47. Oberdieck's Pigeon.
Literatur og Synonymer.
Oberdiecks Winter-Taubenapfel (Oberdieck, Anleitung
zur Kentniss und Anpflanzung des besten
Obstes, 1852, p. 240).
Oberdiecks Taubenapfel (Oberdieck, Illustrirtes Handbuch der Obstkunde, Nr.
205).
Pigeonnet Oberdieck (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr.
341).
Pigeon Oberdieck (Ed. Lucas, Auswahl
werthwoller Obstsorten, 1871, I, p. 98).
Historie. — Denne Pigeon fandt Oberdieck på Godset Arenstorff i Oyle ved Nienburg i Hannover uden noget Navn, og da han allerede havde udbredt den meget, gav den i Pomologien meget bekjendte Dr. Liegel den Navnet Oberdiecks Winter-Taubenapfel, der i Illustr. Handbuch blev forkortet til Oberdiecks Taubenapfel. Nærmere Oplysning om Træets Oprindelse synes Finderen ikke at have tilvejebragt.
Beskrivelse af Træet. — Træets Væxt på Vildling er i Planteskolen middelkraftig, det giver ikke hurtig smukke Halvstammer, hvorfor det bør podes i Stammehøjde; det synes ikke at ville blive stort. — Sommerskud: middeltalrige eller fåtallige, ofte udadgående, undertiden hængende, uldede, ikke knæede, rødbrune, lidt olivenfarvede på Skyggesiden, forneden sølvgråhudet marmorerede, tæt punkterede med afrundede Lenticeller. — Bladknopper: små, uldede, fastliggende. — Blade: store, lysegrønne, lang-ovale, med dels udløbende dels tilføjet Spids, rund-savtakket og bølgeformet Rand og tykke, ved Basis mørkerøde, dybt linede Bladstilke. — Frugtknopper: små, meget uldede. — Blomster: store, smukt formede, temmelig tidlige; Kronbladene udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide.
Frugtbarhed: almindelig god.
Kultur. — Under almindelig gode Forhold vil dette Træ kunne dyrkes i vore Frugthaver som Halvstamme eller som Lavstamme på Vildling. På Doucin gror det godt og opnår en passende Størrelse og Kraft for mindre Former. Dets Væxt er lidt uregelmæssig, og dets Frugtgrene ofte lange og tynde, hvorfor det vil være hensigtsmæssigst at dyrke det til et fritstående Espalier.
Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: middelstor (62 mm. høj, 60 mm. bred; mindre Frugter 55 mm. høje og brede). — Form: afstumpet kegleformet eller ægformet, ofte så bred som høj; Bugen sidder temmelig imod Stilken, omkring hvilken den er almindelig afrundet og flad; lover Bugen aftager den ofte meget imod Bægeret og slutter i en lidt afrundet, dog ofte temmelig spids Bægerende. Tværsnit temmelig rundt. — Frugtstilk: c. 15 mm. lang, middeltyk, træagtig, grøn, lidt brunlig, håret, indleddet i en temmelig dyb og bred, jævn, med Ruststråler beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket, grønt, kort uldet; Bladene middellange og middelbrede, sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette, anbragte i en flad, ofte snæver Nedsænkning, omgiven af fine Folder og små Ribber, der kun gå ned over Frugtens øverste Del og tabe sig før de nå Bugen. Bægerhulen kegle-tragtformet. Støvtrådene højtstillede. — Hud: glat, glinsende, lysegrøn, senere grønlig hvidgul eller hvidlig lysegul med grønlige Steder. Solsiden har ofte svagere eller kraftigere Flammer af lyserødt, rosenrødt eller lyst karminrødt; brune, let iøjefaldende Punkter ere temmelig talrige, men dog ikke lige tæt fordelte på alle Steder. — Lugt: behagelig men svag. — Kjød: hvidt, tæt under Huden ofte lidt grønligt, fint, lidt fast, skjørt, saftrigt, mildt vinagtigt, sødt med en behagelig, måske lidt kalmusagtig Aroma. — Kjærnehus: højt løgformet; Kamrene imod Stilken stumpt spidse, imod Bægeret ofte lidt afrundede, temmelig store og rummelige, næsten lukkede, indeholdende oftest 2—3 ægformede, kort og skarpt tilspidsede, brune, veludviklede Kjærner. Axehule smal.
Modenhed. — Plukkes i Begyndelsen af Oktober, bliver i December tjenlig til at nydes og haves til Brug, frisk og velsmagende, til i Marts.
Kvalitet og Brug: Meget god Bordfrugt, der også finder Anvendelse i Husholdningen.