Bodil Neergaard.

Synonymer. Ingen.

Historie. Er første Gang beskrevet i 1904 af C. Matthiesen i »Gartner-Tidende« og senere i »Dansk Frugt«. Om Æblets Historie meddeler Forstander C. Sass-Nielsen, Frejlev, at Modertræet oprindelig stod i Haven hos en Gårdfæster i Flintinge på Lolland. Ejeren flyttede det med sig hen i en Hushave i samme By, men da det stod i Vejen, blev det senere ryddet. Et Rodskud er imidlertid vokset frem på den oprindelige Plads i Gårdfæsterhaven, hvorfor Modertræet på en Måde eksisterer endnu. Blev først fundet omkring 1850. Æblet blev opkaldt efter Fruen på det nærliggende Gods Fuglsang. Blev i 1914 anbefalet til forsøgsvis Plantning, men kom ikke mellem de anbefalede Sorter ved Frugtsortsundersøgelsen 1918—22. Var i 1920 Nr. 50 i Planteskolerne og i 1937 Nr. 5 med 42,000 Træer, omtrent ligelig fordelt på Vildstamme og Dværg.

Træet.

I Planteskolen. Ret let at tiltrække; skyder villigt fra Knopperne og bliver derved busket af Vækst. Grenene tynde og noget hængende. Stammen må helst bindes til Stok.

Grundstamme. Bodil Neergaard er ret svagtvoksende og egner sig bedst for kraftige Grundstammer, men kan dog godt udvikle sig tilfredsstillende som Dværgtræ.

Beskrivelse af Træet. Danner brede, tætkronede Træer. Synes at fortsætte Væksten gennem en lang årrække, hvorfor den efterhånden kræver ret stort Vokserum. Træer over 8 m brede er endnu sjældne. årsskuddene er lige og tynde, ret stærkt filtede. Barken chokoladebrun, Barkporerne fåtallige, små og gule. Bladene er små, ovale eller elliptiske, matgrønne på Oversiden og gråfiltede på Undersiden; i Randen med mange fine Takker. Bladstilkene er lange, tynde, grønne og dunede. Akselbladene små. Frugtknopperne, der dannes på korte Sporer, er små, ægformede, rødbrune og let filtede. Blomstrer i sidste Halvdel af Sæsonen. Blomsterne er små, noget skålformede, hvide. Sorten har 34 Kromosomer. Trods rig Blomstring ofte mindre frugtbar, bør derfor plantes nær ved gode Bestøvningssorter, f. Eks. Cox's Orange, Cox's Pomona, Transparente blanche og Dronning Louise; de to sidstnævnte blomstrer dog lovlig tidligt. Bodil Neergaard er let kendelig på sin lave, brede Vækst med Grenene støttende på Jorden og ved sin tætte Krone med en Rigdom af små Blade, der ofte viser den grå Underside frem.

Dyrkningsforhold. Kan plantes tæt, når Bestanden efterhånden udtyndes. Sorten kan trives over hele Landet, men synes dog mest velegnet for de gunstige Frugtegne. Da Træet er lavt og Frugten sidder


ret godt fast, er det ikke vanskeligt at skaffe fornødent Læ. Af Hensyn til, at Sorten kræver megen Varme og til, at Frugterne helst skal plukkes sent, bør Voksepladsen være lun og beskyttet. Sorten er trivelig og kan vokse på al Slags Jord, men bliver dog bedst på en sund, næringsrig og ikke for tør Jordbund. Ernæringen må tilpasses efter Væksten og Frugtmængden. Den almindelige Opfattelse er, at den kræver megen Næring, især efter at Frugtbarheden er indtrådt og i rige Frugtår. Det fremhæves,at den formentlig bør have rigelig Næring før og i Blomstringstiden — for at fremhjælpe Frugtsætningen. M. H. t. Beskæring er Sorten noget vanskelig. Beskæres Træet for stærkt, bliver det let et »Vildnis« af Skud. Bedst synes det at være efter Formningen at erstatte den egentlige Beskæring med Udtynding i Kronen. Det kan blive nødvendigt at borttage de nedre Grenpartier. Sorten tåler godt Sporebeskæring med tilhørende Sommerknibning og vil da give meget Arbejde og store flotte Frugter. Egner sig godt til Ompodning, og ønsker man at dyrke den, nås hurtigst Resultat ved at pode den ind på kraftige Sorter. Frugtbarheden er noget uregelmæssig. Unge Træer bærer undertiden rigt, men oftest skal Træet have nået en vis Størrelse og være standset i den første kraftige vegetative Udvikling, før det bliver en god Bærer. Helt pålideligt er det ikke, selvom det blomstrer rigt, som allerede fremhævet. I frugtrige år må Frugten absolut udtyndes, da den ellers bliver for lille og Træet svækkes for stærkt. Uregelmæssig Bæring i Kronens forskellige Dele er iagttaget.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Hører til de sunde Sorter og er forholdsvis let at passe med Sprøjtning. Angribes ofte af Meldug, derimod ikke meget af Skurv og Frugtskimmel. Tæger, der let finder Skjul i den tætte Krone, er den slemt plaget af; ofte ses den med ødelagte Skudspidser og gennemhullede Blade.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor med Tilbøjelighed til at blive lille. 7 cm høj og 5,5 cm bred.

Formen. Pigeonform: tilspidset Kegleform til Ægform. Bugen under Midten, derfra jævnt aftagende mod begge Ender, mod Bægeret tilspidset, mod Stilken bredere, skævt, regelmæssigt og smukt formet Æble.

5-årigt Træ på  »Søborg«, Glud.

Farven er på Træet grøn med hvidlig Dug og på enkelte Frugter en svag Tegning af gråligrødt på Solsiden. Ved Modenhed går Grundfarven over til en varm, nærmest kanariegul Tone med hvidligt Skær. De fleste Frugter er uden Dækfarve, enkelte har lidt orange på Solsiden. Huden med Vokslag, senere lidt fedtet. Over hele Frugten findes talrige og iøjnefaldende Hudpunkter, der i Farve skifter fra mørkegrønt til gråbrunt, omgivet af en lysere Kreds og på Solsiden undertiden af orange.

Bægeret er åbent eller halvlukket og med lange smalle Blade. Det sidder i en lille Hule, på hvis Rand de fem Hovedribber og Biribberne træder tydeligt frem. De første går lidt ned over Frugten, som derved kan blive svagt kantet. Støvtrådene er højtstillede. Griflerne sammenvoksede til omkring Midten, hvidfiltede.

Stilken er kort, tynd og dunet; sidder i en nærmest lille og regelmæssig Grube.

Kødet hvidt med gulligt og grønligt Skær, skørt, saftigt og af fin krydret Smag. Lugten fin og ret kraftig.

Kærnehuset langt og smalt. Kamrene høje og med stærkt sprængte Vægge. Kærnerne er store, langt tilspidsede, i fugtig Tilstand brune, i tør Tilstand grå.

Modningstid. Er længe om at udvikle sig og skal plukkes sent, helst ikke før midt i Oktober. Har Sæson i Januar til April. Er ikke vanskelig at opbevare; små og dårligt udviklede Frugter vil dog rynke, og opbevares Frugten for længe, vil den rådne ved Kærnehuset.

Anvendelse. Bodil Neergaard er et fint Spiseæble, når det er godt udviklet. Er også udmærket anvendelig som Køkkenfrugt.

Handelsværdien er stor.

Dyrkningsværdi.

Med de gode år, vi i en årrække har haft, har Interessen for Sorten været i stærk Stigning, og den er ved at erobre sig en fast Plads i Publikums Yndest, trods Frugtens ringe Størrelse og ikke særlig iøjnefaldende Farve. Udmærket Vinter-Spiseæble, der let kan erstatte det gule Newtown Pippin, som tidligere indførtes hertil i store Partier. Bodil Neergaard kan anbefales til Plantning i Privathaver i alle Landets Egne — den bør afprøves ordentlig. I barske Egne må den have Læ og lun, god Plads. Skønt Væksten er noget »vild«, kan Træet godt espa-lieres. Da den bærer Frugterne helt inde ved Hovedgrenene, vil den være velegnet til fritstående Espalier og kan formentlig med Fordel behandles som en Slags Hæk. Til Erhvervsdyrkning er den meget at anbefale, men kun til de bedre Frugtegne, da en Forudsætning for høj Handelsværdi er godt udviklede og velmodne Frugter. Bestøvnings-spørgsmålet og Frugtstørrelsen må skænkes særlig Opmærksomhed. Huden er tynd, hvorfor Behandlingen må være varsom. Efter Standard-pakning bliver der let store Trykpletter på Frugten. Er let at sortere, men giver mange Sorteringer. Er lettest at pakke, når Frugten svøbes. Egner sig for Luksuspakning.

Bodil Neergaard. 20-årigt Træ i Haven ved Fuglsang, 4 m højt og 6 m bredt.