Berner Rosenæble.

Synonymer. Neuer Berner Rosenapfel.

Historie. I »Schweizerisches Obstbilderwerk« oplyses om Sortens Herkomst, at Planteskoleejer Daepp i Oppligen i Kanton Bern i Schweiz fandt Modertræet hos Landmand Fritz Baumann i Oppligen. De første Frugter blev høstet i 1888. Modertræet eksisterer formentlig endnu. Synonymet Neuer B. R. refererer til, at der i Forvejen var et Berner Rosenapfel, det, der nu hedder Sauergrauech, og som ligeledes er en schweizisk Sort. I Sydtyskland synes Sorten at være udbredt, også i Erhvervsfrugtavl. Carl G. Dahl anbefaler med Forbehold B. R. til Dyrkning i Sydsverige. I Norsk Pomologi 1939 angives, at Sorten på det nærmeste har været ukendt i Norge indtil for få år siden. Om Sortens første Indførelse til Danmark kan intet oplyses. I Kataloget fra Mathiesens Planteskole i Korsør er den første Gang opført i 1899 med Bemærkning om, at den er fra Direktør Abelin, Båstad. Berner Rosenæble var mellem de 20 Æblesorter, der plantedes i de 7 i årene 1917—18 anlagte lagttagelsesplantninger på Lolland-Falster. Om Grunden til, at B. R. modtoges, oplyser Planteskoleejer C. A. Ibsen, Nr. Alslev, at Undersøgelsesudvalget stiftede Bekendtskab med nogle få Træer af Sorten, der bar rigeligt af smukke og letsælgelige Frugter. I 1920 var Sorten Nr. 69 i Planteskolerne efter Antal Æbletræer under Tiltrækning. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 1934—37 blev der kun noteret om 187 Træer af Sorten, af hvilke mere end Halvdelen var unge Træer og plantet i en Plantage på Fyn. I 1937 blev der tiltrukket 1400 Træer af den.

Træet.

I Planteskolen er Sorten let at arbejde med, den giver gode, velformede Træer.

Grundstamme. Vildstamme passer bedst til denne Sort, da Væksten skal være kraftig, for at Frugterne kan nå fornøden Størrelse.

Beskrivelse af Træet. De unge Træer vokser stærkt til, men efter-hånden, som Frugtbarheden bliver større og større, standses den vegetative Udvikling, og undertiden går Træerne helt i Stå i Væksten. Kronen er højtvoksende, noget kegleformet. årsskuddenes Længde og Tykkelse er i Henhold til ovenstående meget forskellige, på unge Planteskoletræer er de lange og kraftige med tætsiddende Blade, medens de på ældre Træer er ret korte og tynde. I Spidsen er de stærkt hårede. Barken er rødbrun og med få og små Barkporer. Bladene er små, noget bølgede, ægformede til ovale og kort tilspidsede, ofte noget skæve ved Grunden. Oversiden mørkegrøn og glinsende. Undersiden stærkt filtet. Bladranden dobbelt savtakket med små, runde Takker. Bladstilken middellang og tynd, den er filtethåret, hvorfor


dens røde Farve ikke er meget synlig. Akselbladene er små. Frugtknopperne er rødbrune og spidse. Blomstringen finder Sted efter Midtsæsonen. Blomsterknopperne rosa og Blomsterne middelstore, næsten hvide. Sorten har normalt Antal Kromosomer, den danner godt Blomsterstøv og sætter villigt Frugt. Fra Sverige angives Boiken, Cox's Orange, James Grieve og Filippa som gode Bestøvningssorter.

Dyrkningsforhold. Berner Rosenæble danner et middelstort Træ. Vildstammetræer, plantet i Eksporthaven ved Bregentved i 1907, målte 20 år efter 5 m i Højden og 5 m i Bredden. På Grund af Kronens oprette Vækst kan Planteafstanden være forholdsvis lille; 8X8 m vil måske være en passende Slutafstand. B. R. er tilstrækkelig hårdfør til at kunne plantes allevegne her i Landet, men da Frugten kun får sin rette Kvalitet i gode Somre, passer Sorten ikke for de nordlige Dele af Landet. De ældste Træer her i Landet er ca. 40 år gamle, men sandsynligvis kan Træerne blive meget ældre. En varm og god Æble j ord må foretrækkes til denne Sort; det er naturligvis ikke tilfældigt, at den har sin største Udbredelse på Lolland-Falster, da Frugten kun bliver godt farvet på varm Vokseplads. Frugten sidder godt fast, hvorfor Læ ikke er særlig påkrævet, når bortses fra dets gunstige Indflydelse på Temperaturen. Frugtbærende Træer af Sorten må gødes godt. Om Beskæring skriver en Medarbejder, at Træet bør holdes sluttet, da Grenene ikke er meget stive. Beskæring synes ellers ikke meget påkrævet; måske dog noget, hvis Frugten bliver for lille. Frugtbarheden er tidlig indtrædende og senere stor, undertiden næsten for stor, hvormed følger for dårlig udviklet Frugt og Tilbøjelighed til hvert andet års Bæring. Frugtudtynding vil ofte være nødvendig, den udføres dels direkte og dels gennem hensigtsmæssig Beskæring.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Berner Rosenæble er en sund Sort. Skurv er dens værste Fjende, men den er dog ikke vanskelig at holde ren. Kemikalierne tåler den godt.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor med Tilbøjelighed til at blive lille. 6,5 cm høj og 6,5 cm bred.

Formen. Ægform. Bugen sidder under Midten, hvorfra Frugten afsmalner mest imod Bægeret. Er lidt kantet og skævt, men et smukt og regelmæssigt Æble.

Farven. Den grønne Grundfarve ses ikke meget, idet Frugten allerede på Træet er dækket af en brunrød Farve, som igen er overtrukket med en lys Dug, et Vokslag, der giver Frugten et violet Udseende. Duggen gnides let af, men kan gendannes. I gode Somre kan Frugten være strålende rød, især i afpudset Tilstand. I dårlige år er Farven mere brunrød og dyster. På Skyggesiden er Frugten stribet med rødt eller helt overdækket af en lyserød Farve. Stribningen kan undertiden ses under Dækfarven, også på Solsiden, og træder især frem ved Stilkenden; en så udpræget Farvetegning som vist på Tavlen er dog ikke almindelig. Huden er tyk og sejg. Meget karakteristisk for Sorten er Frugtens mange små og skarpt afgrænsede, hvidlig violette Hudpunkter. Hvor Blade eller andre Frugter har skygget, kan Frugten fremtræde med afgrænsede grønne eller gule Partier.

21-årigt Vildstammetræ, 5 x 5 m.

Bægeret er lukket. Dets Blade er lange og smalle. Det sidder i en lille, ret snæver Nedsænkning, der er omgivet af ulige store Ribber, som fortsætter ned over Frugten. Bægerrøret er en lille, smal Kegle med over midtstillede Støvtråde. Griflerne kun lidt hårede.

Stilken er oftest kort og temmelig tyk, især ved Basis; i nogle Tilfælde er den dog tynd og middellang. Stilkgruben er meget snæver og regelmæssig, undertiden forsynet med en lille, afrundet Kødsvulst.

Kødet er hvidligt med grønt, senere gulligt Skær og rosafarvet under Huden. Det er fast, men dog skørt og saftigt, det er syrligt og med en ikke meget fremtrædende, men behagelig Aroma. Lugten stærk, krydret.

Kærnehuset er højt løgformet, Kamrene er middelstore og med glatte Vægge. Kærnerne er veludviklede, lysebrune, afrundede og regelmæssigt tilspidsede.

Modningstid. Frugten plukkes i første Halvdel af Oktober Måned. Den bør hænge så længe som muligt af Hensyn til Kvaliteten og Opbevaringen. Den har Sæson fra December til April. Opbevaringen er let i alm. Lagerrum. En enkelt Medarbejder anfører, at den er tilbøjelig til at få Skold på Lageret.

Anvendelse. Berner Rosenæble er et Spiseæble. Det er meget varierende i Godhed, helt i første Klasse kommer det aldrig, men i gode Somre kan det blive et meget smukt og godt Spiseæble, medens det i dårlige år ikke når at blive helt modent og derfor heller ikke får den rigtige Smag.

Handelsværdien er for veludviklet Frugt udmærket. Frugten pynter i Vinduerne, når den er stor og har den rigtige stærke røde Farve. Den minder en Del om Jonathan, men har en mørkere Farvetone. Endnu er Berner Rosenæble ikke så kendt af Publikum, at den er endelig placeret mellem de samtidige Sorter. Sortering og Pakning er let

Dyrkningsværdi.

I 1933 er offentliggjort om iagttagelsesplantningerne på Lolland-Falster. Af Berner Rosenæble var der 26 Træer på Dværgunderlag, som i Perioden 1921—25 gav 10,6 kg pr. Træ i Gennemsnitsudbytte og for Perioden 1926—30 20 kg; for 28 Vildstammetræer var de tilsvarende Tal 8,1 og 26,7. Disse Tal viser på udmærket Måde Grundstammens Indflydelse. Berner Rosenæble overgås her i Mængdeudbytte kun af Mølleskov og Belle de Boskoop. Når Sorten ikke desto mindre er ved at glide ud af Erhvervsfrugtavlen i den pågældende Landsdel, skyldes det. Frugtens noget for ringe Størrelse og. dens skiftende, men som Helhed ikke helt tilfredsstillende Kvalitet. Det må dog ikke overses, at 1921—30 ikke var nogen særlig gunstig Periode for en Sort som Berner Rosenæble. I 1939 har Frugten kunnet konkurrere med de smukkeste i Udseende. Det er noget tvivlsomt, om Sorten kan anbefales til Plantning. Den må vist nærmest betragtes som hørende til Reserven. Nogle Medarbejdere sætter megen Pris på Berner Rosenæble og anbefaler den til Plantning i Privathaver i Landets bedste Frugtegne.

Berner Rosenæble. 13-årigt Vildstammetræ i iagttagelsesplantningen ved Lundby Landbrugsskole.