44. Blenheim Pippin.

Literatur og Synonymer:

1, Blenheim Orange (John. Turner, Transactions of the horticultural society of London, 1819, i.. III, p. 322).
2 Blenheim Pippin (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 33). - id. (Hong, The apple and its varieties, 1859, p. 38). - id. Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés pomologique de France, 1887, p. 280).
3. Blenheim (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 58).
4. Blenheims Renett (Eneroth, Handbok i svensk pomologi, 1866, p. 103).
5. Goldreinette von Blenheim (Ed. Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 241).  - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 36).
6. Kempster's Pippin (Hogg, The fruit-manual, 1884, p. 24).

Historie. — Dette store og gode Æble blev først opdaget i Byen Woodstock i Oxfordshire og har fået sit Navn fra det ganske tæt derved liggende Blenheim, der er Hertugen af Marlboroughs Residens. Ifølge Kataloger fra forrige Århundrede synes det ikke på den Tid at være bekjendt på mange Steder i England, man begyndte først at formere det i Londons Planteskoler omtrent ved Året 1818.

Ifølge Hogg læstes for en Del År siden i Gardener's Chronicle følgende interessante Meddelelse om denne i England så yndede Sort.
»I en temmelig afsides Krog af den forfaldne gamle By Woodstock i omtrent 10 Alens Afstand fra Muren omkring Blenheim Park står alt, hvad der er tilbage af det forhen så smukke og berømte Æbletræ »Blenheim Orange«. Det er nu næsten dødt og vil snart smuldre hen; i omtrent 10 Fods Højde består det kun af en tynd Skal med en åbnet Midte. Indtil for tre år siden gav det nogle lange tynde opløbne Skud, som må have været det sidste Tegn på Levedygtighed, thi hvad der nu er tilbage vil snart kun være Trælus og Orme. Gamle Kurvemager Grinnett, op til hvis Havemur den gamle Relikvie støtter sig, har siddet og betragtet det fra sit Værkstedsvindue, og medens han flettede de smidige Vidier har han tænkt på alle jordiske Tings Forgængelighed, såvel på Planteverdenens Safter og indre Dele, som på Dyrelivets Kjød og Blod. Han kan huske fra den Tid, han var en Dreng for 50 år siden, da Træet var kraftigt og fuldt af Skud, Blomster og Frugter, hvor Tusinder imod Efterårstiden strømmede sammen fra alle Sider for at betragte dets modne orangerøde Byrde, da Gartneren om Foråret kom for at hente Podekviste og høre den hvidhårede Kemsters Søn fortælle om sit unge Træ. Men næsten 100 År ere gåede, siden Kemster faldt ligesom en moden Frugt og gik til sine Fædre. Gamle Kemster, som lagde Kjærnen til Træet, var en simpel Arbejdsmand, der bode midt i sin lille Have, puslende med sine Bier og sine Blomster, der vare hans Stolthed. Han virkeliggjorde her Virgil's Drøm: »Et regum æquabat opes animis«.

Dette Æbles stedlige Navn — hvorfor kun dets stedlige? — er bestandig »Kempsters Pippin«, måske den eneste Erindring om ham, der først lagde den Kjæme, hvorfra Æblet fremkom.

Beskrivelse af Træet. — Træet gror meget kraftig og danner en bred, hvælvet, løvrig Krone med udadgående kraftige Grene. — Sommerskud: næsten fåtallige, kraftige, middellange, meget tykke, ofte buede, lidt knæede, meget uldede, rødbrune, på en Del af Skyggesiden grønlige, med spredtsiddende afrundede Lenticeller. — Bladknopper: korte, brede, afrundede, meget uldede, tilliggende. — Blade: på Sommerskuddene temmelig store, ægrunde eller ægformede med kort Spids og regelmæssig, skarpt savtakket Rand; Overfladen mørkegrøn, glinsende, Undersiden lidt uldet; Bladstilkene meget korte, uldede, tykke ved Basis, især for oven ofte røde. Om Frugtknopperne ere Bladene langovale og have temmelig lange, tykke Bladstilke. — Frugtknopper: store, stumpt kegleformede. — Blomster: næsten store, middeltidlige eller næsten sildige, udvendig rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: i Træets senere Alder stor og regelmæssig.

Kultur. — Det meget kraftige Træ egner sig godt til at optrække til Højstammer og til Halvstammer, men i Reglen må vi her i Landet indskrænke os til at dyrke det som Halvstamme i almindelig godt beskyttede Frugthaver. Træet gjør ikke særlige Fordringer med Hensyn til Jordbunden, når denne er god og ikke for tør; dog turde en lerholdig Jord være at foretrække. Det gror særdeles godt på Doucin og danner herpå, smukke store Dværgtræer, der i Reglen ikke meget længe lade vente på Frugt. Det kan dyrkes i Buskform, Kurveform, Palmette- og Vifteform. Til vandrette Snortræer er det også anvendeligt, men heller ikke i denne Form bærer det hurtig.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: meget stor; i bedste Udvikling 94 mm. bred, 78 mm. høj, almindelig 70 mm. bred, 60 mm. høj. Form: fladrund eller rundagtig; Bugen sidder oftest på Midten, og herfra er Frugten temmelig ligelig afrundet imod Bæger og Stilk. Den er  sjældnere stærkere udviklet i den ene Side end i den anden. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: 15—20 mm. lang, middeltyk, grønlig og brunlig, svagt dunet, indleddet i en moderat dyb og bred, temmelig jævn, med Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: stort, helt åbent, grønt, lidt uldet; Bladene temmelig lange, ofte afbrækkede, middelbrede, i Bunden meget adskilte, oprette og med udadbøjede Spidser; anbragt i en moderat dyb, undertiden også temmelig flad og bred Nedsænkning, omgiven af Folder. Bægerhule kort, bred, ofte lidt tragtformet. Støvtrådene middelstillede. — Hud: delvis glat, lidt glinsende, grønlig gul, senere guldgul eller orangegul, , på Solsiden overdækket og flammet med lysere eller lidt mørkere rødt, marmoreret og stribet med mørkerødt, sjældnere, men undertiden dog, er hele Frugten overdækket med en mørkerød Farve; middelstore lysebrune Punkter ere temmelig talrige; også findes enkelte Frugter delvis overfløjede med små fine Rustfigurer. Lugt mangler. — Kjød: gulligt, halvfint, skjørt, saftigt, vinagtigt, ofte ligeså sødt og med en ret behagelig Aroma. —Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, temmelig rummelige, oftest åbne, glatvæggede, hvert indeholdende l—2 middelstore eller store, rundlig ovale, langt tilspidsede, lyse- og mørkebrune Kjærner. Axehule middelbred.

Modenhed. — Plukkes i anden Uge af Oktober og er tjenlig til at nydes fra December til Marts.

Kvalitet og Brug: God Bordfrugt; fortræffelig til Brug i Kjøkkenet, derhos en god Handelsfrugt.