Matthiesen 1913. I: 57
Brøndæble.
Hjem: Dette gamle Æble hører til de ældste lokale Sorter i Egnen syd for Præstø og findes eller fandtes tillige? med Lærkepæren i omtrent alle gamle Haver, ofte i flere Eksemplarer og altid som store gamle Træer. Den Slutning ligger ikke langt borte, at disse to Sorter måske kan føres tilbage til Prins Jørgens Tid, ham der gjorde så meget for Frugtavlen på Vordingborg Len. Sorten er i de senere År optaget igen i en af vore store Planteskoler, det er den dog næppe værd, men det vidner om, at den endnu plantes og skattes i anførte Egn. Udenfor denne har jeg aldrig truffet den.
Beskrivelse af Frugten: — Størrelse og Form: lille, fra gamle Træer
58 mm bred, 47—48 mm høj, fladrund, stærkt afplattet ved begge
Ender, Bug på Midten, den ene Side lidt stærkere udviklet. — Bæger:
stort, åbent, Blade brede, grønne, hvidmelede, adskilte ved Grunden;
Hulen forholdsvis dyb, snæver, med fem store runde Ribber, som fortsættes
ned til og ind i Stilkhulen; Tværsnit stærkt kantet. — Stilk: kort,
tynd, grøn, håret; Hulen middeldyb, vid med grov grå Strålerust.
— Hud: hvidlig grøn, Solsiden med brunligrød Dækfarve uden
Striber; Punkter talrige, store, sortebrune med bred Hov. Stærkt fedtet.
— Kærnehus: lille, Aksen lang, vid, Rum afrundede opad, tilspidsede nedad,
Vægge lidt sprængte, Kærner store, tykke, lysebrune. — Bægerrør:
en stor grydeagtig Kegle, Tråde midtstillede, Griffel halvkløvet,
glat. — Kød: grønligt, saftigt, svagt syrligt med nogen Sødme,
temmelig flovt. —- Modningstid: Efterår, holder sig Året ud. — Værd:
Most- og Husholdningsfrugt, endda ikke af de bedste.
Fig. 26. Brøndæble.