45. Downton Pippin.

Literatur og Synonymer:

1. Downton Pippin (Lindley, A guide to the orchard and kitchen garden, 1831, p. 28).
2. Elton Pippin  (id. ibid).
3. Elton golden Pippin (id. ibid).
4. Knight's Pippin (id. ibid).
5. Knight's golden Pippin (id. ibid).
6. Downton Pippin (Hogg, The apple and its varieties, 1859, p. 68). - id. (Downing, The fruits and fruit-trees of America, 1886, p. 148).
7. Downton (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 144).
8. Downton's Pipping (Diel, Kernobstsorten, 1828, XXVI, p. 67). - id. (Ed. Lucas, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr. 221).

Historie. — Thomas Andrew Knight, der tidligere var Præsident i det londonske Haveselskab og en berømt Pomolog, foreviste ved Mødet den 11te Marts 1811 for sine Kolleger dette Æble, som han havde opelsket af Frø omtrent ved 1808 på et af sine Godser, Wormsley Grange i Herefordshire, og mindede om, at han tidligere havde givet en Beskrivelse af det. Det er fremkommet ved Såning af Kjærner af Sorten Orange Pippin, hvis Blomster havde været befrugtede med Støv af den bekjendte engelske Guldpippin (Golden Pippin). Æblet er opnævnt efter Opelskerens andet Herresæde, Downton Castle, som han sædvanlig bebode. — Her til Planteskolen er det kommen fra Oberdieck i 1858 og har været dyrket siden.

Beskrivelse af Træet. — Træet er hårdført og sundt og i Ungdommen meget kraftigt af Væxt, giver smukke Stammer og former sig godt til fritstående Træer. Det danner i Frugthaven en flad, hvælvet Krone, men opnår kun Middelstørrelse. — Sommerskud: temmelig talrige, middeltykke og middellange, lidt knæede, foroven uldede, rødbrune, sølvgråhudet-marmorerede, på Skyggesiden olivenbrune, punkterede med tætsiddende, temmelig store, langagtige, temmelig iøjefaldende Lenticeller. — Bladknopper: middelstore, flade, dunede og tilliggende. — Blade: på Sommerskuddehe middelstore, ovale eller elliptiske, kort tilspidsede, med regelmæssig, fint og skarpt savtakket Rand og middellange, tynde og stive Bladstilke. Axelbladene temmelig store, lancetformede. Om Frugtknopperne ere Bladene elliptiske eller lancetformede, spidse, — Blomster: temmelig små, middeltidlige, Kronbladene lange, lidt krusede, udvendig rosenrøde, indvendig hvide.

Frugtbarhed: meget stor.

Kultur. — Træet kan dyrkes som Halvstamme eller Lavstamme under sædvanlige Læ- og Jordbundsforhold; også kan det ved lidt Hjælp formes til ret gode Pyramider. På Doucin tager det ret godt fat, men bliver ikke ret stort; det bærer tidlig, men næppe så stærkt som på Vildling. Det passer på dette Underlag for alle små Former.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: lille eller under Middelstørrelse (55 mm. bred og 51 mm. høj). — Form: cylinderformet, undertiden kegleformet; Bugen sidder på Midten eller lidt derunder, den aftager derfra lige meget imod Stilk og Bæger, undertiden dog lidt mere imod Bægeret, og er flad både omkring Bæger og omkring Stilk. Tværsnit rundt. — Frugtstilk: 12—18 mm. lang, tynd eller middeltyk, træagtig, undertiden lidt kjødet, brunlig, håret, indleddet i en moderat dyb og bred, jævn, ofte med lidt Rust beklædt Stilkgrube. — Bæger: stort, helt åbent, gulligt og brunt, uldet; Bladene lange, ofte afbrækkede, brede, adskilte i Bunden, oprette og udadbøjede, ofte stjærneformede, enten anbragte i en meget flad Nedsænkning eller næsten oven på Frugten, omgivne af små fine Folder. — Bægerhule: tragtformet, bred, kort. Støvtrådene højtstillede. — Hud: fint ru, sjældnere glat, mat glinsende gul, på Solsiden stærkere gul, sjældent med Skjær af rødt, overstrøt med talrige, mindre eller større, ofte kantede, kanelfarvede Punkter, meget hyppig på forskjellige Steder eller næsten overalt let overfløjet af en fin Rust. Lugt svag. — Kjød: gullighvidt, meget fint, fast, senere behagelig skjørt, saftrigt, meget behagelig vinsyrligt, lidt mindre sødt, med fin Reinette-Aroma. — Kjærnehus: æg-løgformet; Kamrene imod Stilken spidse, imod Bægeret afrundede, næsten uden Ridser, lukkede, temmelig rummelige, indeholdende i Almindelighed 2 middelstore, langagtig ægformede, spidse, lysebrune, veludviklede Kjæmer. Axehulen meget smal.

Modenhed. — Plukkes i første Halvdel af Oktober eller lidt senere og er tjenlig til at nydes fra December til Udgangen af Marts.

Kvalitet og Brug. — Bordfrugt af første Rang; efter Lindley og Hogg skal den være fortræffelig til Cider og Frugtvin.