Boiken.
Synonymer. Ingen.
Historie. Gammel tysk Sort, der formodes at være fremkommet ved Bremen. I 1828 givet Navn efter en Digefoged Boike. Beskrevet i »Den danske Frugthave« i 1872 som Bøikenæblet. Udstillet i København i 1875 fra Danmark og Sverige. Anbefalet til Plantning i Øernes mindre heldigt stillede Egne i 1888. Siden ofte anbefalet og er nu alm. udbredt. I 1920 var den efter Træantal Nr. 7 i Planteskolerne og Nr. 3 i Frugthaverne. I 1937 var den i Planteskolerne Nr. 11 med 21,000 Træer under Tiltrækning, deraf flest på Vildstamme.
Træet.
I Planteskolen er Sorten let at arbejde med, og den danner et smukt formet Træ med lige Stamme og forholdsvis få, udspærrede, lidt hængende årsskud. Kopulation anbefales fremfor Okulation, da mange »Øjne« ikke vokser igennem. Kan blive angrebet af Kræft som ganske ungt.
Grundstamme. Trives godt på alle Grundstammer; de kraftigt-voksende egner sig dog bedst til denne noget svagtvoksende Sort.
Beskrivelse af Træet. Træet bliver ikke højt, men forholdsvis bredt; det vokser jævnt gennem en lang årrække. Træer af en Kronediameter over 8 m er sjældne. Meget gamle Træer af Sorten forekommer sparsomt her i Landet. årsskuddene er gråfiltede. Barken er brun, senere glat og glinsende. Der er mange gule, fine Barkporer. Bladene er tætsiddende, middelstore, faste og glinsende; på Langskuddene er de korte og brede, på Dværgskuddene derimod længere og forholdsvis smalle. Randen er grovt savtakket på de store Blade og finttakket på de små. På Undersiden er de yngre Blade beklædt med en karakteristisk hvidgrå Filt. Bladstilken er kort og kraftig, stærkt filtet og næsten helt grøn. Akselbladene er små. Frugtknopperne, der fremkommer på lange Sporer, er langstrakte og filtede. Blomstringen falder sent på Sæsonen. Blomsterne er middelstore og smukt rosenrøde. Boiken har 34 Kromosomer og sætter villigt Frugt, ligesom den har godt Blomsterstøv og er en god Fadersort. — Træerne af Sorten er let kendelige på deres Form, den glatte, glinsende Bark og de store, næsten rette Grenvinkler.
Dyrkningsforhold.
Er hårdfør og vindtør, og da Frugterne ikke let blæser
ned, volder Læspørgsmålet ikke særligt store Vanskeligheder.
Boiken er ikke fordringsfuld m. H. t. Jordbunden, men den trives dog bedst i
en noget sværere Jord, når denne ikke er for kold og fugtig.
På let Jord kan Frugterne blive glimrende
farvet, men de bliver ofte for små. Træet modner Veddet godt og
kan tåle megen Næring, hvorfor der må gødes godt for
at opnå god Størrelse på Frugterne.
Tåler godt Beskæring, men da
Kronen bygger sig selv tilpas lys og åben,
er den mindre påkrævet. Beskæringen praktiseres mest som en
Formning og senere Udtynding samt eventuelt Tilbageskæring, hvis Væksten
stagnerer og Frugten bliver for lille. Kan uden Vanskelighed bruges til Ompodning
og ompodes. Sorten blomstrer villigt og bærer Frugt i en ung Alder, men
før Træet bliver 7—10 år, kan man ikke vente nogen større
Høst. Er regelmæssigt bærende, når den ikke får
Lov til at forbære sig. Frugtudtynding ofte påkrævet; thi
Frugten er tilbøjelig til at blive for lille, og kun store og ensartet
udviklede Frugter er en god Handelsvare.
Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Boiken hører til de sunde og let dyrkelige Sorter, men den angribes dog af flere Sygdomme, især af Skurv og Meldug; Kræft er ikke sjælden. Skal Blade og Frugter holdes fri for Skurv, er gentagne, også sene Sprøjtninger nødvendige, da Frugterne let angribes af »Lagerskurv«, der kan virke helt ødelæggende. Tåler Kemikalier ret godt, men alm. Bordeauxvædske kan dog let forårsage Sprøjteskade på Frugten, hvorfor Hvid Bordeauxvædske anbefales. Svovlmidler, der tillige virker mod Meldug, bruges hyppigt, men Bladene kan dog tage Skade af Svovlkalk. Pudder kan også anvendes.
Frugten.
Størrelsen. Middelstor;
kan dog blive betydeligt over og under Middelstørrelse. 6 cm høj
og 8 cm bred.
18-årigt Træ, 3 m højt og
3 m bredt.
Formen er fladrund, afstumpet Kegleform. Omkring Stilken er Frugten flad, medens den er mere tilspidset mod Bægeret. Lidt kantet og skævtbygget. Er som Regel velformet og ensartet udviklet.
Farven. Grundfarven går over til gulliggrøn, senere strågul og til sidst guldgul. Skyggefrugter er helt gule, solbeskinnede Frugter har en først mat mørkerød Dækfarve, der ved fuld Modenhed kan blive smukt skinnende rød. Dækfarven findes undertiden kun på et lille Parti af Frugten og som svage Striber. På Solsiden træder store, gule Hudpunkter stærkt frem. Huden nærmest tør, tyk og stærk.
Bægeret stort, lukket eller halvåbent, sidder i en dyb og bred Nedsænkning, hvis fem Hovedribber træder meget stærkt frem som ophøjede Kanter, der er meget udsat for Trykskade ved Pakning. Biribberne ret stærkt udviklede. Ribberne fortaber sig først under den dybtsiddende Bug. Støvtrådene lidt over midtstillede i det dybe kegleformede Bægerrør. Griflerne stærkt filtede.
Stilken. Næsten altid lang, tynd, krum og filtet; sidder i en dyb og bred Stilkgrube forsynet med en tynd Rust, der går stråleformet ud over Frugtens Stilkparti.
Kødet er hvidt, fast og fint. Om Efteråret meget surt, senere af mildere, ret behagelig, syrlig Smag og svag Aroma. Svag Lugt.
Kærnehuset stort, løgformet. Kamrene store og brede. Kærnerne er mørkebrune, store og veludviklede.
Modningstid. Sorten er udpræget sildig og bør hænge på Træerne længst muligt. Plukkes helst i sidste Halvdel af Oktober; lidt Frost synes ikke at skade. Brugbar efter Jul og til April, eventuelt længere. Er let at opbevare, når Frugten er fri for Skurv, der ellers let kan brede sig under Lagringen. Luften må dog ikke være for tør; Opbevaring af Frugten, nedpakket i Kasser i Jordhuler, er praktiseret med Held. Gemmes Frugterne længe, er de tilbøjelige til at få Kærneråd, og Smagen kan blive muggen. Kan i Kølerum få Skjold. God i Gasrum.
Anvendelse. Boiken er et fortrinligt Madæble, anvendeligt til Kompot. Marmelade, Tørring, Grød o. s. v. Sidst på Sæsonen kan den bruges som Spiseæble.
Handelsværdien er god, når Frugterne er veludviklede og udbydes i rette Tid i Eftervinteren og om Foråret. Er en reel Handelsvare, der er yndet af såvel Forbrugere som Handlende. Også velegnet for Storhandel.
Dyrkningsværdi.
Boiken er en værdifuld Sort, der fylder
sin Plads i Sortimentet Efter Æbleimportens Nedgang har dens Popularitet
været stigende. Den hører til de solide Sorter, når Skurven
effektivt bekæmpes. Kan plantes overalt i Landet og er ikke mindst velegnet
for de mere barske Egne. Kan anbefales til Dyrkning i Privathaver — hvor de
mange nødvendige Sprøjtninger dog volder Vanskelighed. Dyrkes
i fri, naturlig Form, men kan også espalieres, hvis man vil ofre en så
god Plads på den. Til Erhvervsfrugtavl kan den også anbefales. I
lange, gode Somre kan den blive særdeles veludviklet og en god Handelsvare,
som dog må konkurrere med adskillige andre sildige og gode Madæbler,
f. Eks. Bramley og Dumelow.
Boiken. 20-årigt Træ i GI. Hestehauge,
5 m højt og 7 m bredt.