45. Cox's Orange Pippin.
Literatur og Synonymer.
1. Cox's Orange Pippin (Hogg, The fruit manual,
1884, p. 55). - id. (Downing, The fruits
and fruit-trees of America, 1886, p. 133).
- id. (Catalogue descriptif des fruits adoptés par le congrés
pomologique de France, 1857, p. 295).
2. Orange de Cox (André Leroy, Dictionnaire
de pomologie, 1873, Nr. 309).
3. Cox's Orangen Reinette (Oberdieck, Illustrirtes
Handbuch der Obstkunde, Nr. 624). - id.
(W. Lauche, Deutsche Pomologie, 1882, Nr. 83). - id. (Engelbrecht, Deutschlands
Apfelsorten, 1889, p. 572).
Historie. Opelskeren af dette prægtige Æble er Mr. H. Cox fra Colnbrook-Lown i Nærheden af Slough Bucks, på Vejen fra London til Windsor. Det blev opelsket 1830. Til Udsæden blev benyttet Kjæmer af Ribston Pippin, og af denne Udsæd fremkom tillige det også her i Landet almindelig bekjendte Cox's Pomona. I mange År existerede dette Æble kun på det Sted, hvor det er fremkommet, og først efter at det flere Gange var bleven præmieret af det londonske Haveselskab i Årene 185558, og Bedømmelseskomiteen havde erklæret det for bedre end Ribston Pippin, og for det bedste Æble i England, blev dets Udbredelse af Betydenhed. Her i Planteskolen har det været dyrket siden 1867.
Beskrivelse af Træet. Træet er af god og kraftig Væxt, danner en smuk rund Krone og synes at ville opnå næsten almindelig Størrelse. Årsskud: temmelig lange, middeltykke eller tynde, knæede, den øverste Halvdel dunet, olivenbrune, marmorerede med sølvgråt, oversåde med gulhvide, både lange og runde, middelstore Lenticeller. Bladknopper: store, stumpt tilspidsede, tilliggende, dunede. Blade: små, æg-lancetformede med savtakket, ikke dybt indskåren Rand, og lange middeltykke Bladstilke. Frugtknopper: store, stumpt kegleformede, tæt hvidgrå-dunede. Blomster: fremkomme næsten sildig; Kronbladene udvendig røde, indvendig hvide, lange og tynde.
Frugtbarhed: årlig og meget god.
Kultur. Træets Dyrkning frembyder ingen særlige Vanskeligheder. Prøve- eller Modertræeme trives og bære her i Planteskolerne godt både på svær og på let Jord. I gode Lokaliteter dyrker man det på Halvstamme, og ellers som mere lavstammede Træer; det lykkes ret godt i Pyramideform og egner sig, særlig hvor Jorden ikke er for tør, til at dyrkes på Doucin eller fransk Paradisæblestamme, enten i Buskform eller i Pyramideform. Vil man ofre lidt Pleje på Træer på dette Underlag, da rodstævner man flittig og holder Jorden under Træerne bedækket med gammel Gjødning, samt vander i Tørke rigelig, hvorved man får store og smukke Frugter. Træet egner sig meget godt til vandrette Snortræer og bærer som sådan godt. I uheldige Lokaliteter dyrker man Træet som Espalier i Vifteform eller Palmetteform, hvilken Plads det fuldt ud fortjener.
Beskrivelse af Frugten. Størrelse: stor (i god Udvikling 77 mm. bred, 63 mm. høj; almindelig 65 mm. bred og 55 mm. høj). Form: rund, lidt flad, altid mere bred end høj, af jævn og regelmæssig Contour; Bugen sidder oftest på Midten, dog undertiden lidt derunder; den er næsten lige afrundet mod Stilk og Bæger, men nogle Frugter aftage dog lidt mere imod Bægeret. Tværsnit rundt. Støvtrådene midtstillede. Frugtstilk: 1520 mm. lang, middeltyk, tynd på Midten, træagtig, brunlig, svagt dunet, indleddet i en moderat dyb, temmelig bred, jævn, med en Ruststjærne beklædt Stilkgrube. Bægerhule kegleformet. Bæger: middelstort, halvt åbent, grønt, svagt dunet; Bladene lange, brede, lukkende forneden, indadbøjede, oprette og udadbøjede, anbragte i en middeldyb, ofte næsten flad, middelbred Nedsænkning imellem fine Folder, hvoraf kun enkelte går udenfor Nedsænkningens Rand. Bægerrøret kegleformet. Hud: glat, glinsende, lys grønliggul, senere guldgul, på Solsiden og ofte på over de to Trediedele af Huden tættere eller mere spredt marmoreret, stribet og flammet, sjældnere ganske overdækket med livlig rødt eller mørkerødt og på Skyggesiden med enkelte afbrudte Striber; fine brune Punkter sparsomme; Spor af fin brun Rust findes af og til, især omkring Bægeret. Lugt svag. Kjød: gulligt, fint, meget skjørt, saftrigt, fint og ædelt aromatisk, meget behagelig vinagtigt og ligeså behagelig sødt. Kjærnehus: løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret oftest afrundede, brede, rummelige, lidet opridsede, lukkede eller lidt åbne, hvert indholdende 12 temmelig store, brede, ægformede, spidse, brune Kjæmer. Axehule smal eller middelbred.
Modenhed: Plukkes i første Uge af Oktober og er tjenlig til at nydes fra Begyndelsen af December indtil i MartsApril,
Kvalitet og Brug: Bordfrugt af første Rang.
Af de Æblesorter, som det 19de Århundrede har beriget vore Frugthaver med, er der kun meget få så fine Bordfrugter, som de vi have fra forrige århundrede, navnlig Gravensten, Pigeon, Nonnetitte og hvid Vinterkalville. Nutidens Krav gå mere i Retning af den Klasse Æbler, der sædvanlig benævnes Torve- eller Udstillingsfrugter, som: Celline, Kejser Alexander og lignende; af sådanne have vi fået en Mængde Sorter. Ovenstående Sort hører imidlertid ikke til denne sidste Kategori, men til de virkelig gode Bord- eller Taffelfrugter, og dens Kultur er ikke vanskeligere end andre ædle Sorters, så at den kan anbefales, hvor god Jord kan gives den, til Plantning som Lavstamme, Pyramide og Dværgtræ overalt, hvor ædle Æblesorter kunne trives og selv der, hvor man kun har Plads til meget få Æbletræer.