunden lidt adskilte, indadbøjede, oprette og udadbøjede; anbragt i en skålformet, ofte temmelig flad, middelbred Nedsænkning, omgiven af kun lidet fremtrædende Folder, der dog ofte gå over Bægerhvælvingen og kunne forfølges ned til Bugen. Bægerhulen kegleformet. Støvdragerne lidt over midtstillede. Hud: næsten glat, mat glinsende, grønliggul, senere mere gul, ofte næsten guldgul, på Solsiden mere eller mindre stærkt punkteret, spættet og marmoreret med karminrødt, hvori ses afbrudte, svagere Stribet af en mørkere Nuance; Skyggesiden og især helt beskyggede Frugter ere ofte kun meget let besprængte med lyst karminrødt; Punktering med fine brune Punkter er næsten sparsom; Spor af fin Rust findes ofte, især omkring Bægeret; Lugt svag. Kjød: hvidt eller gullighvidt, fint, temmelig mørt, tilstrækkelig saftigt, behagelig vinagtigt og næsten ligeså sødt, med en fin Reinetaroma. Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret runde, middelrummelige, lidt åbne eller lukkede, indeholdende hvert 1 2 temmelig store, langt tilspidsede, ægformede, kastaniebrune, i Reglen velnærede Kjærner.
Modenhed. Plukkes i Midten af Oktober; den er tjenlig til at nydes fra December til Marts.
Kvalitet og Brug: meget god Bordfrugt og lige så god Kjøkkenfrugt.