Borgherre.

Synonymer. Flammet hvid Kardinal, Geflammter weisser Cardinal, Geflammter Cardinal, Burgerherrnapfel, Borgherreäple.

Historie. Professor C. C. L. Hirschfeld i Kiel omtaler Sorten i 1788 som Kantorapfel, og endnu kaldes den i Tyskland for Kontorapfel. I Planteskolefortegnelsen fra Odense 1795 er den opført som Comptoir Æble. H. C. Bredsted, der bruger Flammet hvid Kardinal som Hovednavn og Borgherreæble som Synonym, oplyser, at Sorten her i Landet træffes under Navne som Generalæble, Fåremule, Borgæble, Kantæble, Horsepande m. fl. Da Sorten i flere Henseender har Lighed med Gråsten, kaldes den også Uægte Gråsten eller Falsk Gråsten. Sorten er meget variabel med Hensyn til Frugtens Form, og såvel Bredsted som Carl G. Dahl taler om flere Typer af den; Flammet hvid Kardinal skulde være en, og Borgherre en anden. Begge Forfatterne behandler dem dog som een Sort, hvilket de formentlig også er; jævnfør Beauty of Kent—Springrove og Blenheim—Beauty of the West. Borgherre er en gammel Sort, som måske stammer fra Holland. Sorten har tidligere været almindeligt udbredt her i Landet og flere Gange anbefalet til Plantning. Nu forekommer den sjældent.

Træet.

I Planteskolen volder Sorten ingen Vanskeligheder.

Grundstamme. Såvel Vildstamme som Dværg kan anvendes.

Beskrivelse af Træet. Sorten danner en stor, meget bred og lav Krone med få, lange, tynde og overhængende Grene. Årsskuddene fåtallige, lange, Barken gullig-matbrun. Bladene ret store, ægformede til ovale, tykke og ru. Randen med afrundede Takker. Frugtknopperne store, ægrunde. filtede. Blomstrer sidst på Sæsonen. Blomsterne næsten hvide. 51 Kromosomer.

Dyrkningsforhold. Forholder sig i det væsentlige som Gråsten, men er dog mere nøjsom og lettere at dyrke. Er ikke tidligbærende, men senere bærer Sorten godt og regelmæssigt.

Forhold overfor Sygdomme og Skadedyr. Angribes af Kræft og Skurv m. m., men er ikke vanskeligere at holde sund end de fleste andre Sorter.

Frugten.

Størrelsen. Middelstor til stor. 6,5—8 cm høj og 7—8,5 cm bred.

Formen er meget variabel. Nogle Frugter rundagtige, andre afstumpet kegleformede — begge med kort tryneagtigt Bægerparti; andre Frugter nærmer sig til Valseformen. Alle er de skæve og uregelmæssige. Er et kantet og i Formen uskønt Æble, som er vanskeligt at kende.

Farven. Bliver guldgul. Solsiden kan være prikket og marmoreret med rosenrødt, men Dækfarven kan også forekomme som store uregelmæssige Striber og Stænk eller et rosen- til orangerød! Overtræk. Huden fedtet og glinsende.

Bægeret er stort og lukket eller halvåbent. Bægerhulen kantet og meget forskelligartet. Støvtrådene over midtstillede.

Stilken middellang og tynd eller kort og tyk. Sidder i en dyb, ret snæver, kantet Grube, der ofte er rustklædt og undertiden helt fyldt ud.

Kødet er som modent gult med laksfarvet Skær under Huden. Skørt og saftigt, med sødlig Smag uden megen Aroma. Bliver hurtigt løst og melet. Svag Lugt; kendes bl. a. herved fra Gråsten.

Kærnehuset løgformet. Kamrene ofte sammenflydende til et Rum. un få veludviklede Kærner.

Modningstid. Plukkes omkring l. Oktober.Anvendes'før Jul, men kan holde sig længere.

Anvendelse. Kan bruges som Spiseæble; er dog kun et Madæble.

Handelsværdien er ikke stor.

Dyrkningsværdi.

Borgherreæble ligner i det Ydre meget Gråsten — de to kan temmelig let forveksles — men kan i ingen Henseende måle sig med denne, hvorfor den ikke bør dyrkes. Tilstedeværende Træer bør dog leve deres Tid ud, hvor de findes i Privathaver.

Borgherre. 12-årigt Træ i Landbohøjskolens Have, 3 m højt og 4 m bredt.