Blenheim.

Synonymer. Blenheim Orange, Blenheim Pippin, Blenheims Renett, Goldreinette von Blenheim, Reinette de Blenheim.

Historie. I »The Herefordshire Pomona« siges, at Sorten blev fundet i Woodstock i Oxfordshire nær ved Hertugen af Marlboroughs Slot Blenheim. Hvornår den fremkom vides ikke nøjagtigt, men Planteskolerne begyndte at sælge den omkring 1818. Bunyard anfører, at Sorten er tiltrukket af en Mr. Kempster. Den er da også blevet kaldet Kempsters Pippin; Northwik Pippin og Woodstock Pippin er andre engelske Synonymer. Bunyard skriver, at der utvivlsomt findes mange Former af den i Kultur, fremkommet ved Frøudsæd. De ligner Modersorten, men er dog ikke helt som denne. I England er Sorten højt skattet, men dog ikke meget plantet i moderne Erhvervsfrugtavl: Sorten findes i Haveselskabets Fortegnelse fra 1840, hvorfor den sandsynligvis er indført her til Landet i 1839. I 1849 anbefaler J. A. Bentzien Sorten til Plantning i Danmark, Senere er den ofte blevet anbefalet. I 1875 var der udstillet 18 Prøver af Blenheim i København. I »Den danske Frugthave« 1872 beskrives Skjønheden fra Vesten (Beauty of the West), om hvilken det bl. a. hedder, at Frugten kan være tilspidset mod Bægeret eller næsten kugleformet. I Værkets Register anføres, at Pastor Wøldike har gjort opmærksom på, at Beauty of the West er lig med Blenheim. Dette er nærmere uddybet af H. C. Bredsted i en Artikel i »Gartner-Tidende« i 1895, hvori han oplyser, at Fejltagelsen skyldes Bentzien, som beskrev en i 1875 uden Navn udstillet særlig smuk Prøve af B. som B. o. t. W. Den virkelige Beauty of the West, som næppe findes i Danmark, er en amerikansk Sort, der i Henhold til A. J. Downing har grønlig-hvidt Kød. Blenheim plantes nu ikke meget her i Landet. Den anbefaledes ikke i 1925. Ved Frugtsortsundersøgelsen i 1934—37 noteredes om 310 Træer, mest ældre og udelukkende plantet på Fyn og i Jylland. Ved Planteskoletællingen i 1937—39 er Sorten ikke medtaget på Skemaet. Frugten er ret almindelig i Handelen.

Træet.

I Planteskolerne er Kendskabet til Sorten nu ret ringe. »Er helt ud-gået af Sortimentet her, forlanges aldrig«. En Planteskole angiver, at Tiltrækningen er let, medens en anden finder den vanskelig.

Grundstamme. Ønskes tidligbærende Træer, må Dværgstamme foretrækkes. Ved Brug af Vildstamme kan man få de gamle og store Træer, som er så karakteristiske for Sorten.

Beskrivelse af Træet. Blenheim danner et stort, smukt Træ med tykke, stive Grene og en åben, omvendt kegleformet, bred og hvælvet


Krone. årsskuddene er fåtallige, lange og kraftige. Barken er brun og grøn med få og små Barkporer. Bladene er store og brede, de er omvendt ægformede eller ovale og har bred, kort påsat Spids. Bladpladen er fladt udbredt, på Oversiden mørkegrøn, på Undersiden lysegrøn og forholdsvis lidt håret. Bladranden er skarpt savtakket. Bladstilken er middellang og kraftig. Akselbladene er store og bladagtige. Frugtknopperne er middelstore, ægformede ofi snidse. Knopskællene grønlige. Blomstringen finder Sted sent på Sæsonen. Blomsterknopperne er smukt rosa, og Blomsterne, der er meget store, er lysrosa og ligeledes smukke. Sorten har 51 Kromosomer, den danner dårligt Blomsterstøv og sætter uvilligt Frugt. Må plantes sammen med gode Bestøvningssorter.

Dyrkningsforhold. Træerne af Blenheim kræver stor Plads, 12 m er ikke for meget for udvoksede Vildstammetræer. Sorten er livskraftig/og der findes da også mange gamle, sunde Træer af den. Den hører til de noget fordringsfulde Sorter, som kun bør dyrkes under gode Forhold og på varm Jord, der godt kan være stiv. Bør have Læ. I de unge år gødes Træerne sparsomt. Beskæringen kan indskrænkes til meget lidt. De værdifulde gamle Træer af B. bør ikke ompodes, snarere kunde der være Anledning til at bruge den til Indpodning. Frugtbarheden er noget sparsom for yngre Træer, hvilket vel er Hovedgrunden til, at Sorten nu kun plantes lidt. Ældre Træer kan være meget rigt besatte, men bærer ofte kun hvert andet år. Frugtudtynding er undertiden ønskelig, men bør ikke udføres for tidligt, da Frugterne er tilbøjelige til at falde af i Halvstørrelse.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Blenheim angribes ofte af flere Sygdomme; Kræft ses således tit og Skurv ligeledes. Meldug og Frugtskimmel er også noteret. Angribes ligeledes af Lus, Tæger og Spindemider. Priksyge kan også forekomme. Tåler godt Kemikalier, Bordeauxvædske dog bedst i svag Koncentration, da Frugten kan få Sprøjteskade.

Frugten.

Størrelsen. Stor, på gamle Træer dog kun middelstor. 5,5—8 cm høj og 6,5—7,5 cm bred.

22-årigt Vildstammetræ, 3 m højt og 5 m bredt.

Formen. Der er tre Hovedtyper: l) Frugten afstumpet kegleformet, mod Bægerenden undertiden lidt konkav og Frugten lidt kantet (den stærkt farvede Frugt på Farvetavlen), 2) Frugten fladrund og uden Kanter (den overskårne Frugt og den, der ses lige mod Bægeret), og 3) Frugter, der er mere højtbyggede, næsten valseformede (de to andre). Æblet kan altså falde ret forskelligt ud og er tit vanskeligt at identificere.

Farven. Den matgrønne Grundfarve bliver efterhånden gulgrøn til guldgul. Dækfarven kan være meget forskelligt udviklet efter år og Træ. Nogle Frugter har kun lidt Striber og Stænk af karminrødt, medens andre er helt dækkede af denne Farve, hvori der ses lysere og mørkere Striber. Hos de fleste Frugter er Solsiden orangefarvet i vekslende Styrke. Huden er tyk, fedtet og lidt glinsende. Hudpunkterne kan være store og fremtrædende.

Bægeret er stort, hos de højtbyggede Frugter er det halvåbent eller helt lukket, og hos de rundagtige er det helt åbent og med tilbage-slåede Bægerblade, der er brede ved Basis, ret lange og spidse. De tilspidsede Frugter har Ribber og Folder om den dybe og grove Bægerhule, medens de flade Frugter kun har små Folder. Støvtrådene er midtstillede i det bredt kegleformede Bægerrør. Griflerne glatte, kun adskilte på et kort Stykke.

Stilken er middellang, snart ret tynd og snart tyk. Den sidder i en jævn, dyb og bred Grube med grågrøn Rusttegning. Undertiden er der en Kødbulk ved Stilken.

Kødet er gult, noget løst og grovt, det er syrligsødt og med en behagelig, men ikke stærk Aroma. Lugten svag.

Kærnehuset har Form efter Frugten, dets Linier ses ikke meget. Kamrene er smalle. Kærnerne er fåtallige og ofte dårligt udviklede, de er middelstore, kanelbrune og ægformede med lang Spids. Kærnerne og Støvtrådenes Stilling er ganske ens for de forskellige Frugttyper, der efter Forf.s Mening går jævnt over i hinanden, hvorfor der formentlig kun er Tale om een Sort. Det er antagelig mest Klimaet, Træernes Alder og Ernæring, der betinger den store Variation i Frugtformen.

Modningstid. Blenheim plukkes omkring Midten af Oktober. Den har Sæson i December—Marts. Opbevaringen er let, også i Kølerum.

Anvendelse. Ret godt, lidt tørt Spiseæble og et godt Madæble. Handelsværdien er god for stor og velfarvet Frugt. Lidt vanskelig at sortere, men tåler Pakning.

Dyrkningsværdi.

Blenheim har efterhånden måttet vige Pladsen for Belle de Boskoop, som den helt kan erstattes af. Der er måske ingen Grund til at ændre dette Forhold, selv om Blenheim i mange Henseender er en god Sort. Den passer bedst til Dværgstamme, da den på Vildstamme bærer for sent og bliver for stor, i hvert Fald for de fleste Privathaver. De gode, gamle Træer, der findes af Sorten, bør bevares, så man altid har Blenheim som en Reservesort.

Blenheim. 70-årigt Vildstammetræ i GI. Hestehauge Frugtplantage ved Svendborg, 8 m højt og 13 m bredt.